Næsten ny ufuldendt serie 2
Regeringsdannelse.
Normalt gider jeg ikke at beskæftige man med hvem der skal danne regering, da det er ret kedeligt. Men den helt korte version. Rød blog eller dem der vil pege socialdemokraternes leder som statsminister altså S, F, Ø, B og den lille ny Å ( Alternativet) kan kun vinde, hvis de Radikale, kan trække tilstrækkelige med såkaldte pæne borgerlige vælger over, som ikke gider DFs indflydelse.
De kommer kun, hvis de er rimelig sikre på at de Radikale har styrken til, at tromle S, SF mv i den økonomiske politik. Det var de rimelig sikre på med Margrethe Vestager, det er de ikke med Morten Østergaard. Det var situationen i 2011 og det er det igen 2015 , altså der skal være tilstrækkelige lyseblå som synes, at den chance er værd at tage.
Nu har vi hørt om dagpenge i 4 år nu. Find en undersøgelsen hvor den samlet venstrefløj S, SF og Enhedslisten har været væsentlig over 40 %. Det findes ikke. Jamen DF vælgerne da, jamen når du valgt DF har du valgt den økonomiske politik, om ikke fra, men stillet den langt ned i køen i politiske prioriteter og DF fået folk helt ind i flokken og de er fast sammentømret med blå blog. Og DF bliver ikke straffet for, at gå med i de blå økonomiske reformer.
Så kort , summa summarrum soc. dem kan kun få magten, hvis de radikale har totalt fat i Nosserne på dem. Der er ingen festligere vej for socialdemokraterne. Derfor tror jeg at Soc. dem eneste prioritet er at få partiet hævet med bare 0,1 % og stoppet 17 års tilbage.gang. Og det forudser jeg, at de heller ikke vil lykkedes med.
Viser opslag med etiketten socialdemokratiet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten socialdemokratiet. Vis alle opslag
13. maj 2015
12. okt. 2014
Marken er majet og lobbyisten har fået sin grød- tra-la-la-la og alt er såre godt.
Tillad mig i det snævre forum at gøre et par anmærkninger om Fru justistminister Kareen Hækkerups karriere-skift til adm. direktør for Landbrug Og Fødevarer, det gamle Landbrugsraad. Man kunne sikkert i en fjern fortids undre sig over en socialdemokratisk minister vil skrifte det hårde arbejde ud med at inddrive skat, moms, afgifter nok til alle enlige arbejdsløse mødre på Nørrebro og i ande udsatte egne, kan få nok penge både til de hjemmerullet, wibro-pils og have til betale for sønnens kan gå til svømning med at skulle varetage jordejernes, landarbejdernes, daglejers griske arbejdsgivere interesser.. Men ....
1. Politik er i dag , et erhverv. Hækkerup er havnet på et nedryknings-truet hold ( Parti). Der er ikke udsigt, til at hun har store muligheder for, at hun kan få en anden og bedre kontrakt, på det politisk transfers- marked,efter et valg. Karen Jespersen modellen er der nok ikke tid til. Så må man finde en anden liga, at spille i. Hvis man vil være sikker på sin løn og holde sit behov for indflydelses og branding kørende. Og fagbevægelses er i dag ikke sted at starte eller holde din karriere kørende indenfor politik branding. Og da slet ikke for en socialdemokrat. Det er nok i enhedslisten ( Og måske hvis man skal være spydig DF), at det er et godt papir. Bemærk forøvrigt, at ham der havde jobbet med at få Fru. Hækkerup til at se lækker ud som særlig rådgiver, både i fødevare og Justist- ministeriet Morten Høyer følger med over i det nye job. Og det er jo det vigtigste i dag for at politiker kan fungere, at man særlige udvalgte med, godt se af "Landbrug og Fødevarer " , man kan ikke nøjes med det halve pakke , man må købe hele branden/varemærket Karen Hækkerup. Og at få en minister eller organisation leder til at se lækker ud er den samme opgave for en dygtig spindoktor.
2. Jeg synes det er bemærkningsværdig, hvor kloge Landsbrug og fødevarer er. De ved godt at den type direktører de antager nu, hvor de gerne have let adgang til tv2 morgen tv, TV 2 News, TV 2 fritid, TV 2 Grill, TV2 Bryg osv ( Det skal steges nogen koteletter nu Karen kl. 6 om morgen, men du kan klare det) og brande foretagende og være 100 % aktive i det politiske lobby arbejde. Ja så er det er nok ikke de helt fede ledere, hvad angår den længere strategi, løbende politikker, man få fat i. Og det vil typisk heller ikke være nogen med landbrug og jord under neglene. Det var et problem allerede under Søren Gade. Selv om en baggrund som Spacemanager i Bilka Holstebro, jo må give kompetencer til meget. Men det kan gå rent galt , så man har sørget for, at vice adm. direktør Anne Lawaetz Ahrnung sidder med den virkelige magt over den daglige ledelse, mens den adm. direktør er ude og sidde i TV-sofaer. Men har syet jobbet om, som det hedder så smukt hedder, så det passer men den type direktør man har nu. Søren Gades afgang skal hænge sammen med, at han blev sur over, at hans magtbeføjelser blev beskåret, men jeg er sikker på, at brand teamet Hækkerrup/Høyer passer ind i den model.
3. Det var da altid noget, at hun ikke endte som kommitteret i hjemmeværnet.- Lette penge men jo alligevel lidt trist og der ikke mange ture til "Aften-showet" i det.
1. Politik er i dag , et erhverv. Hækkerup er havnet på et nedryknings-truet hold ( Parti). Der er ikke udsigt, til at hun har store muligheder for, at hun kan få en anden og bedre kontrakt, på det politisk transfers- marked,efter et valg. Karen Jespersen modellen er der nok ikke tid til. Så må man finde en anden liga, at spille i. Hvis man vil være sikker på sin løn og holde sit behov for indflydelses og branding kørende. Og fagbevægelses er i dag ikke sted at starte eller holde din karriere kørende indenfor politik branding. Og da slet ikke for en socialdemokrat. Det er nok i enhedslisten ( Og måske hvis man skal være spydig DF), at det er et godt papir. Bemærk forøvrigt, at ham der havde jobbet med at få Fru. Hækkerup til at se lækker ud som særlig rådgiver, både i fødevare og Justist- ministeriet Morten Høyer følger med over i det nye job. Og det er jo det vigtigste i dag for at politiker kan fungere, at man særlige udvalgte med, godt se af "Landbrug og Fødevarer " , man kan ikke nøjes med det halve pakke , man må købe hele branden/varemærket Karen Hækkerup. Og at få en minister eller organisation leder til at se lækker ud er den samme opgave for en dygtig spindoktor.
2. Jeg synes det er bemærkningsværdig, hvor kloge Landsbrug og fødevarer er. De ved godt at den type direktører de antager nu, hvor de gerne have let adgang til tv2 morgen tv, TV 2 News, TV 2 fritid, TV 2 Grill, TV2 Bryg osv ( Det skal steges nogen koteletter nu Karen kl. 6 om morgen, men du kan klare det) og brande foretagende og være 100 % aktive i det politiske lobby arbejde. Ja så er det er nok ikke de helt fede ledere, hvad angår den længere strategi, løbende politikker, man få fat i. Og det vil typisk heller ikke være nogen med landbrug og jord under neglene. Det var et problem allerede under Søren Gade. Selv om en baggrund som Spacemanager i Bilka Holstebro, jo må give kompetencer til meget. Men det kan gå rent galt , så man har sørget for, at vice adm. direktør Anne Lawaetz Ahrnung sidder med den virkelige magt over den daglige ledelse, mens den adm. direktør er ude og sidde i TV-sofaer. Men har syet jobbet om, som det hedder så smukt hedder, så det passer men den type direktør man har nu. Søren Gades afgang skal hænge sammen med, at han blev sur over, at hans magtbeføjelser blev beskåret, men jeg er sikker på, at brand teamet Hækkerrup/Høyer passer ind i den model.
3. Det var da altid noget, at hun ikke endte som kommitteret i hjemmeværnet.- Lette penge men jo alligevel lidt trist og der ikke mange ture til "Aften-showet" i det.
27. maj 2014
Postludium, EU-parlamentvalg 2014
Nu sørger venstre pt. jo for underholdningen og jeg blev næsten
rørt da Birthe Rønn var i avisen igår for uanset hvor hård man kan være i
sin retorik så er det rimelig let at sætte sig ind i Bertel Haarder
segmentet i det parti ikke har det skægt i disse dage og de har jo også
fået at vide af Claus Hjort at de hører fortiden til og ikke
passer ind i det moderne venstre.
Men men men. Det syvende nederlag i træk til partileder Helle Thorning. Gav vide om nogen partileder nogensinde har overlevet det før ?. Og nej de 21.5% S fik i 2009 var ikke et supervalg og ens spidskandidat fik oven i købet, som sædvanligt støvsuget Bornholm for stemmer. Men der er ingen aktuel skandale i partiet , partiets erhvervsminister kører en folkeafstemning historisk sikkert hjem, men hvis du ikke er lokal Jeppe Kofoed fan, så trækker socialdemokratiet ikke i en. Inde i København stemmer FOLK tungt på SF, hvis de bare har en kandidat som ikke har noget konkret med det mislykkedes regeringsprojektet at gøre. Man kan faktisk ikke beskrive hvor stor socialdemokratiets krise er. Thorning er ved at blive personlig populær da hun da er meget sød. Og hun står stærkt ud i troværdigheds mållinger med Lars Lykke. Men hun har fuldstændigt dræbt behovet for at stemme socialdemokratisk. Hun er god til at bære nederlagene. Smilende, koket hælder hun HC Hansen, Krag og Anker Jørgensen ( Han var en stemmemagnet sammenlignet med Helle T.), Nyrups parti ud med badevandet.
På den halvlange bane glemmer vi enten Lars lykkes underbukser eller Ellen Trane Nørby eller en anden rimelig leder kommer ind og venstre hiver i et snuptag en 6-7 % tilbage fra DF. SF kører op og ned alt efter om de bliver ansvarlige. S har kun kurs en vej. Men buschaufføren på denne tur mod afgrunden er i det mindste køn. Frank Dahlgaard siger altid i "huxi og det gamle folketing" på Radio24syv, og man skal af og til høre på dem, som har viet deres liv til provokationen, at vi for første gang i historie har en statsminister som ikke mener noget som helst . Og ja det er stadig folks indtryk. Du kunne erstatte Helle Thorning med Mads Mikkelsen i morgen, han er også meget køn og du vil ikke mærke forskel. Skule hun klare næste valg ved kun at tabe 2 % og lande på 22,5 og måske lige slå venstre med et par promiller og håbe at r, sf, ehl hiver det sidste hjem så er problemet stadig det samme. Helle Thorning afliver det parti med salami-metoden.
Og det rigtige skægge for os ikke socialdemokrater er, at det er de underlige ligeglade med hos S. De diskutere det ikke håber bare på at andre skal tisse så meget ned af sig selv, at det går alligevel.
16. nov. 2013
Og Verden gav menig igen. Dans til valgslogan !.
Mere frygt, Mere flodhest
Mere frygt, Mere flodhest
Jeg sørger for, at du er med til, at gør min indflydelse gældende
Mere frygt, Mere flodhest
Jeg sørger for, at du er med til, at gør min indflydelse gældende
8. mar. 2012
Jeg er en død, død , død fisk og jeg er da ligeglad
Den københavnske undergrunds-avis politiken giver mæle til den unge Mf-er Mette Dencker.
»Karen Hækkerup er som en død fisk, der bare følger med en destruktiv tidsånd«, siger Mette Dencker, der mener, at »en skilsmisse er ikke noget, man skal kunne trække i en automat«.
Destuktiv tidsånd. Den unge Dencker melder sig som cheersleaders i Pia Kjærsgaard kampagne mod endnu angrib på familien, danske værdier og sammenhængskraften. Og Hun danser igennem.
Man tør næsten ikke rose en socialdemokrat for at fremsætte en både rimelig og enkel tænkt reform i liberal retning. Men jeg vover pelsen.
I stedet foreslår Karen Hækkerup, at par frit skal kunne vælge mellem skilsmisse uden separation eller en langsommere proces, hvor parret får par-terapi eller skilsmisserådgivning undervejs....
Jeg har det forjættende synspunkt at folk har mest forstand på deres egne følelser.
At staten overhovedet er så kraftig blandet i folks ægteskablig status skyldes vel historisk hovedsaglige 2 ting.
1. Den uheldige sammenblandning af staten og kirke. Hvis man ikke få et kristen ord med på vejen, kan man da få et socialdemokratisk ord i statsamtet. Staten lærer os at vi skal tvivle og se tingene an, fordi statens religiøse entreprenør er fortaler for den praksis.
2. Velfærdsstats praktiske oversager. En skilsmisse var og er til dels stadig tit lig med af en personer skrifter til en anden velfærdsordning f.eks til en overførselsindkomst. Staten vil gerne være sikker på, at den ikke bliver snydt
Punkt 1 er idioti. Vi er blevet individualister. Når vi er nået frem til et valg, holder vi os til det, fordi vi tror på, at vi selv kan træffe den slags valg. Og hvis en mand synes han vil udskrifte konen med en, som allerede er bestilt i Thailand eller noget andet halløj, ja så jeg kan sige til mig selv, at sådan ville jeg aldrig selv handle, men overbevise mig om, at her skal staten altså træde ind og opdrage- Nej den tid er forbi. Er partnerne enig om at skride til handling, ja så det i orden.
Punkt 2 er uværdigt.
Nu får man næsten ondt i kæberne over at skulle påpege, det uendelig angreb DF kører på det frie-valg. Men må da håbe at både venstre og LA støtter Karen Hækkerup. Jeg har har ikke noget imod, at staten tilbyder par som gerne vil skilles, en langsom ordning med par-terapi eller skilsmisserådgivning. Men jeg mener så, er det bør være et område, med en pæn brugerbetaling. Altså staten hjælper gerne folk til at afklare og blive sikker på deres ægteskabelig status men så spytter man selv lidt i kassen. Det er fair.
