Ja jeg løber ind i væggen

Hvis jeg nu skulle blive nødet til at sige noget pænt om den socialdemokratiske, nodeuroprædiske velfærdsstat så er det faktisk at et af bi-effekterne var vi havde fået et samfund med lidt mindre social kontrol...
Du har været lidt mere fri af din familie, din klan og klassen i nogen år. Er du f.eks på røven og henvender dig til forvaltningen så er det loven, tabeller, behov ( handicap f.eks) , rimelig objektive kriterier, som afgør om du får hjælp.

Jeg er tilhænger af individet ret til udfolde sig. Der mange problemer med det alt for store stat vi har fået . Mange.  Men en del mennesker har adgang til samfundets muligheder, uden at skulle være afhængig nogen få sociale relationer.

Af kunne får afgang til samfundet muligheder kræver at man anses for at være en del af det og det vil  i Danmark sige, at være dansker. At blive betragte som dansker.

Nu står Martin Henriksen så i et TV -program og siger til en elevrådsformand fra Langkjær Gymnasium, at han ikke er dansker, Selvom han er født her og har haft hele sin skolegang her, Fordi  han  er lidt mere mørk i gløden end gennemsnittet, i hvert fald indtil Martin Henriksen har fået talt med personen og har lært ham at kende. Altså tilbage til god gamle stamme social kontrol. Man er ikke en del af samfundet før man har været henne ved høvdingen og fået sit sindelag og afstamning kortlagt.

En ting er hvad den hårde debat gør ved ved minoriteterne i Danmark, i disse år. Måske lige så interessant er det faktisk hvad det gør ved  majoritetens , den hvide  kultur-kristen. Har vi godt at den høvdinge mentalitet. Jeg tvivler. Og personlig siger det mig ikke noget. Mit behov for at lege høvding er minimal.

He is back

Martin Henriksen er igen begyndt at aflevere 20 spørgsmål.

S 2512 (15-09-2008) - Om Ahmed Akkari i det grønlandske skolevæsen.
15-09-2008 13:11:37
Martin Henriksen (DF) til statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)
Spørgsmål: Mener statsministeren, at ansættelsen af Ahmed Akkari i det
grønlandske skolevæsen er hensigtsmæssig

Statsminister svarer formentlig, at det har han ingen mening om, da folkeskolelære-ansættelser på Grønland er et anliggende for det grønlandske hjemmestyre, de grønlandske kommunale myndigheder og skolens ledelse.

Men ellers er det spænende hvis DF synes at det er vejen frem: at Statsministeren sådan skal give sin anerkendelse eller sit mishag til offentlige ansættelser på dette lave niveau. Og her taler vi jo ikke procedyre spørgsmål men et rent personspørgsmål.

Udover det er et utroligt halvdyrt tidspilde, så ligger det da om mulligt nogen alen DFs ekstreme centralistiske tankegang.

Henrik Hansen

Opdate 19/11 2008

Spørgsmålet til sidst hos undervisningsminister Bertel Haarder som har svaret den 4/11 2008:

Svar:

Jeg har den 29. september 2008 besvaret et spørgsmål fra Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold om samme emne (Spørgsmål 8). I mit svar på dette spørgsmål oplyste jeg, at det i henhold til lovgivningen er hjemmestyret, der har den regelfastsættende myndighed for folkeskolen i Grønland, og at hjemmestyret ved landstingsforordning har udstedt de nærmere regler for folkeskolen i Grønland.

Jeg oplyste videre, at kompetencen til at ansætte og afskedige skoleledere og lærere er tillagt den enkelte kommunalbestyrelse, og at kommunalbestyrelsen træffer beslutninger om ansættelse af skoleledere og lærere efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse.

Jeg har desuden oplyst, at Undervisningsministeriet ikke er bekendt med konkrete, personalemæssige forhold i det grønlandske skolevæsen.

Jeg har i øvrigt ingen bemærkninger til de personalemæssige forhold i det grønlandske skolevæsen.

I told you so, I told you so Henriksen

Nej det sagde du fanme ikke Martin Henriksen

Eller retter sagt, det gjorde du faktisk. Under behandlingen af B94 ( Enhedslistens beslutnings forslag om adskillelse af forkekirken og staten)
. Se indførsel 58.

Martin Henriksen(DF):

Jeg kan ikke lade være med at sige, at det er underligt at høre en diskussion, hvor man sætter demokratiet op imod folkekirken. Altså, jeg ved ikke, hvilke demokratiske principper det skulle stride imod. Jeg synes også, det er underligt, for hvis der nu skulle være nogle, der mener, at det strider imod demokratiske principper, skal man jo huske dem på, at danskheden var før demokratiet, og den skulle også gerne kunne bestå, mens demokratiet består

Udover at kristendommen og folkekirken som altid af Henriksen, bare oversættes til danskheden, så lærer vi så også, at den åbenbare midlertidige styreform demokrati, ikke må stå i vejen for denne åbenbare oprindelig Danskhed.

Man har vist nogen lidt for dominerende skidte kammerater, som fylder det ideologiske stof på Henriksen hoved i alt for hurtig takt.

Men jo glimmerende eksempel, at hvis man totalt har kanonisere et begreb som danskhed,
så roder man sig let ud i noget gevaldigt vrøvl.

Enhedsliste foreslag indeholdt forøvrigt 6 delelementer:


- at afskaffe kirkeskatten,

- at erstatte faget kristendomskundskab med et fag om livsanskuelse i folkeskolen,

- at lægge konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden,

- at afskaffe blasfemibestemmelsen i straffeloven,

- at afskaffe statsanerkendelsen af trossamfund og

- at pålægge kommunerne at gennemføre registreringen af fødsler, dødsfald, vielser og navne.


