23. sep. 2007
Septembers måneds bedste paragraf 20 spørgsmål
Til skatteministeren (Kristian Jensen (V)) . ( 11/9 07 ) af: John Dyrby Paulsen (S)
Spm i fuld tekst: Er det ny procedure i SKAT, at man udsender pjecer, som ikke er fyldestgørende, og som udelukkende er ment som appetitvækkere?
Skr begrundelse: Ifølge indslaget i TV2 Finans den 6. september 2007 havde SKAT udtalt, at pjecen om reglerne for anvendelse af biler på gule plader kun var en appetitvækker.
Man skal være forsigtig men at rose en socialdemokrat. Jeg mener, kan de nu tåle det. Men her har John Dyrby måske fanget en nyhed i den administrative praksis. Og jo, det kan være meget svært, at se nytte af sådanne nogen "næsten pjecer" eller måske forpjecer, som giver en sådan circa, rundt regnet besked om reglerne for et givet emne.
Og "gulplade"-biler er jo et emne, som der er en voldsom interesse for. På Åbenlys Urimelig lavet jeg engang en post om regler for "gulplade"- biler og det var min næstmest besøgte post nogensinde.
Dengang skrev jeg faktisk, at man godt kunne forestille sig, at de planer skatteminister Kristian Jensen fremlage, godt kunne udvikle sig til noget slemt bureaukrati. Måske havde jeg ret. Åbenbart har det vist sig svært at beskrive regler i en samlet pjece i det første forsøg. Men Ministerens kan selvfølgelig nå at komme med et godt afklarende svar. Slige svar forekommer da stadig.
Henrik Hansen
12. sep. 2007
Så kan man vist ikke finde et mindre politisk problem
Spm i fuld tekst: Vil ministeren svare på, om han agter at ændre lovgivningen, så kommuner, der opkræver p-afgift i automater, hvor der betales med dankort, ikke længere har lovhjemmel til at opkræve et dankortgebyr på 50 øre pr. transaktion
Skr begrundelse: Det virker voldsomt at betale op til 26 kr. i p-afgift pr. time for at parkere. Det virker endvidere lige morsomt nok, at man ud over p-afgiften samtidig pålægges et gebyr på 50 øre, på trods af at kommunerne må spare en del penge ved ikke længere at skulle sørge for at tage vare på mange mio. kr. i mønter. Når kommuner opkræver et gebyr for at håndtere de penge, de selv indkræver, så flytter man betalingen for at håndtere de penge, kommunen kræver ind, over på forbrugeren Når butikker fra den 1. marts 2005 ikke længere må opkræve det omstridte dankortgebyr på 50 øre, virker det ulogisk, at samme regler åbenbart ikke gælder for kommunerne.
Enhedslisten bygget jo meget sin fremgang ved sidste valg på forargelsen mod disse 50 øres hævegebyr. Og det er da mulligt at der stadig er noget forargelse, at fiske i. Og selvom man kan mene at kommunerne er lidt smarte her, så kan man jo altså hvis man at voldsom bekymret de 50 øre, betale kontant.
Jeg har selv et visakort og må strange 2 kr. ud ved hver hævning. Nå ja, så skylder man da ikke banken noget.
Og læg mærke til det dobbeltlag, som er i Hækerups spørgsmål her.
Det virker voldsomt at betale op til 26 kr. i p-afgift pr. time for at parkere.
A hvaffor en fisk. Det er vel for fanden meningen med den socialdemokratiske traffikpolitik. Det skal koste kassen at slæbe sit CO2 forgiftende monster igennem byen. Vi har jo alle mulligheden for at benytte den offentlige transport eller tage cykel på arbejde fra Hvidovre. Og hvis man nu var bekymret for billisterne økonomi, hvad var så nemmere end ringe sine kommunale tillidsfolk op ( f.eks i København), som jo sidder i position til at gøre noget ved de høje parkeringstakster.
Henrik Hansen
29. aug. 2007
Ja stang dem da en taxa-bon
Spm. Nr. S 5815
Til indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen (V)) . ( 24/8 07 ) af: Pernille Vigsø Bagge (SF)
Hvad er ministerens holdning til, at borgere, der er bosat langt fra kommunens borgerrådgivning, ikke kan få støtte til transport til kommunens borgerrådgivningscentre?
Holbæk kommune er en af de største kommuner i Danmark og du kan da godt komme af med 80 kr. for et returbillet til Holbæk fra et af udkantsområderne. Da en slags penge. Jo, jo. Men er du pensionist kan du få mimrekort, er du handicappet har ret til nogen betalte ture. Meget kan ordnes med pr. telefon, email og skal du f.eks på barselorlov eller sygedagpenge kan det klares via digital signatur, fra din bopæl.
Og de fleste andre i kommunen vil på et andet tidspunkt skulle ind til Holbæk for at handle, gå på biblioteket, øjelæge mv.