Henrik Hansen
»Karen Hækkerup er som en død fisk, der bare følger med en destruktiv tidsånd«, siger Mette Dencker, der mener, at »en skilsmisse er ikke noget, man skal kunne trække i en automat«.
Destuktiv tidsånd. Den unge Dencker melder sig som cheersleaders i Pia Kjærsgaard kampagne mod endnu angrib på familien, danske værdier og sammenhængskraften. Og Hun danser igennem.
Man tør næsten ikke rose en socialdemokrat for at fremsætte en både rimelig og enkel tænkt reform i liberal retning. Men jeg vover pelsen.
I stedet foreslår Karen Hækkerup, at par frit skal kunne vælge mellem skilsmisse uden separation eller en langsommere proces, hvor parret får par-terapi eller skilsmisserådgivning undervejs....
Jeg har det forjættende synspunkt at folk har mest forstand på deres egne følelser.
At staten overhovedet er så kraftig blandet i folks ægteskablig status skyldes vel historisk hovedsaglige 2 ting.
1. Den uheldige sammenblandning af staten og kirke. Hvis man ikke få et kristen ord med på vejen, kan man da få et socialdemokratisk ord i statsamtet. Staten lærer os at vi skal tvivle og se tingene an, fordi statens religiøse entreprenør er fortaler for den praksis.
2. Velfærdsstats praktiske oversager. En skilsmisse var og er til dels stadig tit lig med af en personer skrifter til en anden velfærdsordning f.eks til en overførselsindkomst. Staten vil gerne være sikker på, at den ikke bliver snydt
Punkt 1 er idioti. Vi er blevet individualister. Når vi er nået frem til et valg, holder vi os til det, fordi vi tror på, at vi selv kan træffe den slags valg. Og hvis en mand synes han vil udskrifte konen med en, som allerede er bestilt i Thailand eller noget andet halløj, ja så jeg kan sige til mig selv, at sådan ville jeg aldrig selv handle, men overbevise mig om, at her skal staten altså træde ind og opdrage- Nej den tid er forbi. Er partnerne enig om at skride til handling, ja så det i orden.
Punkt 2 er uværdigt.
Nu får man næsten ondt i kæberne over at skulle påpege, det uendelig angreb DF kører på det frie-valg. Men må da håbe at både venstre og LA støtter Karen Hækkerup. Jeg har har ikke noget imod, at staten tilbyder par som gerne vil skilles, en langsom ordning med par-terapi eller skilsmisserådgivning. Men jeg mener så, er det bør være et område, med en pæn brugerbetaling. Altså staten hjælper gerne folk til at afklare og blive sikker på deres ægteskabelig status men så spytter man selv lidt i kassen. Det er fair.
Henrik Hansen
24. jan. 2012
Der intet som når venstreorienteret tisser ned af sig selv. Værdipolitik 39
Vi læser i det Københavnske undergrundsblad politiken:
»Der er intet, jeg ville ønske mere, end at centrum-venstre regeringen i Danmark var den, der gik forrest og lagde retningen for, at det her kunne gennemføres. Der er et virkelig, virkelig vigtigt værdipolitisk opgør i det her, som handler om, hvem det er, der skal betale for
krisen«, siger han.
Den unge mand som taler her, er DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen og emnet er DSU og SFUs foragelsen over økonomiminister Margrethe Vestager kontante afvisning af venstrefløjens sidste fix, Tobinskatten. Tobinskatten er lige så relevant for den aktuelle krise som alkymi er for kræftforksningen. Men det spiller heller ingen rolle, om det har nogen betydning for den økonomiske krisen løsning. Det er værdipolitik. Det handler om, at man skal kunne varme sig ved tanken om at der nok er en eller anden kapitalist, som får en regning. "Anne
Marie Helgner som finansminister nu" beatet kunne man sige.
Hvis der kommer sådan en skat har jeg selvfølgelig sine aktier i saxobank, som selvfølgelig på det tidspunkt, hører hjemme Singaporr,Liechenstein, Schwiez eller et andet sted. Og de finder en måde, hvor de kan komme udenom beskatningen. Tobinskatten kan mulligvis ramme privatfolk som redaktøren, som ikke gider at foretage sig, det fornødne, men for de seriøse day-trader, får det ingen betydning mm at man får det i hele verden og det får man aldrig. Alle handler ville blive hostet sikre steder, man kan også nævne England som aldrig vil indføre sådan noget pjat. Der kommer ingen penge af betydning i kassen ved det forslag. Store dele af den finansielle sektor vil derimod flygte.
Og personlig forstå jeg ikke at volumen i salg af aktier skule være et problem. Tjener folk på deres handler, bliver det jo beskattet. Du betaler kurtage som banken så kan leve af og børsens medarbejdere.
Skulle man overveje nogen markedreguleret tiltag kunne det være
1. Fjerne fradrag i skatten ved tab
2. At forbyde shorting. Altså du spekulerer i at aktier falder ( Du
låner aktier for et gebyr , sælger dem i et faldende markedet, køber
dem tilbage og aflevere dem igen)
Det er forbudt i DK ang finansielle aktier, Men det kunne man brede udhvis man synes det er mange skupelløse smartass på markedet. Man mener, at f.eks op til 35 % af aktierne i Vestas været shortet.
Det er radikale løsninger. Og jeg ikke selv om jeg tilhænger af dem. Men personlig har jeg aldrig været glad for, at man kan få store fordele ved tab.
Tobin skat er fra dengang, at Queen skrev på sine plader at de sørme ikke havde brugt det kommisielle instrument synthesiser i denne produktion. Det er moonboots, cottoncoats og Olsenbanden politik. Det er som at få Herdis Møllehave til fremstå som den ny og naturlige Beyonce.
At Merkel og Sakorzy sådan halvt støtter det, er fordi de ved at det ikke sker og Sarkozy er ved at rykke ned i 2 division på hjemmebanen og nu fisker i de venstrepopulistiske vande. At Vestager på nogen måde skulle gå ind i så hengemt løsning ville være idioti.
Henrik Hansen
»Der er intet, jeg ville ønske mere, end at centrum-venstre regeringen i Danmark var den, der gik forrest og lagde retningen for, at det her kunne gennemføres. Der er et virkelig, virkelig vigtigt værdipolitisk opgør i det her, som handler om, hvem det er, der skal betale for
krisen«, siger han.
Den unge mand som taler her, er DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen og emnet er DSU og SFUs foragelsen over økonomiminister Margrethe Vestager kontante afvisning af venstrefløjens sidste fix, Tobinskatten. Tobinskatten er lige så relevant for den aktuelle krise som alkymi er for kræftforksningen. Men det spiller heller ingen rolle, om det har nogen betydning for den økonomiske krisen løsning. Det er værdipolitik. Det handler om, at man skal kunne varme sig ved tanken om at der nok er en eller anden kapitalist, som får en regning. "Anne
Marie Helgner som finansminister nu" beatet kunne man sige.
Hvis der kommer sådan en skat har jeg selvfølgelig sine aktier i saxobank, som selvfølgelig på det tidspunkt, hører hjemme Singaporr,Liechenstein, Schwiez eller et andet sted. Og de finder en måde, hvor de kan komme udenom beskatningen. Tobinskatten kan mulligvis ramme privatfolk som redaktøren, som ikke gider at foretage sig, det fornødne, men for de seriøse day-trader, får det ingen betydning mm at man får det i hele verden og det får man aldrig. Alle handler ville blive hostet sikre steder, man kan også nævne England som aldrig vil indføre sådan noget pjat. Der kommer ingen penge af betydning i kassen ved det forslag. Store dele af den finansielle sektor vil derimod flygte.
Og personlig forstå jeg ikke at volumen i salg af aktier skule være et problem. Tjener folk på deres handler, bliver det jo beskattet. Du betaler kurtage som banken så kan leve af og børsens medarbejdere.
Skulle man overveje nogen markedreguleret tiltag kunne det være
1. Fjerne fradrag i skatten ved tab
2. At forbyde shorting. Altså du spekulerer i at aktier falder ( Du
låner aktier for et gebyr , sælger dem i et faldende markedet, køber
dem tilbage og aflevere dem igen)
Det er forbudt i DK ang finansielle aktier, Men det kunne man brede udhvis man synes det er mange skupelløse smartass på markedet. Man mener, at f.eks op til 35 % af aktierne i Vestas været shortet.
Det er radikale løsninger. Og jeg ikke selv om jeg tilhænger af dem. Men personlig har jeg aldrig været glad for, at man kan få store fordele ved tab.
Tobin skat er fra dengang, at Queen skrev på sine plader at de sørme ikke havde brugt det kommisielle instrument synthesiser i denne produktion. Det er moonboots, cottoncoats og Olsenbanden politik. Det er som at få Herdis Møllehave til fremstå som den ny og naturlige Beyonce.
At Merkel og Sakorzy sådan halvt støtter det, er fordi de ved at det ikke sker og Sarkozy er ved at rykke ned i 2 division på hjemmebanen og nu fisker i de venstrepopulistiske vande. At Vestager på nogen måde skulle gå ind i så hengemt løsning ville være idioti.
Henrik Hansen
16. sep. 2010
Domstolen i Thisted.
Gode gamle Ole Vagn Christensen har stillet 3 spørgsmå,l om den planlagte nedlæggelse af dom stolen i i Thisted. Både Stats, Finans og justistministeriet er sat i sving at besvare spørgsmål. Ole Vagn virker noget mopset over beslutningen.
Af Ole Vagn Christensen (S)
Til justitsministeren
Lars Barfoed (KF)
15-09-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det ministeren der har givet retspræsidenten i Holstebro ret til at nedlægge en lovfastsat afdelingsdomstol i Thisted, som blev oprettet for, at borgerne ikke skulle have 100 km hver vej for at møde i byretten i et område, hvor offentlige transportmidler i bedste fald er ret så sporadiske, samt hvor en stor del af befolkningen ikke har råd til bil?
------------
§ 20-spørgsmål S 2778 Om undergravning af Afdelingsdomstolen i Thisted.
Af Ole Vagn Christensen (S)
Til finansministeren
Claus Hjort Frederiksen (V)
15-09-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det rigtigt forstået, at når Domstolsstyrelsen griber til en undergravning af Afdelingsdomstolen i Thisted skyldes det, at finansministeren ikke har sat penge af til at drive afdelingsdomstolen i Thisted, hvilket har bevirket, at Domstolsstyrelsen har fremsendt en udmelding herom til retspræsidenten?
---------------
§ 20-spørgsmål S 2776 Om transportlængde og -muligheder til byretter.
Af Ole Vagn Christensen (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
15-09-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det at skabe et Danmark i balance, at borgere i Thisted og Morsø Kommune nu skal have 100 km eller mere i transport for at møde i den lokale byret?
Om der skal lægge en domstol i Thisted er jo svært at afgøre for, en ikke fagmand, som jeg. Hvor mange sager har domstolen deroppe og hvad er omkostninger ved at opretholde domstolen ?. Det vile være min hoved-interesse i den sag. Men man kan afprøve en af påstandene i Ole Vagn Christensen påstande.
I følge Vagn Christensen er Thisted og Morsø kommuner et område:
hvor en stor del af befolkningen ikke har råd til bil?
Er det rigtig ?. Det kan man jo undersøge. Danmarks statistik har tal, for hvor mange familer, som bor i kommunerne og for, hvor mange af disse familier, som ejer en bil. Jeg har tilladt mig at sammenligne Holsterbro, Thisted, Morsø og vores 4 største bysamfund. For nemhedens skyld har jeg regnet tallene om til procenttal.
Tabel 1. Den procentvis andel af familer med bil i 7 kommuner
2007 2008 2009 2010
København 28,5% 29,0% 28,9% 28,1%
Århus 46,2% 46,7% 46,9% 46,7%
Odense 52,6% 53,6% 54,3% 54,1%
Ålborg 55,3% 55,9% 56,5% 56,4%
Holsterbro 67.3% 67,9% 68,3% 68,9%
Thisted 69,0% 69,0% 69,3% 69,5%
Morsø 68,3% 68,2% 68,3% 69.0%
Hvad kan vi så lære af dette lille talstudie.
1. Der synes at være en næsten entydig, sammenhæng mellem, hvor stor en kommune er i antal indbyggere ( antal familier) og i biltætheden. Jo mindre en kommune er, i antal indbyggere , jo større er biltætheden. Få menesker i en kommune, mange familier med bil.
2. Hvor 2010 var et år, hvor biltætheden gik ned blandt familerne i de store bysamfund, ja så steg biltætheden i det nord-vestjydske ( Altså både i Thisted, Morsø og Holsterbro)
3. Thisted og Morsø er ikke kommuner med mange familier uden bil. De er det modsatte og biltætheden er stigende. Og det faktisk ikke fordi de kommuner affolkes pt.
Skal det så afgøre om der skal ligge en domstol i Thisted. Nej. Og kan man finde eksempler på folk der vil få svært ved at komme ned til Byretten i Holsterbro. Sikkert. Og sikkert også folk, som skal i retten uden har de har gjort noget forkert. Altså de er offeret eller de skal vidne. Men det er altså ikke fordi, man er fattig i Thisted og ikke sådan generelt har råd til en bil.
Endelig er der jo den mulighed at man gerne ved leve sit liv på en måde, hvor man skal have meget kontakt med byretten f.esk fordi man er kriminel og har meget besvær med at give møde,fordi man ikke råd til en bil, kan flytte hen til et sted, hvor der er lidt korter til retten. Eller eventuelt skrifte erhverv.
Har desvære ikke kunne finde tal på biltætheden blandt de kriminele familier contra de ikke kriminele i kommunerne.
Henrik Hansen
Af Ole Vagn Christensen (S)
Til justitsministeren
Lars Barfoed (KF)
15-09-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det ministeren der har givet retspræsidenten i Holstebro ret til at nedlægge en lovfastsat afdelingsdomstol i Thisted, som blev oprettet for, at borgerne ikke skulle have 100 km hver vej for at møde i byretten i et område, hvor offentlige transportmidler i bedste fald er ret så sporadiske, samt hvor en stor del af befolkningen ikke har råd til bil?