At afskaffe kirkeskatten betyder at staten ikke skal opkræve folkekirkens kontingent. Jeg er enig i alle 6 punkter. Synes måske der mangler 1. Nemlig at flytte vielsenretten væk fra trossamfundene og over i kommunerne ( trossamfundene kan så køre alle de velsignelse ceremonier de vil). Jeg synes vi skal den vej fordi, at et demokrati fungere bedst, hvis tro ikke blandes ind i det og at man ikke giver enkelte trossamfund særlige privilegier. Vi har har heller ikke brug love som beskytter guder.

Vi har brug for, at folk kan tro på, hvad de vil. Også, at man tro på noget pjat som, at der findes en sådan særlig oprindelig danskhed fra før 1849 som står over alt andet. Men skal bare ikke indrette staten efter det.

Henrik Hansen

Martin Henriksen genvalgt

Ja jeg havde en artikel klar, som hed "Exit Henriksen". Sådan gik det ikke. Og måske kan man godt forstå når man kiggger over det øvrrige "Talentfelt" i DF, f.eks. her og her, at 1070 mennesker bare måtte stemme den hardcore værdikonservatismes talerør på tinge igen.

Jeg skal ikke lægge skjul, at jeg mener, at vi faktisk har set det Martin Henriksen har byde på og at vi sagtens kunne undvære det. Men Danskerne har talt. Og hvem ved måske er der en behjertelig sjæl på DFs folketingssekreteriat, som i denne periode kan lære Henrinsen at søge på nettet, så familie og undervisnings-ministeriet bliver knapt belastet med banale spørgsmål.

Jeg vil faktisk godt her efter endt valgperiode sige to pæne ting om den evige Martin Henriksen.

1. De gange jeg har set ham i folketingsdebatter eller øvrige debatter gør han egentlig indtryk af at være en rar og høflig ung mand. Han er f.eks ikke slem til at afbryde sine opponenter. Sådan er det jo. Vores politiske modstandere, også dem der byder os mest imod, er jo sjældent brusende ondskabsfulde monstre. Ja en banalitet, men hermed gentaget.

2. I en tid hvor det meste i politik er blevet til spin og taktiske overvejelser omkring middelklassefamilier i ejerboliger behov er der noget frisk over Henriksen utaktiske og fra hjerte ned på papiret tilgang.

Bliver der mere dækning af Henriksen arbejde i folketinget her på "Trommen er død". Jeg ved det ikke. Forsætter han som undervisningsordfører kan det nok helt undgås, da det også er et af mine hovedinteresser. Men et par af de nye DF-er på tinge ser meget "spænende" ud så måske kaster jeg mig over det i stedet.

Henrik Hansen

Alt synes ro bord

Ikke meget slag i den kulturelle bolledej, i kampen for nationens overlevelse, fra den værdifaste del af tinget, for tiden. Men vi tager da fat, i den smule, som kommer.
Den evige Martin Henriksen nægter åbenbart at tage sommerferie fra folketinget, har i går afleveret disse fantastiske aktuelle 2 §20 spørgsmål:

Sp. 5322
Til statsministeren (Anders Fogh Rasmussen (V)) . ( 11/7 07 ) af: Martin Henriksen (DF)
Når statsministeren flere gange har udtalt, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum, betyder det så, at kristendommen og dermed danske sange, helligdage, traditioner mm. også skal fylde mindre, og såfremt statsministeren mener, at kristendommen skal fylde mindre, hvordan vil regeringen så sikre, at alle elevgrupper i folkeskolens gøres fortrolige med dansk kultur og historie?

Sp. 5324
Til statsministeren (Anders Fogh Rasmussen (V)) . ( 11/7 07 ) af: Martin Henriksen (DF)
Når statsministeren flere gange har udtalt, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum, tænker statsministeren så på en bestemt religion eller på flere religioner, og i så fald hvilke religioner?


Uha det er svært at være værdikonservativ i DK. Henriksen har jo ganske givet tænkt meget lang tid over disse spørgsmål, men meget mod hans natur, synes jeg ikke han udtrykker sin konklusion helt klart her. Mon ikke den kan koges ned til: Anders Fogh; En farlig mand.

Ja sådan et generel opfordring til at holde det religøse udtryk i det private, er da givet et frontral angreb på kristendommen, og et angreb på kristendommen er et angreb på nationen og muligvis "De små synger". Ja, ja Henriksen er en ung mand og idealisme bruser stærkt i blodet.

Men det bliver faktisk spænende at se statsministerens svar. Mit synspunkt er som altid, at staten og religion er en meget uheldig cocktail eller bjesk. Vores Folkekirkeordning, bringer som den er beksrevet i grundloven disse dråber malurt ind i vores constitution. Kristendomfaget i folkeskolen, altså vores statsskole ( kommunale skole men rammerne er lavet af staten) er selvom faget beskrives som ikke forkyndende et andet eksempel på at staten ikke optræder religions-neutralt. De mange ukritiske salvelsesfulde propagandaprogrammer for folkekirken i P1 (Og nej DR er ikke mere statsradifonien, men styres jo af folketinget) er et noget mindre, men dog konstant irretationsmoment for en næsten ikke troende menneske som mig.

Jeg tror så i virkeligheden ikke at statsministeren har tænkt på staten. Så Henriksen kan nok sove roligt. Det offentlige rum som sådan altså f.eks den offentlige debat er jo en helt anden sag. Den skal så netop ikke styres centralt eller holdes neutralt. Der må folk kæmpe med åben pande og bruge al den hjælp af deres overtros- argumenter, som de vil.

Vi vender tilage med kommentare til statsministerens svar.

Henrik Hansen