Bagge forestiller sig vel ikke, at dette skal være en generel ret, men for de trængende. Så skal man nogen regler for hvornår man skal kunne få tilskud. Hvor mange kilometer skal man have til borgerådgivningen, hvor stor må ens indtægt være og hvilken slags sagsbehandlinger og samtaler, vil man kunne få tilskud til osv. Og der skal vel også være klageadgang til at klage over afslag. Og så har du rigtig fået sat en 10- 20 jurister igang med det.
Og hvad er behovet ?. Der er i Holbæk Kommune nogen borgerrådgivniger i de 5 gamle kommuners hovedbyer. Her kan du muligvis ikke får den fulde service, man du kan helt klart få rådgivning i hordan du lettest få klare de sager, der behandles Holbæk.
Et lille problem, som man jo kan lave meget bureaukrati ud af, hvis man vil, Man kan også lade være. Og lade en enkel milimeter sejle i sin egen sø, i den evige kamp på milimeter-retfærdighed.
Henrik Hansen
12. jul. 2007
Alt synes ro bord
Den evige Martin Henriksen nægter åbenbart at tage sommerferie fra folketinget, har i går afleveret disse fantastiske aktuelle 2 §20 spørgsmål:
Sp. 5322
Til statsministeren (Anders Fogh Rasmussen (V)) . ( 11/7 07 ) af: Martin Henriksen (DF)
Når statsministeren flere gange har udtalt, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum, betyder det så, at kristendommen og dermed danske sange, helligdage, traditioner mm. også skal fylde mindre, og såfremt statsministeren mener, at kristendommen skal fylde mindre, hvordan vil regeringen så sikre, at alle elevgrupper i folkeskolens gøres fortrolige med dansk kultur og historie?
Sp. 5324
Til statsministeren (Anders Fogh Rasmussen (V)) . ( 11/7 07 ) af: Martin Henriksen (DF)
Når statsministeren flere gange har udtalt, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum, tænker statsministeren så på en bestemt religion eller på flere religioner, og i så fald hvilke religioner?
Uha det er svært at være værdikonservativ i DK. Henriksen har jo ganske givet tænkt meget lang tid over disse spørgsmål, men meget mod hans natur, synes jeg ikke han udtrykker sin konklusion helt klart her. Mon ikke den kan koges ned til: Anders Fogh; En farlig mand.
Ja sådan et generel opfordring til at holde det religøse udtryk i det private, er da givet et frontral angreb på kristendommen, og et angreb på kristendommen er et angreb på nationen og muligvis "De små synger". Ja, ja Henriksen er en ung mand og idealisme bruser stærkt i blodet.
Men det bliver faktisk spænende at se statsministerens svar. Mit synspunkt er som altid, at staten og religion er en meget uheldig cocktail eller bjesk. Vores Folkekirkeordning, bringer som den er beksrevet i grundloven disse dråber malurt ind i vores constitution. Kristendomfaget i folkeskolen, altså vores statsskole ( kommunale skole men rammerne er lavet af staten) er selvom faget beskrives som ikke forkyndende et andet eksempel på at staten ikke optræder religions-neutralt. De mange ukritiske salvelsesfulde propagandaprogrammer for folkekirken i P1 (Og nej DR er ikke mere statsradifonien, men styres jo af folketinget) er et noget mindre, men dog konstant irretationsmoment for en næsten ikke troende menneske som mig.
Jeg tror så i virkeligheden ikke at statsministeren har tænkt på staten. Så Henriksen kan nok sove roligt. Det offentlige rum som sådan altså f.eks den offentlige debat er jo en helt anden sag. Den skal så netop ikke styres centralt eller holdes neutralt. Der må folk kæmpe med åben pande og bruge al den hjælp af deres overtros- argumenter, som de vil.
Vi vender tilage med kommentare til statsministerens svar.
Henrik Hansen
19. jun. 2007
Så fik vi det på plads
Mange fine detaljer. F.eks
Det skal fremgå af den plomberede tilsynsbog, der skal vedlægges ansøgningen, at apparatet er synet til sikring af........
Ja da, kom ikke med uplomberede tilsynbøger her...
Også rart at vide at politiet kan stoppe hopperiet, hvis det er regnvejr.
Spørgsmål nr. S 4864 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF):
”Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende opsyn og anvendelse af hoppepuder på campingpladser og lignende steder samt tilkendegive, om ministeren vil tilvejebringe eventuel manglende lovgivning?”
Svar:
Efter Justitsministeriets opfattelse må en hoppepude anses som en aktivitet, som primært har til formål at underholde og dermed som en forlystelse. En hoppepude er således omfattet af forlystelsesbekendtgørelsen, uanset om den er opstillet i en forlystelsespark eller på en campingplads, hvis der er offentlig adgang til hoppepuden.