------------
§ 20-spørgsmål S 2778 Om undergravning af Afdelingsdomstolen i Thisted.
Af Ole Vagn Christensen (S)
Til finansministeren
Claus Hjort Frederiksen (V)
15-09-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det rigtigt forstået, at når Domstolsstyrelsen griber til en undergravning af Afdelingsdomstolen i Thisted skyldes det, at finansministeren ikke har sat penge af til at drive afdelingsdomstolen i Thisted, hvilket har bevirket, at Domstolsstyrelsen har fremsendt en udmelding herom til retspræsidenten?
---------------
§ 20-spørgsmål S 2776 Om transportlængde og -muligheder til byretter.
Af Ole Vagn Christensen (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
15-09-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det at skabe et Danmark i balance, at borgere i Thisted og Morsø Kommune nu skal have 100 km eller mere i transport for at møde i den lokale byret?
Om der skal lægge en domstol i Thisted er jo svært at afgøre for, en ikke fagmand, som jeg. Hvor mange sager har domstolen deroppe og hvad er omkostninger ved at opretholde domstolen ?. Det vile være min hoved-interesse i den sag. Men man kan afprøve en af påstandene i Ole Vagn Christensen påstande.
I følge Vagn Christensen er Thisted og Morsø kommuner et område:
hvor en stor del af befolkningen ikke har råd til bil?
Er det rigtig ?. Det kan man jo undersøge. Danmarks statistik har tal, for hvor mange familer, som bor i kommunerne og for, hvor mange af disse familier, som ejer en bil. Jeg har tilladt mig at sammenligne Holsterbro, Thisted, Morsø og vores 4 største bysamfund. For nemhedens skyld har jeg regnet tallene om til procenttal.
Tabel 1. Den procentvis andel af familer med bil i 7 kommuner
2007 2008 2009 2010
København 28,5% 29,0% 28,9% 28,1%
Århus 46,2% 46,7% 46,9% 46,7%
Odense 52,6% 53,6% 54,3% 54,1%
Ålborg 55,3% 55,9% 56,5% 56,4%
Holsterbro 67.3% 67,9% 68,3% 68,9%
Thisted 69,0% 69,0% 69,3% 69,5%
Morsø 68,3% 68,2% 68,3% 69.0%
Hvad kan vi så lære af dette lille talstudie.
1. Der synes at være en næsten entydig, sammenhæng mellem, hvor stor en kommune er i antal indbyggere ( antal familier) og i biltætheden. Jo mindre en kommune er, i antal indbyggere , jo større er biltætheden. Få menesker i en kommune, mange familier med bil.
2. Hvor 2010 var et år, hvor biltætheden gik ned blandt familerne i de store bysamfund, ja så steg biltætheden i det nord-vestjydske ( Altså både i Thisted, Morsø og Holsterbro)
3. Thisted og Morsø er ikke kommuner med mange familier uden bil. De er det modsatte og biltætheden er stigende. Og det faktisk ikke fordi de kommuner affolkes pt.
Skal det så afgøre om der skal ligge en domstol i Thisted. Nej. Og kan man finde eksempler på folk der vil få svært ved at komme ned til Byretten i Holsterbro. Sikkert. Og sikkert også folk, som skal i retten uden har de har gjort noget forkert. Altså de er offeret eller de skal vidne. Men det er altså ikke fordi, man er fattig i Thisted og ikke sådan generelt har råd til en bil.
Endelig er der jo den mulighed at man gerne ved leve sit liv på en måde, hvor man skal have meget kontakt med byretten f.esk fordi man er kriminel og har meget besvær med at give møde,fordi man ikke råd til en bil, kan flytte hen til et sted, hvor der er lidt korter til retten. Eller eventuelt skrifte erhverv.
Har desvære ikke kunne finde tal på biltætheden blandt de kriminele familier contra de ikke kriminele i kommunerne.
Henrik Hansen
1. jul. 2010
Vidste ikke man kunne betale skat to steder !.
Statsministerkandidat Helle Thorning Schmidt giver den som flot liniedanser i Berlingske Tidende. Men nok uden at sikkerhedsnettet er spændt solidt op. På en måde er det jo rørende, at selv en samfundets spidser, lige som folk uden ved kakkelbordene i Nr. Snede, ikke kan overskue skattelovgivningen. Måske ikke betryggende, men da et menneskeligt træk. Men
Punkt 1: Det er SKATs uvedkommende. Det er dit (Borgerens) eget ansvar at kende skatteloven og at give de korrekte oplysninger, herunder at indgive selvangivelser, hvis man er pligtig til dette. Skat er jo ikke urimelig, du kan indsende dine papirer til skat og vil indenfor 14 dage får et juredisk bindende svar på om du skal dobbelt-beskattes. Vel rimeligt at forvente, at en socialdemokratisk formand, ville benytte sig af denne gode offentlige service.
Punkt 2. Det er altså yderst vanskelig for mig at godtage den præmis, at Fru Helle Thorning ikke skulle kende muligheden for dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatningsoverenskomster er et relativ gammel fænomen i Dansk skattelovgivning. Vi har 108 sådanne aftaler med andre lande. En dobbeltbeskatningsoverenskomst er altså en aftale mellem 2 lande, hvor der fastlægges regler for, hvordan borgere kan undgå at blive beskattet i begge lande og i visse tilfælde, hvordan et evt dobbelbeskatning skal foregår. I titel "lov om undgåelse af dobbeltbeskatning" ligger der vel også underforståelse at dobbeltbeskatning kan forkomme. Undgåelse sker på de betingelser, som er opstillet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Vi har også en aftale med Schweiz. Den er oprettet i 1973. Men pikant nok ændret i 2009.
Lov nr 1132 af 04/12 2009. Jamen hov !. Helle Thorning Schmidt kommer i folketinget 2005 og loven er ændret i 2009 og hun er i mellemtiden blevet formand for Socialdemokraterne. Helle Thorning Schmidt var så fraværende ved afstemningen om den ny lov. Loven er vedtaget med 108 stemmer mod nul. Men må da formode, at der har foregået en oritering, på de socialdemokratiske gruppemøder. Men Helle Thorning har altså sendt sendt sin gruppe ned for at stemme FOR noget, hun i grunden ikke forstå konsekvensen af.
I december 2008, også i Helle Thorning formandsperiode, stemte alle i den socialdemokratiske gruppe også for en ny lov om ændringen af loven om undgåelse af dobbeltbeskatning med de nordiske lande. Lov 1193 11/12 2008. Helle Thorning var igen fraværende ved vedtagelse.
Helle Thorning har således i sit lovarbejde i folketinget mindst 2 gange i sin formandtid, haft lejlighed til at sætte sig i dobbeltbeskatningens finurligheder. Gruppen har enstemmigt stemt for disse love. Den gældende lov om Schweiz, er vedtaget mens hun har været formand.
Jamen hun da godt være udvidende om forholdet. Men så har hun sørme anstrengt sig for at være det.
Henrik Hansen
Punkt 1: Det er SKATs uvedkommende. Det er dit (Borgerens) eget ansvar at kende skatteloven og at give de korrekte oplysninger, herunder at indgive selvangivelser, hvis man er pligtig til dette. Skat er jo ikke urimelig, du kan indsende dine papirer til skat og vil indenfor 14 dage får et juredisk bindende svar på om du skal dobbelt-beskattes. Vel rimeligt at forvente, at en socialdemokratisk formand, ville benytte sig af denne gode offentlige service.
Punkt 2. Det er altså yderst vanskelig for mig at godtage den præmis, at Fru Helle Thorning ikke skulle kende muligheden for dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatningsoverenskomster er et relativ gammel fænomen i Dansk skattelovgivning. Vi har 108 sådanne aftaler med andre lande. En dobbeltbeskatningsoverenskomst er altså en aftale mellem 2 lande, hvor der fastlægges regler for, hvordan borgere kan undgå at blive beskattet i begge lande og i visse tilfælde, hvordan et evt dobbelbeskatning skal foregår. I titel "lov om undgåelse af dobbeltbeskatning" ligger der vel også underforståelse at dobbeltbeskatning kan forkomme. Undgåelse sker på de betingelser, som er opstillet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Vi har også en aftale med Schweiz. Den er oprettet i 1973. Men pikant nok ændret i 2009.
Lov nr 1132 af 04/12 2009. Jamen hov !. Helle Thorning Schmidt kommer i folketinget 2005 og loven er ændret i 2009 og hun er i mellemtiden blevet formand for Socialdemokraterne. Helle Thorning Schmidt var så fraværende ved afstemningen om den ny lov. Loven er vedtaget med 108 stemmer mod nul. Men må da formode, at der har foregået en oritering, på de socialdemokratiske gruppemøder. Men Helle Thorning har altså sendt sendt sin gruppe ned for at stemme FOR noget, hun i grunden ikke forstå konsekvensen af.
I december 2008, også i Helle Thorning formandsperiode, stemte alle i den socialdemokratiske gruppe også for en ny lov om ændringen af loven om undgåelse af dobbeltbeskatning med de nordiske lande. Lov 1193 11/12 2008. Helle Thorning var igen fraværende ved vedtagelse.
Helle Thorning har således i sit lovarbejde i folketinget mindst 2 gange i sin formandtid, haft lejlighed til at sætte sig i dobbeltbeskatningens finurligheder. Gruppen har enstemmigt stemt for disse love. Den gældende lov om Schweiz, er vedtaget mens hun har været formand.
Jamen hun da godt være udvidende om forholdet. Men så har hun sørme anstrengt sig for at være det.
Henrik Hansen
15. mar. 2010
Bennys badekar
Benny Engelbrecht kunne have stået og hængt på hjørnet, Benny Engelbrecht kunne have boret sin knallert ulovligt, Benny Engelbrecht kunne have stjålet sine mors husholdningspenge for at købe det special jubilæumsnummer af Batman han bare manglet, Benny Engelbrecht kunne have slået en braldreskid til et afdansningsbal i Sønderborg. Der var så mange måder han kunne have haft et liv på.
Nu står han i stedet og hænger nede på bagerste-række i folketinget, som repræsentant for, det kongelige Danske Social-Demokrati. Tilsyneladende er han jo kommet godt i vej. Men Benny er besat. Besat er vise at hvis man lukker en ung rask mand uden synlige fejl ind til tilstrækkelig mange, socialdemokratiske tillidsmøder, kan der komme et monster af kedsomlighed ud af det. Besat af at vise, at en social-demokrat kan tage mere latterlige sager op end samtlige DFs provinsnisser.
Og Benny bestod. Med glans.SMS afstemninger på DR.
Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, vil nu bede kulturministeren om at sikre en revision af sms-afstemninger hos danske public service-stationer og samtidig kræve, at resultaterne bliver offentliggjort.
- Der må ikke være tvivl om, at stemmerne når frem og bliver registreret, når seerne jo rent faktisk betaler en overpris for at stemme via sms. Det må være et rimeligt krav, at der er en uafhængig revision, der verificerer gyldigheden af resultatet, siger Benny Engelbrecht og fortsætter:
Ja det er det er tilbage i det socialdemokratiske projekt. Retfærdighed i X-factor. Kom nu ud og få noget luft Benny. At DR stort set kun, laver den slags kommercielt TV3 lort, for mine tvangs-opkrævet licensmidler , ja det kunne rejse en debat om hele ideen med DR ikke bare er forældet. Men det er, hvad det er. Harmløst underholdning, indenfor følelsesporno-genren , det kører fint UDEN yderlig statsindblandning.
Folk ser skidtet og ringer ind og jo nok voksne nok til at finde ud af at de betaler overpris og sikkert også voksne nok til at slukke for lortet, hvis det følger sig snydt. Det sidste der brug for at folketinget eller en eneste embedsmand skal bruge energi, tid, penge på at overveje den slags ligegyldigheder.
Og en socialdemokrat, som vil blande sig i DRs program-mæssige dispositioner, du kan brolægge hele Sønderjylland med socialdemokratiske skriverier fra de sidste 10 år om, at det er det sidste en regering eller et folketingsflertal må.
Det er ren populisme. Åh man vil så gerne appelere til x-factor segmentet, for der er jo alligevel intet reelt politisk tilbage, at slås om, mellem de 5 socialdemokratier. Vandet er løbet ud af badekarret og Benny ligger nøgen tilbage. Kulturministeren kan forhåbligt sige nej til forespørgsel fra Benny E. Men det er vel ikke helt sikkert.
At håbe på, at der noget ledelse i Social Demokratiet, som meddeler, at nu holder vi op men dens slags pjat er desværre urealistisk
Henrik Hansen
opdate 16/3 2010. Det er trivielt men Benney Engelbreth har stillet et §20 spørgsmål
§ 20-spørgsmål S 1555 Om SMS-afstemninger
Af Benny Engelbrecht (S)
Til kulturministeren
Per Stig Møller (KF)
15-03-2010
Spørgsmålets ordlyd:
Vil ministeren tage kontakt til de danske public service stationer for at sikre, at de i forbindelse med SMS-afstemninger blandt seerne, via såkaldte overtakserede SMSer, gør brug af en uafhængig revision og samtidig fremlægger resultaterne af denne revision offentligt?
------
Stakkels Per Stig Møller
Nu står han i stedet og hænger nede på bagerste-række i folketinget, som repræsentant for, det kongelige Danske Social-Demokrati. Tilsyneladende er han jo kommet godt i vej. Men Benny er besat. Besat er vise at hvis man lukker en ung rask mand uden synlige fejl ind til tilstrækkelig mange, socialdemokratiske tillidsmøder, kan der komme et monster af kedsomlighed ud af det. Besat af at vise, at en social-demokrat kan tage mere latterlige sager op end samtlige DFs provinsnisser.
Og Benny bestod. Med glans.SMS afstemninger på DR.
Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, vil nu bede kulturministeren om at sikre en revision af sms-afstemninger hos danske public service-stationer og samtidig kræve, at resultaterne bliver offentliggjort.
