Jeg så Miss B. Heaven en par gange live i 80-erne. Jeg var meget begejstret for deres brusende velproduceret pop. Dette nummer er ikke en af favoriterne, men stadig fedt. Og så få den da ellers derudaf med 80-er post-modernisk æstetisk og et lille skvæt kliche. Og fotografen har da hvis lige fået nyt videokamera med en masse spænende knapper. Nogen gange synes man at 80-erne et stort sort hul, hvor man evigt ulykkeligt forelsket søgte efter afgrunden og aldrig rigtig hørte, hvad der blev spillet i melodiradioen.
Man af og til hvad der lidt kulør på. Læg mærke til den Toots Thielemans- agtige mundharpe.
Skønt nummer, skøn gruppe, noget af det bedst danske pop der kom ud af 80 erne.
SvarSlet