Det følger af forlystelsesbekendtgørelsens § 1, at en offentlig forlystelse – som f.eks. karruseller, gynger, skydeborde, vandrutsjebaner, elastikspring, hoppeborge og lignende oppustelige forlystelsesapparater, klatrevægge, lykkespil, behændighedsspil – ikke må drives uden politiets tilladelse.
Efter forlystelsesbekendtgørelsens § 3 kan politiet i tilladelsen fastsætte vilkår for opstilling og drift af en forlystelse. Som vilkår for en tilladelse til opstilling og drift af en hoppepude kan f.eks. fastsættes et maksimalt antal samtidige brugere af den enkelte hoppepude, aldersgrænser, således at større og mindre børn holdes adskilt, overvågning, bløde materialer ved omkransningen af hoppepuden samt standsning af brugen ved fugtigt vejr eller regnvejr.
For så vidt angår forlystelsesapparater, der kan indebære særlige risici, er det – ud over det generelle krav om tilladelse, evt. på vilkår – fastsat, at tilladelse kun kan gives under forudsætning af, at der, inden forlystelsesapparatet tages i brug, til politiet forevises dels godkendelse i form af en attesteret tilsynsbog, dels en police og præmiekvittering som dokumentation for, at der er tegnet de nødvendige forsikringer, jf. forlystelsesbekendtgørelsens § 16.
Dette krav gælder efter bestemmelsen for tilladelse til drift af karruseller, luftgynger rutsjebaner, radiobiler, skydeborde, vandrutsjebaner, elastikspring, klatrevægge, hoppeborge og lignende forlystelsesapparater. Det er Justitsministeriets opfattelse, at hoppepuder som udgangspunkt er omfattet af denne bestemmelse.
Det skal fremgå af den plomberede tilsynsbog, der skal vedlægges ansøgningen, at apparatet er synet til sikring af, at benyttelsen ikke frembyder fare for publikum eller for det personale, der skal betjene det. Tilsynsbogen skal angive de betingelser, der af sikkerhedsmæssige grunde stilles med hensyn til apparatets konstruktion, opstilling og anvendelse, jf. forlystelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Tilsynsbogen skal udstedes af en virksomhed, der er akkrediteret til at foretage inspektion af særlige forlystelsesapparater af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse (EA 01/06), jf. forlystelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, og § 21, stk. 3. Den pågældende virksomhed forestår syn af samtlige dele af forlystelsesapparatet.
Desuden følger det af forlystelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, at godkendelsen skal være skriftlig og angive de betingelser, der af sikkerhedsmæssige grunde stilles med hensyn til apparatets konstruktion, opstilling og anvendelse, jf. § 18, stk. 2.
Et forlystelsesapparat, der er omfattet af forlystelsesbekendtgørelsens § 16, skal i medfør af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, synes hvert år, umiddelbart inden det tages i brug, til sikring af, at der ikke er foretaget ændringer i den godkendte konstruktion, at det er forsvarligt vedligeholdt, og at det i øvrigt ikke frembyder fare for publikum eller for det personale, der skal betjene det.
Det er min opfattelse, at der ikke er behov for yderligere regler på området, idet forlystelsesbekendtgørelsen giver mulighed for, at politiet kan fastsætte vilkår for opstilling og drift af forlystelsen, ligesom tilsynsbogen og godkendelsen for de såkaldte særlige forlystelsesapparater skal angive de betingelser, der af sikkerhedsmæssige grunde stilles med hensyn til apparatets konstruktion, opstilling og anvendelse, jf. forlystelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, og § 19, stk. 1.
På baggrund af det høje antal skader, som beklageligvis er sket ved brug af hoppepuder, agter jeg imidlertid mere generelt at gøre politikredsene opmærksom på muligheden for at stille vilkår for en tilladelse til offentlige forlystelser og forlystelsesbekendtgørelsens bestemmelser om særlige forlystelsesapparater.
Yes det danske samfund fungere. Alt er i gode rammer. Det skal jo indrømmes, at der i redaktørens flakkende sjæl banker en lille afregulerings- djævel. Jeg havde da nok i min uforstand kategoriseret hoppepuder, som noget af det der kunne overlades til den frie leg og common sense.
Men uha da, Nej. Der kan være for mange børn i dem, de kan være glatte, der kan være for stor forskel på børnenes vægt og de kan være omgrænses af hårde skrape genstande. Så kan det gå galt. Og når noget kan gå galt så må vi have nogen regler og et system til at gøre nogen ansvarlig. Man skal stå meget tidligt op, hvis man på nogen måder skal nærme sig en argumentation mod dette. Og enhvert forsøg på dette, vil forøvrigt affejes med, at jeg jo ikke har små pus, som hopper rundt i de farlige oppustelige sager.
Henrik Hansen.