- Der må ikke være tvivl om, at stemmerne når frem og bliver registreret, når seerne jo rent faktisk betaler en overpris for at stemme via sms. Det må være et rimeligt krav, at der er en uafhængig revision, der verificerer gyldigheden af resultatet, siger Benny Engelbrecht og fortsætter:
Ja det er det er tilbage i det socialdemokratiske projekt. Retfærdighed i X-factor. Kom nu ud og få noget luft Benny. At DR stort set kun, laver den slags kommercielt TV3 lort, for mine tvangs-opkrævet licensmidler , ja det kunne rejse en debat om hele ideen med DR ikke bare er forældet. Men det er, hvad det er. Harmløst underholdning, indenfor følelsesporno-genren , det kører fint UDEN yderlig statsindblandning.
Folk ser skidtet og ringer ind og jo nok voksne nok til at finde ud af at de betaler overpris og sikkert også voksne nok til at slukke for lortet, hvis det følger sig snydt. Det sidste der brug for at folketinget eller en eneste embedsmand skal bruge energi, tid, penge på at overveje den slags ligegyldigheder.
Og en socialdemokrat, som vil blande sig i DRs program-mæssige dispositioner, du kan brolægge hele Sønderjylland med socialdemokratiske skriverier fra de sidste 10 år om, at det er det sidste en regering eller et folketingsflertal må.
Det er ren populisme. Åh man vil så gerne appelere til x-factor segmentet, for der er jo alligevel intet reelt politisk tilbage, at slås om, mellem de 5 socialdemokratier. Vandet er løbet ud af badekarret og Benny ligger nøgen tilbage. Kulturministeren kan forhåbligt sige nej til forespørgsel fra Benny E. Men det er vel ikke helt sikkert.
At håbe på, at der noget ledelse i Social Demokratiet, som meddeler, at nu holder vi op men dens slags pjat er desværre urealistisk
Henrik Hansen
opdate 16/3 2010. Det er trivielt men Benney Engelbreth har stillet et §20 spørgsmål
§ 20-spørgsmål S 1555 Om SMS-afstemninger
Af Benny Engelbrecht (S)
Til kulturministeren
Per Stig Møller (KF)
15-03-2010
Spørgsmålets ordlyd:
Vil ministeren tage kontakt til de danske public service stationer for at sikre, at de i forbindelse med SMS-afstemninger blandt seerne, via såkaldte overtakserede SMSer, gør brug af en uafhængig revision og samtidig fremlægger resultaterne af denne revision offentligt?
------
Stakkels Per Stig Møller
16. feb. 2010
Kridtstregen
Dansk Idræts-forbund er blevet voldsomme sure. De har tabt en sag ved landsretten. En sag som handler om kridtning af idrætbaner.
Landsretten har givet Jammerbugt Kommune medhold i sag om opkridtning af baner. DGI og DIF er utilfreds med dommen, der kan medføre store udgifter for idrætsforeninger i hele Danmark.
Jetsmark IF tabte tirsdag morgen slaget om opkridtning af fodboldbaner i Landsretten, da modparten – Jammerbugt Kommune - fik medhold i, at de godt må opkræve penge af idrætsforeningen for at kridte fodboldbaner op.
Den nordjyske idrætsforening havde med bistand fra landets to store idrætsorganisationer, DGI og DIF, lagt sag an mod Jammerbugt Kommune ved Landsretten efter en tidligere kendelse i Statsforvaltningen i Nordjylland. Jetsmark IF kan med dommen se frem til årligt at skulle
betale Jammerbugt Kommune 35.000 kroner for at få kridtet sine fodboldbaner op.
”Det er en principiel sag, der kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for mange idrætsforeninger over hele landet, og vi er naturligvis uenige i og skuffede over dommen. Vi kan ikke forstå, at baneopkridtning ikke hører under det der i loven betegnes som ”nødvendigt udstyr”” siger formand for DGI, Søren Møller.
Sagens kerne er Folkeoplysningslovens paragraf 22, der omhandler lokaler og udendørsanlæg, som kommuner skal stille til rådighed med nødvendigt udstyr for bl.a. idrætsforeninger. Det er
idrætsorganisationernes klare overbevisning, at det også indebærer, at kommunerne skal kridte fodboldbaner op.
”Vi frygter, at dommen kan åbne en ladeport for nedskæringer i kommunerne i forhold til den hjælp, som kommunerne i dag yder til idrætsforeningerne. Vi vil appellere til kommunerne om ikke at benytte dommen til at skære støtten væk, og vi vil samtidig arbejde for at få præciseret bestemmelserne i regeringens Folkeoplysningsudvalg” siger formand for DIF, Niels Nygaard.
Når nogen skuffet over, at de ikke får så meget mammon, som forventet, ud af de offentlige myndigheder, så er socialdemokratiet klar.
Af Flemming Møller Mortensen (S)
Til undervisningsministeren
Bertel Haarder (V)
03-02-2010
Spørgsmålets ordlyd:
Agter ministeren at sikre en præcisering af Folkeoplysningslovens § 22, således at kommunerne fremover får pligt til at sikre opkridtning af idrætsbaner?
Bertel Harder har svaret at han afventer en rapport, som endelig skal fastlægge rækkevidden af folkeoplysningen § 22. Paragraf 22 lyder:.
§ 22. De i § 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.
Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug.
Jeg har levet en stor del af mit liv i de frivillige idrætsforeninger. De senere år er jeg gået over til dyrke min sport på private motionscentre, hvor man jo betaler markedsprisen for baneleje af squash-baner. Men jeg er en stor tilhængere af staten bygger haller, laver idrætsanlæg. En rampe til skateboard-kørsel er f.eks en rigtig billig måde at få en masse unge mennesker aktiveret på. Men jeg også en stor tilhænger af det frivillige idræts-arbejde, virkelig bygger på frivilligt arbejde.
Altså det var godt, at Høng kommune hjemme i Løve, har tromlet og lave en boldbane ud af et stykke grønjord, men det var også rimmeligt at foreningens medlemmer selv måtte kridte banen inden kampstart om søndagen. Kan ikke huske om kridt og kridtmaskinen var foreningens eller kommunens eje, men det er ikke det væsentlige. Det væsentlige var, at det arbejde som skulle laves ( af og til skulle der jo spilles håndbold eller forbold på kun den halve bane) blev udført af klubbens medlemmer. Det var en aktivitet som krævet noget organisation og en del hænder.
Jeg kan da godt se banekridtning kan blive en rigtig god aktivitet for alle kommunens ansætte på løntilskud. Men jeg mener ikke, det er rimeligt. Jeg mener at idræts-organisationer ville vinde meget
ved, selv at markere nogen grænser overfor staten. Der er ting vi selv klarer. Ting vi selv løser og markere at vi ikke er kommunen. Vi ønsker ikke at gro helt sammen med staten.
Fornødent udstyr til et foreningslokale er det også en kaffemaskine f.eks. Paider, hjemesko når når "ben og horn"-holdet er igang om søndagen i det lokale, hvor det trækker lidt. Slibning af ishockey-spillernes skøjter, skal vi også have en kommunal ansat til det ?.
Men mon ikke det ender med at de 5 socialdemokratier finder ud af at banekridtning skal betales og udføres af kommunen og laver en præcisering af § 22. Mon ikke det er de faktiske forhold i Jernindustrien. Ingen tør at markere, at der kan være grænser for den offentlige service.
Henrik Hansen
tak til Metser Hargi
Landsretten har givet Jammerbugt Kommune medhold i sag om opkridtning af baner. DGI og DIF er utilfreds med dommen, der kan medføre store udgifter for idrætsforeninger i hele Danmark.
Jetsmark IF tabte tirsdag morgen slaget om opkridtning af fodboldbaner i Landsretten, da modparten – Jammerbugt Kommune - fik medhold i, at de godt må opkræve penge af idrætsforeningen for at kridte fodboldbaner op.
Den nordjyske idrætsforening havde med bistand fra landets to store idrætsorganisationer, DGI og DIF, lagt sag an mod Jammerbugt Kommune ved Landsretten efter en tidligere kendelse i Statsforvaltningen i Nordjylland. Jetsmark IF kan med dommen se frem til årligt at skulle
betale Jammerbugt Kommune 35.000 kroner for at få kridtet sine fodboldbaner op.
”Det er en principiel sag, der kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for mange idrætsforeninger over hele landet, og vi er naturligvis uenige i og skuffede over dommen. Vi kan ikke forstå, at baneopkridtning ikke hører under det der i loven betegnes som ”nødvendigt udstyr”” siger formand for DGI, Søren Møller.
Sagens kerne er Folkeoplysningslovens paragraf 22, der omhandler lokaler og udendørsanlæg, som kommuner skal stille til rådighed med nødvendigt udstyr for bl.a. idrætsforeninger. Det er
idrætsorganisationernes klare overbevisning, at det også indebærer, at kommunerne skal kridte fodboldbaner op.
”Vi frygter, at dommen kan åbne en ladeport for nedskæringer i kommunerne i forhold til den hjælp, som kommunerne i dag yder til idrætsforeningerne. Vi vil appellere til kommunerne om ikke at benytte dommen til at skære støtten væk, og vi vil samtidig arbejde for at få præciseret bestemmelserne i regeringens Folkeoplysningsudvalg” siger formand for DIF, Niels Nygaard.
Når nogen skuffet over, at de ikke får så meget mammon, som forventet, ud af de offentlige myndigheder, så er socialdemokratiet klar.
Af Flemming Møller Mortensen (S)
Til undervisningsministeren
Bertel Haarder (V)
03-02-2010
Spørgsmålets ordlyd:
Agter ministeren at sikre en præcisering af Folkeoplysningslovens § 22, således at kommunerne fremover får pligt til at sikre opkridtning af idrætsbaner?
Bertel Harder har svaret at han afventer en rapport, som endelig skal fastlægge rækkevidden af folkeoplysningen § 22. Paragraf 22 lyder:.
§ 22. De i § 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.
Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug.
Jeg har levet en stor del af mit liv i de frivillige idrætsforeninger. De senere år er jeg gået over til dyrke min sport på private motionscentre, hvor man jo betaler markedsprisen for baneleje af squash-baner. Men jeg er en stor tilhængere af staten bygger haller, laver idrætsanlæg. En rampe til skateboard-kørsel er f.eks en rigtig billig måde at få en masse unge mennesker aktiveret på. Men jeg også en stor tilhænger af det frivillige idræts-arbejde, virkelig bygger på frivilligt arbejde.
Altså det var godt, at Høng kommune hjemme i Løve, har tromlet og lave en boldbane ud af et stykke grønjord, men det var også rimmeligt at foreningens medlemmer selv måtte kridte banen inden kampstart om søndagen. Kan ikke huske om kridt og kridtmaskinen var foreningens eller kommunens eje, men det er ikke det væsentlige. Det væsentlige var, at det arbejde som skulle laves ( af og til skulle der jo spilles håndbold eller forbold på kun den halve bane) blev udført af klubbens medlemmer. Det var en aktivitet som krævet noget organisation og en del hænder.
Jeg kan da godt se banekridtning kan blive en rigtig god aktivitet for alle kommunens ansætte på løntilskud. Men jeg mener ikke, det er rimeligt. Jeg mener at idræts-organisationer ville vinde meget
ved, selv at markere nogen grænser overfor staten. Der er ting vi selv klarer. Ting vi selv løser og markere at vi ikke er kommunen. Vi ønsker ikke at gro helt sammen med staten.
Fornødent udstyr til et foreningslokale er det også en kaffemaskine f.eks. Paider, hjemesko når når "ben og horn"-holdet er igang om søndagen i det lokale, hvor det trækker lidt. Slibning af ishockey-spillernes skøjter, skal vi også have en kommunal ansat til det ?.
Men mon ikke det ender med at de 5 socialdemokratier finder ud af at banekridtning skal betales og udføres af kommunen og laver en præcisering af § 22. Mon ikke det er de faktiske forhold i Jernindustrien. Ingen tør at markere, at der kan være grænser for den offentlige service.
Henrik Hansen
tak til Metser Hargi
4. feb. 2010
Postordføreren på sin post
Jeg havde troet at Transportministerens offentlige brainstorming i politiken af, hvad der skal ske med Postdanmark, som ikke er rentabel, på trods af at de mistet deres eneste større konkurent i City-mail, trods alt var et for lile område, til at kunne give anledning til ophidselsen, for selv den mindste beton-socialdemokrat på bagerste række, på tinge.
Det grundlæggende problem er jo at den trykte postemængde bliver stadig mindre ( Noget man jo skulle tro de miljø/resource -bevidste socialdemokrater ville støtte). Jo en naturlig udvikling. Salget af kaffeerstatning er heller ikke hvad det har været ( Min farmor brugte faktisk Richs i min barndom i 70 erne), der var mangt en cikorierod- bonde som måtte finde en anden levevej. Salget at sprit-duplikatorer er også slut. Det har sikkert være adskellige kasserere i idrætsforeninger, som har savnet den månedlige spritindåndning, da det var slut. Men var staten parat med noget tilskud, så denne kulturskat af ulæselige blålige småtryk kunne holdes igang med denne herlige lav-teknologi. Nej de blade måtte søge over til en anden teknologi.
Jeg tror af og til, at der er grænser for hvad socialdemokratiet, synes staten skal holde i live. Men tager jeg fejl. Det meget vigtig for socialdemokrater at der kører halvtomme ( CO2 forgiftet sådanne) postbiler rundt i alle egne af landet, af hensyn til aviserne !!.
1
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er statsministeren i sin egenskab af minister for pressen bevidst om,
at landets transportminister med sit forslag om at afvikle
postomdeling på mandage forhindrer en ikke uvæsentlig andel af
dagbladenes distribution, nemlig den del, der foregår via postvæsenet?
2
§ 20-spørgsmål S 1055 Om postudbringning om mandagen.
Af Rasmus Prehn (S)
Til transportministeren
Lars Barfoed (KF)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er ministeren bevidst om de konsekvenser, det vil få for distribution
af bl.a. dagblade via postvæsnet, hvis ministeren får vedtaget sit
forslag om, at der ikke fremover skal distribueres post på mandage?
3.
§ 20-spørgsmål S 1057 Om postudbringning om mandagen.
Af Rasmus Prehn (S)
Til transportministeren
Lars Barfoed (KF)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Hvis ministeren, velvidende de betydelige konsekvenser, det vil få for
en række danske dagblade, fastholder sit forslag om, at der ikke skal
omdeles post på mandage, vil han så søge at afhjælpe dagbladenes
distributionsbehov på anden måde, eller vil ministeren søge at
kompensere de berørte dagblade økonomisk?
4.
§ 20-spørgsmål S 1058 Om afvikling af postomdeling på mandage.
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Finder statsministeren det acceptabelt, at dagbladenes
distributionsnet og adgang til læserne begrænses så betydeligt, som
det vil blive med transportministerens forslag om at afvikle
postomdeling på mandage?
5.
§ 20-spørgsmål S 1059 Om afvikling af postomdeling på mandage.
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Mener statsministeren, det er rimeligt, at dagspressen presses og
modarbejdes yderligere med transportministerens seneste forslag om at
afskaffe postomdeling på mandage?
6.
§ 20-spørgsmål S 1060 Om afvikling af postomdeling på mandage.
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det regeringens politiske mål at reducere antallet af skrevne
medier i Danmark, siden regeringen i første omgang har reduceret
portostøtten til bl.a. fagblade og nu stiller forslag om at stoppe
postomdelingen på mandage, hvilket vil få betydelige konsekvenser for
landets dagblade?
Man må jo beundre ildhuen og fantasien. Men det altså et angreb på dagbladene, og vel ytdringfriheden i sidste ende, at transportministeren har luftet mulligheden for at stoppe Postdanmark omdelling om mandagen. Min mening er klar. Det skal transportministeren ikke have en mening om, for han skal ophæve Postdanmark Monopol og sælge skidtet og lade marked frit klare den postomdelling, som der er basis for.
Nu er det jo sådan, at aviserne generelt er presset og det har været klart længe, at de skal finde andre indtægtskilder end salg af den trykte avis og annoncer i denne. Man kan ikke bassere sig kun på avissalget og man kan ikke hvert ikke kun bassere sig på avissalg og så en dyr dibutionsform som Postdanmark er og det har aviserne også taget højde for. I Jylland er det såvidt jeg se, af de landsdækkende aviser, kun Kristelig Dagblad som ikke har fundet en anden form for disbution. Og de lokal-aviser jeg kender, har egen disbution. Det er et mikroskopisk problem Prehn rejser. Kristelig Dagblad er så forøvrigt i forvejen understøttet af staten via dagbladpuljen med over 26 mil. kr årligt, der er bundet ca. 3 statskroner i ende på hver solgte eksemplar af Kristelig Dagblad. Og vi har en pulje til disbuationsstøtte på over 300 milioner kroner årligt. Vi har tilskud via dagbladnævnet på en 40-50 milioner årligt. Vi har et meget statsunderstøttet dagblade-industri i Danmark.
Og så er der jo ingen, som i dag får sine nyheder, igennem den trykte avis mere. Man holder den trykte avis for læse f.eks journalitiske bagrundshistorie og kulturbaggrundstof. Når jeg har holdt trykte aviser ( man kan jo af og til får dem gratis eller næsten gratis) har jeg da tit har eksemplarer liggende i flere dage og glæde ved læsningen er jo ikke blevet mindre af det. Det er det, gode trykte aviser kan i dag. Nemlig at lave aktuelle historier, men med en holdbarhed som er længere end tv-nyhederne og netaviserne. Det bedste danske eksempel er jo Weekendavisen, som man jo sagtens kan have med i frokostpausen hele ugen.
Ville det være helt forfærdeligt hvis af Kristelig Dagblad læsere skulle modtage 2 aviser, en dag om ugen, eller avisen valgte ikke at udkomme om mandagen. Ville det skræmme deres abonnenter væk. Jeg tror det ikke.
Og det kan i hvert fald ikke begrunde, at vi skal fastholde Postdanmark i en urentabel forretningsform. Socialdemokratiet opgave er blevet at bruge staten til at fastholde mindet om de gode gamle dage. Trist skæbne for det gamle proggressive parti.
Henrik Hansen
PS update 5/2: Jeg gør artikel de postomdelte aviser til et spørgsmål om kun Krstelig Dagblad. Men af landsdækkende aviser bliver også en del af spøjten "Arbejderen" 1300-1500 daglige eksemplarer postomdelt. Det var en fejl. Jeg troet at den slags publikationer blev omdelt via det kommunistiske partis celler og på arbejdspladser. Arbejderen er så helt oppe på at få ca 4 kr i statstilskud pr solgte eksemplar.
Det grundlæggende problem er jo at den trykte postemængde bliver stadig mindre ( Noget man jo skulle tro de miljø/resource -bevidste socialdemokrater ville støtte). Jo en naturlig udvikling. Salget af kaffeerstatning er heller ikke hvad det har været ( Min farmor brugte faktisk Richs i min barndom i 70 erne), der var mangt en cikorierod- bonde som måtte finde en anden levevej. Salget at sprit-duplikatorer er også slut. Det har sikkert være adskellige kasserere i idrætsforeninger, som har savnet den månedlige spritindåndning, da det var slut. Men var staten parat med noget tilskud, så denne kulturskat af ulæselige blålige småtryk kunne holdes igang med denne herlige lav-teknologi. Nej de blade måtte søge over til en anden teknologi.
Jeg tror af og til, at der er grænser for hvad socialdemokratiet, synes staten skal holde i live. Men tager jeg fejl. Det meget vigtig for socialdemokrater at der kører halvtomme ( CO2 forgiftet sådanne) postbiler rundt i alle egne af landet, af hensyn til aviserne !!.
1
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er statsministeren i sin egenskab af minister for pressen bevidst om,
at landets transportminister med sit forslag om at afvikle
postomdeling på mandage forhindrer en ikke uvæsentlig andel af
dagbladenes distribution, nemlig den del, der foregår via postvæsenet?
2
§ 20-spørgsmål S 1055 Om postudbringning om mandagen.
Af Rasmus Prehn (S)
Til transportministeren
Lars Barfoed (KF)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er ministeren bevidst om de konsekvenser, det vil få for distribution
af bl.a. dagblade via postvæsnet, hvis ministeren får vedtaget sit
forslag om, at der ikke fremover skal distribueres post på mandage?
3.
§ 20-spørgsmål S 1057 Om postudbringning om mandagen.
Af Rasmus Prehn (S)
Til transportministeren
Lars Barfoed (KF)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Hvis ministeren, velvidende de betydelige konsekvenser, det vil få for
en række danske dagblade, fastholder sit forslag om, at der ikke skal
omdeles post på mandage, vil han så søge at afhjælpe dagbladenes
distributionsbehov på anden måde, eller vil ministeren søge at
kompensere de berørte dagblade økonomisk?
4.
§ 20-spørgsmål S 1058 Om afvikling af postomdeling på mandage.
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Finder statsministeren det acceptabelt, at dagbladenes
distributionsnet og adgang til læserne begrænses så betydeligt, som
det vil blive med transportministerens forslag om at afvikle
postomdeling på mandage?
5.
§ 20-spørgsmål S 1059 Om afvikling af postomdeling på mandage.
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Mener statsministeren, det er rimeligt, at dagspressen presses og
modarbejdes yderligere med transportministerens seneste forslag om at
afskaffe postomdeling på mandage?
6.
§ 20-spørgsmål S 1060 Om afvikling af postomdeling på mandage.
Af Rasmus Prehn (S)
Til statsministeren
Lars Løkke Rasmussen (V)
02-02-2010
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt
Spørgsmålets ordlyd:
Er det regeringens politiske mål at reducere antallet af skrevne
medier i Danmark, siden regeringen i første omgang har reduceret
portostøtten til bl.a. fagblade og nu stiller forslag om at stoppe
postomdelingen på mandage, hvilket vil få betydelige konsekvenser for
landets dagblade?
Man må jo beundre ildhuen og fantasien. Men det altså et angreb på dagbladene, og vel ytdringfriheden i sidste ende, at transportministeren har luftet mulligheden for at stoppe Postdanmark omdelling om mandagen. Min mening er klar. Det skal transportministeren ikke have en mening om, for han skal ophæve Postdanmark Monopol og sælge skidtet og lade marked frit klare den postomdelling, som der er basis for.
Nu er det jo sådan, at aviserne generelt er presset og det har været klart længe, at de skal finde andre indtægtskilder end salg af den trykte avis og annoncer i denne. Man kan ikke bassere sig kun på avissalget og man kan ikke hvert ikke kun bassere sig på avissalg og så en dyr dibutionsform som Postdanmark er og det har aviserne også taget højde for. I Jylland er det såvidt jeg se, af de landsdækkende aviser, kun Kristelig Dagblad som ikke har fundet en anden form for disbution. Og de lokal-aviser jeg kender, har egen disbution. Det er et mikroskopisk problem Prehn rejser. Kristelig Dagblad er så forøvrigt i forvejen understøttet af staten via dagbladpuljen med over 26 mil. kr årligt, der er bundet ca. 3 statskroner i ende på hver solgte eksemplar af Kristelig Dagblad. Og vi har en pulje til disbuationsstøtte på over 300 milioner kroner årligt. Vi har tilskud via dagbladnævnet på en 40-50 milioner årligt. Vi har et meget statsunderstøttet dagblade-industri i Danmark.
Og så er der jo ingen, som i dag får sine nyheder, igennem den trykte avis mere. Man holder den trykte avis for læse f.eks journalitiske bagrundshistorie og kulturbaggrundstof. Når jeg har holdt trykte aviser ( man kan jo af og til får dem gratis eller næsten gratis) har jeg da tit har eksemplarer liggende i flere dage og glæde ved læsningen er jo ikke blevet mindre af det. Det er det, gode trykte aviser kan i dag. Nemlig at lave aktuelle historier, men med en holdbarhed som er længere end tv-nyhederne og netaviserne. Det bedste danske eksempel er jo Weekendavisen, som man jo sagtens kan have med i frokostpausen hele ugen.
Ville det være helt forfærdeligt hvis af Kristelig Dagblad læsere skulle modtage 2 aviser, en dag om ugen, eller avisen valgte ikke at udkomme om mandagen. Ville det skræmme deres abonnenter væk. Jeg tror det ikke.
Og det kan i hvert fald ikke begrunde, at vi skal fastholde Postdanmark i en urentabel forretningsform. Socialdemokratiet opgave er blevet at bruge staten til at fastholde mindet om de gode gamle dage. Trist skæbne for det gamle proggressive parti.
Henrik Hansen
PS update 5/2: Jeg gør artikel de postomdelte aviser til et spørgsmål om kun Krstelig Dagblad. Men af landsdækkende aviser bliver også en del af spøjten "Arbejderen" 1300-1500 daglige eksemplarer postomdelt. Det var en fejl. Jeg troet at den slags publikationer blev omdelt via det kommunistiske partis celler og på arbejdspladser. Arbejderen er så helt oppe på at få ca 4 kr i statstilskud pr solgte eksemplar.
27. jan. 2010
Hullet i æblet er altid minst der hvor ormen kravler ud igen
Er det kun starten af afsløringen af den hel store omgang socialdemokratisk netoptisme
i København, vi har set indtil nu ?. Nu ser vi, i hvert fald, hvad Frank Jensens håndplukket partisoldater kan. Kan de få lukket den sag ?.
I dagens politiken skrives der om en ansættelse i Metroselskabet som kommunikationschef
Det viser sig, at den offentlige virksomhed uden nogen former for opslag har opfundet et chefjob til Ritt Bjerregaards (S) netop fratrådte pressekonsulent. Herved er der skabt et hul i overborgmesterens sekretariat, der er gået til en medarbejder fra Frank Jensens politiske kampagnestab under valgkampen.
Historie har den pikante detalje at den ansættende direktør også har en fortid på Københavns rådhus.
Jeg vurdere at dette er noget at det farligste for socialdemokratiet og det komende folketingsvalg. Skal der igen kunne puste puste liv og flammer i den gamle, ret begrundet myte om at socialdemokratiet og deres repræsentanter kan have utroligt svært ved, at skelne mellem hvad der er partiets interesse og hvad der samfundets og dens myndigheder interesse.
En mere generel kommentar, om disse offentlige ansættelser i adminstrtionen, uden om de normale ansættelses-procedyrer.
Der synes at være en hel fastslået algoritme.
Jo mindre reel magt kommunalbestyrelser og borgmesterne får via den øget detajl-regulering fra folketinget side, jo større synes behovet være for, at borgmestere får disse håndplukket partifolk til ja-sigeri, pr og branding af borgmesteren.
Det virker jo umiddelbart mærkeligt. Er der kun showet tilbage. Personen tilbage. Er Frank Jensen kun gået efter posten i København fordi , den er en glimmerende sted at kickstarte en landspolitisk karriere igen og hvor man har nem adgang til at få folk på fuldtidsbasis til at holde produktet "Frank Jensen" levende.
Ja jeg ved det ikke. Men jeg frygter at på lang sigt så bliver denne tendens til at slæbe sine kampagnefolk med ind i adminstrationen et angreb, på en ellers hæderlig embedsmand-kultur i Danmark.
Henrik Hansen
i København, vi har set indtil nu ?. Nu ser vi, i hvert fald, hvad Frank Jensens håndplukket partisoldater kan. Kan de få lukket den sag ?.
I dagens politiken skrives der om en ansættelse i Metroselskabet som kommunikationschef
Det viser sig, at den offentlige virksomhed uden nogen former for opslag har opfundet et chefjob til Ritt Bjerregaards (S) netop fratrådte pressekonsulent. Herved er der skabt et hul i overborgmesterens sekretariat, der er gået til en medarbejder fra Frank Jensens politiske kampagnestab under valgkampen.
Historie har den pikante detalje at den ansættende direktør også har en fortid på Københavns rådhus.
Jeg vurdere at dette er noget at det farligste for socialdemokratiet og det komende folketingsvalg. Skal der igen kunne puste puste liv og flammer i den gamle, ret begrundet myte om at socialdemokratiet og deres repræsentanter kan have utroligt svært ved, at skelne mellem hvad der er partiets interesse og hvad der samfundets og dens myndigheder interesse.
En mere generel kommentar, om disse offentlige ansættelser i adminstrtionen, uden om de normale ansættelses-procedyrer.
Der synes at være en hel fastslået algoritme.
Jo mindre reel magt kommunalbestyrelser og borgmesterne får via den øget detajl-regulering fra folketinget side, jo større synes behovet være for, at borgmestere får disse håndplukket partifolk til ja-sigeri, pr og branding af borgmesteren.
Det virker jo umiddelbart mærkeligt. Er der kun showet tilbage. Personen tilbage. Er Frank Jensen kun gået efter posten i København fordi , den er en glimmerende sted at kickstarte en landspolitisk karriere igen og hvor man har nem adgang til at få folk på fuldtidsbasis til at holde produktet "Frank Jensen" levende.
Ja jeg ved det ikke. Men jeg frygter at på lang sigt så bliver denne tendens til at slæbe sine kampagnefolk med ind i adminstrationen et angreb, på en ellers hæderlig embedsmand-kultur i Danmark.
Henrik Hansen
27. sep. 2009
Skal man til at savne Ritt ?
Nej så galt gå det vel ikke. Men forkortningsmanden har ret i er det er ikke noget mere trist end en sociademokrat, som går åndelighed allerede i starten af en valgkamp.
I en tid med megen ny teknologi og nye medier er det vigtigt at have en forståelse af, at der er noget, som er større end en selv..
Ja det udsagn, er en meget stærk kandidat til mest foskelløse vrøvl, som en politisk kandidat nogensinde har sagt. Internettet betydning er sgu da netop, at man som individ , indefor mediet begrænsning, selv kan undersøge ting. At man faktisk får mere indflydelse på sit informationsniveau. Det udover burde det gøre bureaukratiske processer billigere og hurtiger. Det er ikke farligt, kræver ikke ikke en eller anden moralsk dæmper. Men kan roligt som politiker overlade, den slags vrøvl, i samfundsdebatten til Sørinne Gotfredsen, Katrine Lilleør typerne.
Jeg tror så ikke i modsætning til Mester Hargi at det giver pote og slet ikke i København og det vel også derfor at Frank Jensen har valgt at lade sit føleri får frit løb, i vel den trods alt mindst vigtige avis, i den Københavnske valgkamp nemlig Kristlige Dagblad.
Henrik Hansen
I en tid med megen ny teknologi og nye medier er det vigtigt at have en forståelse af, at der er noget, som er større end en selv..
Ja det udsagn, er en meget stærk kandidat til mest foskelløse vrøvl, som en politisk kandidat nogensinde har sagt. Internettet betydning er sgu da netop, at man som individ , indefor mediet begrænsning, selv kan undersøge ting. At man faktisk får mere indflydelse på sit informationsniveau. Det udover burde det gøre bureaukratiske processer billigere og hurtiger. Det er ikke farligt, kræver ikke ikke en eller anden moralsk dæmper. Men kan roligt som politiker overlade, den slags vrøvl, i samfundsdebatten til Sørinne Gotfredsen, Katrine Lilleør typerne.
Jeg tror så ikke i modsætning til Mester Hargi at det giver pote og slet ikke i København og det vel også derfor at Frank Jensen har valgt at lade sit føleri får frit løb, i vel den trods alt mindst vigtige avis, i den Københavnske valgkamp nemlig Kristlige Dagblad.
Henrik Hansen
13. maj 2009
Information om Folkeafstemningen den 7. Juni
Skal jo selvfølgeligt hentes folketings partiernes hjemmesider. En folkeafstemning er en politisk stillingstagen og så henter man jo hjælp fra de politiske partier. Med mindre 1 end måned til til folkeafstemningen må partiernes hjemmesider være fyldt med udtalelser, vurderinger. Eller ?
Og vel specielt når partierne i finansudvalget har fundet det betimmeligt at bevillige 5 mil. kr til en oplysningkampagnen, jamen så har partierne selvfølgelig selv givet den en skalle på deres egne hjemmesider med infomation, debat og meningstilkendegivelser.
De fleste folketingspartierne hjemmesider har søgefunktioner og dem har jeg afprøvet.
Hos Venstre Danmark Liberale parti hjemmeside giver en søgning på tronfølgelov eller tronfølgeloven intet resultat.
Hos socialdemokraterne giver en søgning på tronfølgeloven et hits-En ny Grundlov - til et moderne velfærdssamfund. Som er en artikel om at socialdemokraterne ønsker en grundlovskommision. Artikel er fra før 2003.
Hos Dansk Folkeparti får du kun en henvisning til grundloven. Ingen udtalelser eller andet.
Hos SF giver en søgning ingen hits.
Hos de konservative bydes der absolut ingen information
De Radikale kan kun byde på denne lille notist fra 2004.
Enhedlisten byder ikke på noget information
Den lille ny Liberal-alliance ser ike ud til at have en søgefunktion. Men er der ikke på forsiden nogen information om folkeafstemningen.
Borgerligt Centrum har heller ikke fået tid til at forfatte en lille udtalelse
Ikke En eneste lille notist om, hvad partierne mener, på deres hjemmesider. Ingen information på forsiderne. Men det er måske heller ikke nødvendigt når man kan få staten til at betale.
Folkeafstemningen forefindes ikke hos partierne. Det er da besynderligt. Og da specielt når partierne har været så enige, så skulle det da ikke så svært at forfatte en lille tekst.
Det er Folkeafstemningen uden en debat. Holdningen er åbenbart, at der bare skal en par billedet af kronprinse-parret på skræmen hos DR et dage før afstemningen og så er den i vinkel.
Henrik Hansen
Og vel specielt når partierne i finansudvalget har fundet det betimmeligt at bevillige 5 mil. kr til en oplysningkampagnen, jamen så har partierne selvfølgelig selv givet den en skalle på deres egne hjemmesider med infomation, debat og meningstilkendegivelser.
De fleste folketingspartierne hjemmesider har søgefunktioner og dem har jeg afprøvet.
Hos Venstre Danmark Liberale parti hjemmeside giver en søgning på tronfølgelov eller tronfølgeloven intet resultat.
Hos socialdemokraterne giver en søgning på tronfølgeloven et hits-En ny Grundlov - til et moderne velfærdssamfund. Som er en artikel om at socialdemokraterne ønsker en grundlovskommision. Artikel er fra før 2003.
Hos Dansk Folkeparti får du kun en henvisning til grundloven. Ingen udtalelser eller andet.
Hos SF giver en søgning ingen hits.
Hos de konservative bydes der absolut ingen information
De Radikale kan kun byde på denne lille notist fra 2004.
Enhedlisten byder ikke på noget information
Den lille ny Liberal-alliance ser ike ud til at have en søgefunktion. Men er der ikke på forsiden nogen information om folkeafstemningen.
Borgerligt Centrum har heller ikke fået tid til at forfatte en lille udtalelse
Ikke En eneste lille notist om, hvad partierne mener, på deres hjemmesider. Ingen information på forsiderne. Men det er måske heller ikke nødvendigt når man kan få staten til at betale.
Folkeafstemningen forefindes ikke hos partierne. Det er da besynderligt. Og da specielt når partierne har været så enige, så skulle det da ikke så svært at forfatte en lille tekst.
Det er Folkeafstemningen uden en debat. Holdningen er åbenbart, at der bare skal en par billedet af kronprinse-parret på skræmen hos DR et dage før afstemningen og så er den i vinkel.
Henrik Hansen
15. apr. 2009
Der er hul i den offentlige velfærd
Der har endnu ikke været en mand fra Kulturministeriet og tjekke om Løve forsamlingshus ( Barndommens forsamlingshus hvor man har været til mangt en juletræsfest) har fået indsat termoruder. Måske er der slet ikke nogen i ministeriet som ved noget om huset tilstand.
S 1959 (15-04-2009) - Om energibesparelser i forsamlingshuse.
15-04-2009 15:59:25
Thomas Jensen (S) til klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Spørgsmål: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de danske forsamlingshuse kommer i en tidssvarende energimæssig stand?
S 1958 (15-04-2009) - Om energibesparelser i forsamlingshuse.
15-04-2009 15:58:10
Thomas Jensen (S) til klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Spørgsmål: Hvad har ministeren hidtil gjort for at undersøge potentialet for energibesparelser i de danske forsamlingshuse?
S 1957 (15-04-2009) - Om energibesparelser i forsamlingshuse.
15-04-2009 15:57:45
Thomas Jensen (S) til klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Spørgsmål: Har ministeren overblik over potentialet for energibesparelser i de danske forsamlingshuse?
S 1947 (15-04-2009) - Om danske forsamlingshuse.
15-04-2009 13:46:03
Thomas Jensen (S) til kulturministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Mener ministeren ikke, at de danske forsamlingshuse spiller en central rolle for kulturlivet i landsbyerne?
S 1948 (15-04-2009) - Om danske forsamlingshuse.
15-04-2009 13:45:00
Thomas Jensen (S) til kulturministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Har ministeren overblik over de danske forsamlingshuses vedligeholdelsesstandard, herunder energimæssige standard?
S 1950 (15-04-2009) - Om danske forsamlingshuse.
15-04-2009 13:43:56
Thomas Jensen (S) til kulturministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Hvad vil ministeren gøre for at forebygge nedslidning af de fysiske rammer og dermed sikre de danske forsamlingshuses fortsatte eksistens?
Der findes cirka 1000 forsamlinghuse i DK . Ca 700 er med i LANDSFORENINGEN AF FORSAMLINGSHUSE). Mange skabt allerede i 1800 tallet. Ejerformen er en forening eller selvejet institution. Tidligere var en del også private inserressentselskaber. Det er civilsamfundet som har oprettet disse huse, udenom kommune og sogne kasser.
Tiden er en anden nu. Der bor færre på landet. Og dem der bor på landet er nogen andre mennesker end tidligere. Det er ikke landmændene som dominerer på landet mere. Det er i høj grad byfolk med hang til heste, skulpturel keramik og batiktryk. Mange af disse mennesker lever deres kulturele liv i de byer, hvor de arbejder. De nye mennesker på landet har også en anden familienfest-kultur hvor tartelet, steg og is i det lokale forsamlingshus langt fra er den eneste mullighed. De forsamlingshuse jeg kender ( På vestsjælland) har yderst få, om nogen kuturele eller andre mødetilbud. De fungere for 95 % vedkommende som rene anlæg for familiefester og gravøl. Bankospil er selvfølgelig en bevaret aktivitet, men mon ikke den aktivitet også har begrænset udsigter, med det mægtige udbud af lignende spillemuligheder på nettet. Idrætforeninger mv holder deres møder på skoler eller andre kommunale lokaler nu.
Jeg kender ingen forsamlingshus som er arkitektoniske perler. Husene er deres funtion og nu er de altså stort set kun selskablokaler. Og kan det ikke løbe rundt, ja så må der kommet lidt færre af dem, så markedet passer.
Det er imponerende at et ungt folketingsmedlem kan stille 6 §20 spørgsmål om forsamlinghuse. Det tyder på stor fantasi, men vidner også om manglen på noget bedre at tage sig til. Det er givet at rigtig mange af disse huse har svært ved at løbe rundt, netop pga. færre folk på landet og færre som føler en tilknytning til disse huse.
Nu skriger forsamlingshusene selv på at komme på de offentlige budgettter. Pinligt. Man har opgivet. Det folklige liv skal på finanslovet ellers kan det ikke overleve. Folket er staten synes budskabet at være. Trist. Men hvis det mod forventning skulle lykkedes Carina Christensen at få hegnet sit ministeriet af overfor dette vil jeg være meget glædeligt overrasket.
Henrik Hansen
S 1959 (15-04-2009) - Om energibesparelser i forsamlingshuse.
15-04-2009 15:59:25
Thomas Jensen (S) til klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Spørgsmål: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de danske forsamlingshuse kommer i en tidssvarende energimæssig stand?
S 1958 (15-04-2009) - Om energibesparelser i forsamlingshuse.
15-04-2009 15:58:10
Thomas Jensen (S) til klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Spørgsmål: Hvad har ministeren hidtil gjort for at undersøge potentialet for energibesparelser i de danske forsamlingshuse?
S 1957 (15-04-2009) - Om energibesparelser i forsamlingshuse.
15-04-2009 15:57:45
Thomas Jensen (S) til klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Spørgsmål: Har ministeren overblik over potentialet for energibesparelser i de danske forsamlingshuse?
S 1947 (15-04-2009) - Om danske forsamlingshuse.
15-04-2009 13:46:03
Thomas Jensen (S) til kulturministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Mener ministeren ikke, at de danske forsamlingshuse spiller en central rolle for kulturlivet i landsbyerne?
S 1948 (15-04-2009) - Om danske forsamlingshuse.
15-04-2009 13:45:00
Thomas Jensen (S) til kulturministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Har ministeren overblik over de danske forsamlingshuses vedligeholdelsesstandard, herunder energimæssige standard?
S 1950 (15-04-2009) - Om danske forsamlingshuse.
15-04-2009 13:43:56
Thomas Jensen (S) til kulturministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Hvad vil ministeren gøre for at forebygge nedslidning af de fysiske rammer og dermed sikre de danske forsamlingshuses fortsatte eksistens?
Der findes cirka 1000 forsamlinghuse i DK . Ca 700 er med i LANDSFORENINGEN AF FORSAMLINGSHUSE). Mange skabt allerede i 1800 tallet. Ejerformen er en forening eller selvejet institution. Tidligere var en del også private inserressentselskaber. Det er civilsamfundet som har oprettet disse huse, udenom kommune og sogne kasser.
Tiden er en anden nu. Der bor færre på landet. Og dem der bor på landet er nogen andre mennesker end tidligere. Det er ikke landmændene som dominerer på landet mere. Det er i høj grad byfolk med hang til heste, skulpturel keramik og batiktryk. Mange af disse mennesker lever deres kulturele liv i de byer, hvor de arbejder. De nye mennesker på landet har også en anden familienfest-kultur hvor tartelet, steg og is i det lokale forsamlingshus langt fra er den eneste mullighed. De forsamlingshuse jeg kender ( På vestsjælland) har yderst få, om nogen kuturele eller andre mødetilbud. De fungere for 95 % vedkommende som rene anlæg for familiefester og gravøl. Bankospil er selvfølgelig en bevaret aktivitet, men mon ikke den aktivitet også har begrænset udsigter, med det mægtige udbud af lignende spillemuligheder på nettet. Idrætforeninger mv holder deres møder på skoler eller andre kommunale lokaler nu.
Jeg kender ingen forsamlingshus som er arkitektoniske perler. Husene er deres funtion og nu er de altså stort set kun selskablokaler. Og kan det ikke løbe rundt, ja så må der kommet lidt færre af dem, så markedet passer.
Det er imponerende at et ungt folketingsmedlem kan stille 6 §20 spørgsmål om forsamlinghuse. Det tyder på stor fantasi, men vidner også om manglen på noget bedre at tage sig til. Det er givet at rigtig mange af disse huse har svært ved at løbe rundt, netop pga. færre folk på landet og færre som føler en tilknytning til disse huse.
Nu skriger forsamlingshusene selv på at komme på de offentlige budgettter. Pinligt. Man har opgivet. Det folklige liv skal på finanslovet ellers kan det ikke overleve. Folket er staten synes budskabet at være. Trist. Men hvis det mod forventning skulle lykkedes Carina Christensen at få hegnet sit ministeriet af overfor dette vil jeg være meget glædeligt overrasket.
Henrik Hansen
15. nov. 2008
Hvor hysterisk kan det blive ?.
Social-demokraterne kan ikke lide Bjørn Lomborgs forskning og hans internationale aktiviteter. Han får en enkelt års ekstrabevilling på 5 mil. næste år.
Men har den anledning sendt det meste af bagerst bænk ned i folketinget med § 20 spørgsmål. Selv stedfortrædere må i tøjet. Der er i øjeblikket anmeldt 10 § 20 spørgsmål af 4 socialdemokrater og en SF-er, om Lomborg-bevillingen. Tænk hvis alle bevillinger, af den størrelse, fik samme opmærksomhed. Og der graves endog meget dybt for at vise sin væmmelse ved denne bevilling.
S 363 (14-11-2008) - Om udviklingsbistanden.
14-11-2008 10:57:19
Niels Chr. Nielsen () til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Finder ministeren det rimeligt, at tredoblingen af klimaskeptikeren Bjørn Lomborgs bevilling tages fra udviklingsbistanden - altså fra verdens allerfattigste mennesker?
S 360 (14-11-2008) - Om udviklingsprojekter.
14-11-2008 10:45:20
Niels Chr. Nielsen () til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Hvilke fattige lande og udviklingsprojekter er det konkret, der skal beskæres med 5 mio. kr. for at sikre ekstra 5 mio. kr. til Bjørn Lomborg i 2009, og har regeringen regnet på, om det kan koste menneskeliv?
Uha en bevilling til vranglæren som ovenikøbet koster menneskeliv. Så kan det ikke blive værre. Det er jo så med stor bæven at man kigger på finanslovforslaget, herunder udenrigsministeriets budget . Udviklingsbistanden går i 2009 op fra 12.6 miliard i 2008 til 13.1 miliard. En stigning på 4 %. Der er nogen budgetposter som går op og nogen som går ned. Men kigger vi på den humanitære bistand, som vel er det nærmeste vi kommer liv og død så stiger den hjælp fra 1.154 miliard til 1.268 miliard kroner. En stigning på 9.8 %. Der spørges til hvilke lande, den bilaterale hjælp stiger fra 6,2 miliard til 6,8 miliard. En stigning på 10.1 %.
Okay man kan ikke lide at nogen meget anerkendte økonomer ( Bl.a et par nobelprisvindere) diskustere klima. Man synes den debat skal lukkes. Jeg er for klimasatsning og jeg er for, at vi har en stor og effiktiv U-landsbistand. Men at lave et billed af manden med vranglæren som tager brødet ud af munden på sultne afrikanske børn er ind til jeg modsiges af tungere argumenter, urimeligt.
Henrik Hansen
Opdatering 26/11
pørgsmål nr. S 363 fra Niels Chr. Nielsen (S):
»Finder ministeren det rimeligt, at tredoblingen af klimaskeptikeren Bjørn Lomborgs bevilling tages fra udviklingsbistanden, altså fra verdens allerfattigste mennesker?«
Svar:
Bevillingen på 5 mio. kr. på Finansloven for 2009 til Copenhagen Consensus Center til gennemførelse af et projekt, der har til formål at belyse mulige løsninger på klimaudfordringerne forud for klimakonferencen, finansieres ikke over udviklingsbistanden.
Redaktøren vil mene at det svar gør spørgsmålet endnu mere absurd.
Men har den anledning sendt det meste af bagerst bænk ned i folketinget med § 20 spørgsmål. Selv stedfortrædere må i tøjet. Der er i øjeblikket anmeldt 10 § 20 spørgsmål af 4 socialdemokrater og en SF-er, om Lomborg-bevillingen. Tænk hvis alle bevillinger, af den størrelse, fik samme opmærksomhed. Og der graves endog meget dybt for at vise sin væmmelse ved denne bevilling.
S 363 (14-11-2008) - Om udviklingsbistanden.
14-11-2008 10:57:19
Niels Chr. Nielsen () til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Finder ministeren det rimeligt, at tredoblingen af klimaskeptikeren Bjørn Lomborgs bevilling tages fra udviklingsbistanden - altså fra verdens allerfattigste mennesker?
S 360 (14-11-2008) - Om udviklingsprojekter.
14-11-2008 10:45:20
Niels Chr. Nielsen () til ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Spørgsmål: Hvilke fattige lande og udviklingsprojekter er det konkret, der skal beskæres med 5 mio. kr. for at sikre ekstra 5 mio. kr. til Bjørn Lomborg i 2009, og har regeringen regnet på, om det kan koste menneskeliv?
Uha en bevilling til vranglæren som ovenikøbet koster menneskeliv. Så kan det ikke blive værre. Det er jo så med stor bæven at man kigger på finanslovforslaget, herunder udenrigsministeriets budget . Udviklingsbistanden går i 2009 op fra 12.6 miliard i 2008 til 13.1 miliard. En stigning på 4 %. Der er nogen budgetposter som går op og nogen som går ned. Men kigger vi på den humanitære bistand, som vel er det nærmeste vi kommer liv og død så stiger den hjælp fra 1.154 miliard til 1.268 miliard kroner. En stigning på 9.8 %. Der spørges til hvilke lande, den bilaterale hjælp stiger fra 6,2 miliard til 6,8 miliard. En stigning på 10.1 %.
Okay man kan ikke lide at nogen meget anerkendte økonomer ( Bl.a et par nobelprisvindere) diskustere klima. Man synes den debat skal lukkes. Jeg er for klimasatsning og jeg er for, at vi har en stor og effiktiv U-landsbistand. Men at lave et billed af manden med vranglæren som tager brødet ud af munden på sultne afrikanske børn er ind til jeg modsiges af tungere argumenter, urimeligt.
Henrik Hansen
Opdatering 26/11
pørgsmål nr. S 363 fra Niels Chr. Nielsen (S):
»Finder ministeren det rimeligt, at tredoblingen af klimaskeptikeren Bjørn Lomborgs bevilling tages fra udviklingsbistanden, altså fra verdens allerfattigste mennesker?«
Svar:
Bevillingen på 5 mio. kr. på Finansloven for 2009 til Copenhagen Consensus Center til gennemførelse af et projekt, der har til formål at belyse mulige løsninger på klimaudfordringerne forud for klimakonferencen, finansieres ikke over udviklingsbistanden.
Redaktøren vil mene at det svar gør spørgsmålet endnu mere absurd.
25. okt. 2008
Lidt tal på Ritts fiasko
Ritt Bjerregard er endeligt totalt kuldsejlet med sit løfte om billige boliger til almindelige mennesker, den såkaldte 5x5 plan. 5000 boliger med en husleje på max 5000 kr.
Men den store dame har jo ikke været med i politik i 4 årtier for ingenting og hun er en fontæne af innovativ vid.
"»Vi er bl.a. begyndt at se på prisen pr. kvm. i stedet for prisen pr. lejlighed. F.eks. kan en bolig på 60 kvm. godt blive billigere end 5.000 kr., mens en lejlighed på 120 kvm vil blive dyrere, men den vil stadig være billig, når vi ser på prisen pr. kvm.,« siger Ritt Bjerregaard. "
Tænk at det kun har taget hende 3 år, at finde ud af at størrelse på en lejlighed kan have indflydelse på prisen. Men så kunne man jo have lovet en bestemt husleje pr. kvardratmeter pr. år. Det var så indvinklet at sælge i 2005.
Man har reelt ikke i min levetid, set en større forskel på det en politiker lovet og det som blev resultatet. Hvis man f.eks går ind på Fondens for Billige Bolliger så er det eneste projekt som pt. er ved at blive sat i gang Blommehaven og de boliger kommer til at koste 10.000-11.000 i husleje !. I den sidste pressemedelse fra selvskabet fra den 5.te november !!!. nævnes der at ville komme 58 bolliger til 5000 kr. i det projekt men pt er der ingen information om det.
12 boliger til 5000 kr. på 3 år er sat igang eller planlagt. Thats all. Det er en succesrate på 0,24 %. Hvis Ritt Bjerregaard havde været lerdueskytte så havde hun kunne ramme en due hver gang der fløj 417 forbi.
Hun blev ikke valgt på andet. Valget må være nemt for hendes vælgere næste år-
Henrik Hansen
Men den store dame har jo ikke været med i politik i 4 årtier for ingenting og hun er en fontæne af innovativ vid.
"»Vi er bl.a. begyndt at se på prisen pr. kvm. i stedet for prisen pr. lejlighed. F.eks. kan en bolig på 60 kvm. godt blive billigere end 5.000 kr., mens en lejlighed på 120 kvm vil blive dyrere, men den vil stadig være billig, når vi ser på prisen pr. kvm.,« siger Ritt Bjerregaard. "
Tænk at det kun har taget hende 3 år, at finde ud af at størrelse på en lejlighed kan have indflydelse på prisen. Men så kunne man jo have lovet en bestemt husleje pr. kvardratmeter pr. år. Det var så indvinklet at sælge i 2005.
Man har reelt ikke i min levetid, set en større forskel på det en politiker lovet og det som blev resultatet. Hvis man f.eks går ind på Fondens for Billige Bolliger så er det eneste projekt som pt. er ved at blive sat i gang Blommehaven og de boliger kommer til at koste 10.000-11.000 i husleje !. I den sidste pressemedelse fra selvskabet fra den 5.te november !!!. nævnes der at ville komme 58 bolliger til 5000 kr. i det projekt men pt er der ingen information om det.
12 boliger til 5000 kr. på 3 år er sat igang eller planlagt. Thats all. Det er en succesrate på 0,24 %. Hvis Ritt Bjerregaard havde været lerdueskytte så havde hun kunne ramme en due hver gang der fløj 417 forbi.
Hun blev ikke valgt på andet. Valget må være nemt for hendes vælgere næste år-
Henrik Hansen
19. aug. 2008
Den statslige opdragelse er så smuk
S 2209 (13-08-2008) - Om stopforbud foran folkeskoler.
13-08-2008 09:22:46
Benny Engelbrecht (S) til transportministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Mener ministeren, at anvendelsen af stopforbud foran folkeskoler kan være med til at få flere forældre til at vælge andre transportformer til deres børn end at køre dem i bil, for eksempel at lade børnene cykle, som det er beskrevet i dagbladet JydskeVestkysten den 7. april 2008 i artiklen »Skilt gav sikrere skolevej«?
Ja skal vi nu ikke samle os om at lave en lov som indfører generelt stopforbud ved skoler, biblioteker, svømmehaller, kommunekontorer mv. Vi kan jo ikke træffe et valg selv og vi trænger til at få et lille skub hele tiden. Staten må ike svigte her. Vi vil gerne cykle, men når vi få et frit valg, så går det galt for os.
Jeg regner med at Benny E. stiller detspørgsmål fordi han mener der er brug for handling fra ministerens side.
Af og til er jeg lige ved at synes at jeg måske er for hård imod Socialdemokraterne. Og jeg vil så gerne være mild. Men kommer Benny Engelbrecht og de andre på den bagerste bænk da heldigvis og fjerner den skyldfølelse lige med det samme.
Der er næssten ikke noget tilbage folk selv kan stilling til. Der er ikke noget der kan leve sit eget liv ude i kommunerne og på instituationerne. Alt bliver bedre af lidt statslige regulering og anvisning.
Ja jeg er en hedning jeg mener folk selv kan vælge og skal have lov til det hvordan deres børn skal køre i skole.
Henrik Hansen
PS: Har ellers kun 49-er og banecycling i hovedet.
Opdate 22/8- 2008 Svaret fra Ministeren
Af artiklen fremgår, at der foran en skole ved Nordborg på Als er indført et tidsbegrænset standsningsforbud for at forhindre farlige situationer i at opstå, når forældrene sætter børnene af om morgenen. Bilerne er i stedet henvist til en såkaldt aflæsningssluse på den anden side af skolen.
Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejbestyrelsen for en offentlig vej (kommunen eller – hvis der er tale om en hovedlandevej – Vejdirektoratet) med samtykke fra politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Tilsvarende bestemmelser kan med politiets samtykke træffes af vejmyndigheden for en privat fællesvej (kommunen), når vejen ligger i en by eller et byområde. Der kan eksempelvis træffes bestemmelse om, at standsning ikke er tilladt på en bestemt vejstrækning i et nærmere angivet tidsrum.
Justitsministeriet har ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt standsningsforbud foran skoler får flere forældre til at anvende andre transportformer end bil.
13-08-2008 09:22:46
Benny Engelbrecht (S) til transportministeren (Carina Christensen)
Spørgsmål: Mener ministeren, at anvendelsen af stopforbud foran folkeskoler kan være med til at få flere forældre til at vælge andre transportformer til deres børn end at køre dem i bil, for eksempel at lade børnene cykle, som det er beskrevet i dagbladet JydskeVestkysten den 7. april 2008 i artiklen »Skilt gav sikrere skolevej«?
Ja skal vi nu ikke samle os om at lave en lov som indfører generelt stopforbud ved skoler, biblioteker, svømmehaller, kommunekontorer mv. Vi kan jo ikke træffe et valg selv og vi trænger til at få et lille skub hele tiden. Staten må ike svigte her. Vi vil gerne cykle, men når vi få et frit valg, så går det galt for os.
Jeg regner med at Benny E. stiller detspørgsmål fordi han mener der er brug for handling fra ministerens side.
Af og til er jeg lige ved at synes at jeg måske er for hård imod Socialdemokraterne. Og jeg vil så gerne være mild. Men kommer Benny Engelbrecht og de andre på den bagerste bænk da heldigvis og fjerner den skyldfølelse lige med det samme.
Der er næssten ikke noget tilbage folk selv kan stilling til. Der er ikke noget der kan leve sit eget liv ude i kommunerne og på instituationerne. Alt bliver bedre af lidt statslige regulering og anvisning.
Ja jeg er en hedning jeg mener folk selv kan vælge og skal have lov til det hvordan deres børn skal køre i skole.
Henrik Hansen
PS: Har ellers kun 49-er og banecycling i hovedet.
Opdate 22/8- 2008 Svaret fra Ministeren
Af artiklen fremgår, at der foran en skole ved Nordborg på Als er indført et tidsbegrænset standsningsforbud for at forhindre farlige situationer i at opstå, når forældrene sætter børnene af om morgenen. Bilerne er i stedet henvist til en såkaldt aflæsningssluse på den anden side af skolen.
Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejbestyrelsen for en offentlig vej (kommunen eller – hvis der er tale om en hovedlandevej – Vejdirektoratet) med samtykke fra politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Tilsvarende bestemmelser kan med politiets samtykke træffes af vejmyndigheden for en privat fællesvej (kommunen), når vejen ligger i en by eller et byområde. Der kan eksempelvis træffes bestemmelse om, at standsning ikke er tilladt på en bestemt vejstrækning i et nærmere angivet tidsrum.
Justitsministeriet har ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt standsningsforbud foran skoler får flere forældre til at anvende andre transportformer end bil.
4. aug. 2008
Socialdemokraterne vil da også bare nedbryde det velordnet samfund !
I må ikke tage dele af det tunge bureaukrati fra os. Det er det danske samfund vej til succes.
Nummerplade adminstrationen er fra 1. januar overgået fra politiets ca. 60 motorkontore til skat og deres ca 30 skattecentre. Priser og procedyre er vist her. Jens Peter Vernersen har en skjult dagsorden som er, at han synes der er få skattecentre og særlig i Jylland. Den vrede over tingenes tilstand, bruger han nu til at komme med "absurde" forslag.
S 2170 (04-08-2008) - Om nummerpladeudlevering
04-08-2008 12:08:19
Jens Peter Vernersen (S) til skatteministeren (Kristian Jensen)
Spørgsmål: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at afbureaukratisere nummerpladeudleveringen, f. eks ved at autoforhandlerne kunne ligge inde med et lager f.eks til en normal måneds forbrug?
S 2169 (04-08-2008) - Om nummerpladeudlevering i Struer
04-08-2008 12:05:39
Jens Peter Vernersen (S) til skatteministeren (Kristian Jensen)
Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, om han finder det acceptabelt, at autoforhandlere fra Holstebro skal køre til Struer for at få udleveret nummerplader og dermed 4 gange om ugen bruge op til 2 timer, dels til transporttid, og dels til ventetid for at få udleveret nummerplader til dagens salg af biler?
Come on Vernersen, der må være masser af grunde til forhandlerne ikke selv skal lægge inde med nummerpladerne. Så sætter de jo dem sikkert bare på biler, som der ikke er betalt registeringsafgift for. Og så har vi jo ballade, for det opdager SKAT jo aldrig, for de ejer jo ikke en compouter og kan ikke registere hvilken nummerplader forhandlerne har fået og hvilke de har brugt. Det må være meget vigtig, at sådan en nummerplade bliver overdraget fysisk, med den nødvendige andagt, fra en statslig medarbejder til forhandleren.
Det er sådan Socialdemokraterne har gjort vores samfund til en succes. Den personlige kontakt mellem den hæderlige bureaukrat og borgeren.
At nummerpladerne forøvrigt kan bestilles via nettet og kan være fremme 2 dage efter med posten fortier Vernersen helt i kampens hede. Du kan vælge ikke at køre efter dem.
Forhandlerne har forøvrigt fået lov at smide 100 kr. oven i hver nummerplade i 2007 så lidt er de jo blevet kompenseret for besværet.
Nå spøg til side, det er meningen at forhandlerne med tiden skal lægge inde med et lager af nummerplader og lave registeringen via nettet. Men det værktøj har Skat så ikke fået på plads endnu ( Tidligst 1 januar 2009).
Det er en overgang besværet er der og man kan bruge posten til at slippe for det. Det er stort set ikke en sag.
Og jeg skal da love for at SKAT har skuret charmen på. Der er lavet kraftig udvidelse af åbningstiden i forhold til den gamle service på Motorkontorene. Der er oprettet Dialoggrupper for autoforhandlere angående nummerpladeregisteringen. Det var så en interessegruppe jeg ikke havde opdaget.
Det er faktisk svært at finde et andet område ved stukturændringen, hvor det ser ud til at gå så smidigt og med så meget kontakt med myndighed og brugere.
Derudover er det faktisk også yderst logisk at flytte dette aminstrative pille-arbejde fra politiet til skat. Dette kan faktisk blive en af regerings succes-er.
Mærkelig forøvrigt at Vernersen ikke er bekendt med Skats planer når han stiller sådan et spørgsmål.
Henrik Hansen.
PS: Kører alle bilforhandlere på knallert i Vestjylland ?. I følge krak er der 14,2 km fra stationen i Holsterbro til skatecentret i Stuer. 2 timer come on !. Men al den gode vej de har i Jylland.
PSS: Ja jeg elsker at skrive om nummerplader, det er den eneste måde jeg får lidt trafik på siden foruden den nærmeste vennekreds.
Nummerplade adminstrationen er fra 1. januar overgået fra politiets ca. 60 motorkontore til skat og deres ca 30 skattecentre. Priser og procedyre er vist her. Jens Peter Vernersen har en skjult dagsorden som er, at han synes der er få skattecentre og særlig i Jylland. Den vrede over tingenes tilstand, bruger han nu til at komme med "absurde" forslag.
S 2170 (04-08-2008) - Om nummerpladeudlevering
04-08-2008 12:08:19
Jens Peter Vernersen (S) til skatteministeren (Kristian Jensen)
Spørgsmål: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at afbureaukratisere nummerpladeudleveringen, f. eks ved at autoforhandlerne kunne ligge inde med et lager f.eks til en normal måneds forbrug?
S 2169 (04-08-2008) - Om nummerpladeudlevering i Struer
04-08-2008 12:05:39
Jens Peter Vernersen (S) til skatteministeren (Kristian Jensen)
Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, om han finder det acceptabelt, at autoforhandlere fra Holstebro skal køre til Struer for at få udleveret nummerplader og dermed 4 gange om ugen bruge op til 2 timer, dels til transporttid, og dels til ventetid for at få udleveret nummerplader til dagens salg af biler?
Come on Vernersen, der må være masser af grunde til forhandlerne ikke selv skal lægge inde med nummerpladerne. Så sætter de jo dem sikkert bare på biler, som der ikke er betalt registeringsafgift for. Og så har vi jo ballade, for det opdager SKAT jo aldrig, for de ejer jo ikke en compouter og kan ikke registere hvilken nummerplader forhandlerne har fået og hvilke de har brugt. Det må være meget vigtig, at sådan en nummerplade bliver overdraget fysisk, med den nødvendige andagt, fra en statslig medarbejder til forhandleren.
Det er sådan Socialdemokraterne har gjort vores samfund til en succes. Den personlige kontakt mellem den hæderlige bureaukrat og borgeren.
At nummerpladerne forøvrigt kan bestilles via nettet og kan være fremme 2 dage efter med posten fortier Vernersen helt i kampens hede. Du kan vælge ikke at køre efter dem.
Forhandlerne har forøvrigt fået lov at smide 100 kr. oven i hver nummerplade i 2007 så lidt er de jo blevet kompenseret for besværet.
Nå spøg til side, det er meningen at forhandlerne med tiden skal lægge inde med et lager af nummerplader og lave registeringen via nettet. Men det værktøj har Skat så ikke fået på plads endnu ( Tidligst 1 januar 2009).
Det er en overgang besværet er der og man kan bruge posten til at slippe for det. Det er stort set ikke en sag.
Og jeg skal da love for at SKAT har skuret charmen på. Der er lavet kraftig udvidelse af åbningstiden i forhold til den gamle service på Motorkontorene. Der er oprettet Dialoggrupper for autoforhandlere angående nummerpladeregisteringen. Det var så en interessegruppe jeg ikke havde opdaget.
Det er faktisk svært at finde et andet område ved stukturændringen, hvor det ser ud til at gå så smidigt og med så meget kontakt med myndighed og brugere.
Derudover er det faktisk også yderst logisk at flytte dette aminstrative pille-arbejde fra politiet til skat. Dette kan faktisk blive en af regerings succes-er.
Mærkelig forøvrigt at Vernersen ikke er bekendt med Skats planer når han stiller sådan et spørgsmål.
Henrik Hansen.
PS: Kører alle bilforhandlere på knallert i Vestjylland ?. I følge krak er der 14,2 km fra stationen i Holsterbro til skatecentret i Stuer. 2 timer come on !. Men al den gode vej de har i Jylland.
PSS: Ja jeg elsker at skrive om nummerplader, det er den eneste måde jeg får lidt trafik på siden foruden den nærmeste vennekreds.
17. jan. 2008
Hvis man er ondsindet nok kan man slå ihjel med en dejskraber
Overskriften strammer fra en diskussion med en kammerat om noget retspolitik engang for et par år siden. Kom i tanke om den da jeg læste Onkel Hennings udmærket indlæg om knive i Nattelivet.
I går havde folketinget en forespørgelsesdebat på DFs foranledning.
Man skal vel som udgangspunkt kræve 2 ting, inden der kan blive blive tale om et forbud.
1. Det man vil forbyde giver anledning til problemer
2. Man kan sandsynliggøre at forbudet vil have en gavnede effekt på problemet.
Muligvis har SF og De Radikale betalt for meget formeget for slippe for forbudet med øget adgang til visitationszoner osv. Det vil vi se på senere.
Det interessante var, at se speciel Pia Kjærsgaard med den totale forargelse over flertallet og hun talte igen og igen om, at nu må vi politikere altså gøre noget. DF-er spiller jo altid på folkestemninger. Og DF ( Socialdemokraterne) skal have en meget lille anledning til at vil bruge staten. Her var det så hysterisk som det kan blive.
Henrik Hansen
opdate 20/1. Nu er debatten tilgængelig på folketinget.dk.
Det jeg citere Lene Espersen for kan læse under hendes svar til forespørgsel her
"Der, hvor uenigheden har været i dag, har jo været diskussionen om, hvorvidt de regler, der blev gennemført for 3 år siden, hvor vi indførte et forbud mod at bære kniv på offentlige steder - men med den lille foldekniv på under 7 centimeter, hvor bladet ikke kan fastlåses, typisk schweizerkniven, som undtagelsen - skal udstrækkes til, at også schweizerkniven nu ulovliggøres.
Jeg erkender, at der er rigtig mange gode argumenter, der taler for et totalt knivforbud, men jeg synes også, at det er vigtigt at fremhæve her i dag, at der også er nogle argumenter, der taler imod - ikke mindst, at der ikke er eksempler på, at man har brugt lovlige knive. Og derfor kan man spørge om, hvorfor det så er det, Folketinget kaster sig over."
I går havde folketinget en forespørgelsesdebat på DFs foranledning.
F 9
Om voldskriminalitet (hasteforespørgsel)
Af Peter Skaarup (DF), Colette L. Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene Harpsøe (DF), Pia Kjærsgaard (DF).
Vil ministeren redegøre for voldskriminaliteten i det danske samfund?
Man skal vel som udgangspunkt kræve 2 ting, inden der kan blive blive tale om et forbud.
1. Det man vil forbyde giver anledning til problemer
2. Man kan sandsynliggøre at forbudet vil have en gavnede effekt på problemet.
Muligvis har SF og De Radikale betalt for meget formeget for slippe for forbudet med øget adgang til visitationszoner osv. Det vil vi se på senere.
Det interessante var, at se speciel Pia Kjærsgaard med den totale forargelse over flertallet og hun talte igen og igen om, at nu må vi politikere altså gøre noget. DF-er spiller jo altid på folkestemninger. Og DF ( Socialdemokraterne) skal have en meget lille anledning til at vil bruge staten. Her var det så hysterisk som det kan blive.
Henrik Hansen
opdate 20/1. Nu er debatten tilgængelig på folketinget.dk.
Det jeg citere Lene Espersen for kan læse under hendes svar til forespørgsel her
"Der, hvor uenigheden har været i dag, har jo været diskussionen om, hvorvidt de regler, der blev gennemført for 3 år siden, hvor vi indførte et forbud mod at bære kniv på offentlige steder - men med den lille foldekniv på under 7 centimeter, hvor bladet ikke kan fastlåses, typisk schweizerkniven, som undtagelsen - skal udstrækkes til, at også schweizerkniven nu ulovliggøres.
Jeg erkender, at der er rigtig mange gode argumenter, der taler for et totalt knivforbud, men jeg synes også, at det er vigtigt at fremhæve her i dag, at der også er nogle argumenter, der taler imod - ikke mindst, at der ikke er eksempler på, at man har brugt lovlige knive. Og derfor kan man spørge om, hvorfor det så er det, Folketinget kaster sig over."
Abonner på:
Opslag (Atom)
