Både de trykte og elektroniske medier er utrolig villige til at lægge spalteplads og sendetid til diverse skønlitterære forfatterens beklagelser over bibliotekernes indkøb og de kulturløse bibliotekarer som bare vil forandre bibliotekerne til det rene tivoli og computerspillehaller.
I dagens (tidsdag 22/1-08) debat på P1 medvirket Merete Pryds Helle og udbredte sig her om bibliotekerens manglende indkøb af litteratur, som for hende var en kombination af nedskæringer og så en manglende vilje fra bibliotekarne til at indkøbe den smalle litteratur.
"Hvis vi så købte lige meget af hver [smal og bred]" som hun sagde. Har damen så sat sig ind i hvad ordet populær rent faktisk betyder kunne man spørge?
Grunden til at der købes mere af den bred/populære litteratur er at det bliver udlånt og hvis en smal digtsamling viste sig at have en voldsom appel ville den også blive indkøbt i voldsomme mængder.
I debatten fortalte hun, at hendes seneste roman havde en ventetid på 3-4 uger og det var netop bevis på, at der var købt for lidt ind.
Hun nævnte Frederiksberg som hendes bibliotek - det var da ligegodt fandens tænker man - også for galt.
Men desværre for Pryds-Helle kan den slags slås op -
Hendes sidste roman må være denne
Helle, Merete Pryds
Oh, Romeo : roman (Merete Pryds Helle). - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Rosinante, 2006. - 126 sider
Efter et tilfældigt møde forelsker Julie, dansk studerende, og Romeo, pakistansk indvandrer, sig. Julies far og bror hader indvandrere, og Romeos familie er ved at gifte ham bort. Som hos Shakespeare findes der ingen lykkelig slutning.
Jeg har så aldrig opfattet Pryds-Helle, som en smal forfatter, hverken stilmæssigt eller i valg af emne. Hun er i mine øje: god, gedigen, letlæst litteratur. Men det er jo privat betragtning, som jeg selvfølgelig aldrig ville tage med på arbejde. Men hendes bøger skal da står på bibliotekerne i passende antal. Gør de så det.
Der er i Frederiksbergs biblioteksvæsen indkøbt 12 eksemplar af denne bog (+1 eksemplar frataget til udstilling) - og jo 8 er da udlånt, også flot - men det er da muligt at få fat i værket
Bogen kan fås som lydbog også. 2 eksemplar og 1 er udlånt
Men hvis man nu ikke kan finde den var det så ikke en mulighed lige at smutte over på den anden side af kommunengrænse og se hvad de har i Københavns biblioteksvæsen?. Som almindelig trykt bog forefindes der i Københavnske biblioteker 56 eksemplarer og heraf er 17 udlånt. Og som vi nævnte i den første artikel om bibliotekerne, så er der jo ikke nogen kommunergrænser på bibliotekernes tilbud. En borger fra Frederiksberg kan låne alt det han/hun vil i København.
Københavns Kommune har også bogen som Lydbog. 4 ex. og 3 udlånt.
Men andre ord. Hvis du stiller dig foran Frederiksberg Rådhus så vil du i en radius af en 6-7 kilometer have et tilbud om i alt 43 ledige eksemplarer på folkebibliotekerne af den trykte bog og 2 af lydbogen. Er det lidt ?. Da overhovedet ikke. Da næsten lige før at man kan begynde at kassere i det.
Det virker som om, at mange af de forfattere som deltager i debatten ikke har forstået hvordan biblioteksvæsenets hænger sammen. En enkelt besøg i den lokale biblioteksfilial synes tit at anses som rigeligt empirisk materiale til at kunne udgyde sine hårde domme over folkebibliotekerne.
Formand for BF Pernille Drost ydet en udmærket indsat i debatten men kan jo selvfølgelig ikke gendrive, den slags faktuelt vrøvl, uden at runde en PC-er først.
Mester Hargi
Co- forfatter Henrik Hansen
PS:
Bøgerne er slået op 22/1 2008 kl. 14 få timer efter debatudsendelsen. Tallene kan godt se anderledes ud nu. Måske nogen har fået lyst at læse Pryds- Helle efter hun har været i radioen.
Større under er sket.
Viser opslag med etiketten folkebibliokerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten folkebibliokerne. Vis alle opslag
22. jan. 2008
11. jan. 2008
Et bibliotek er en bogsamling !!
Sjældent med bibliotek-debat i bloglandskabet men den myre flittige Rune Engelbreth Larsen spiller ud på humanisme.dk, samme tekst har også været en klumme i Politiken og et af mange indlæg om folkebibliotekerne. Jeg faldt over denne sætning
Et bibliotek er en bogsamling, ikke en computer-spillebule eller et fitness-center..
Da jeg gik på bibliotekskolen (1996-2000) talte lærerne altid om de nye medier. Og med det, mente de faktisk f.eks VHS videoer, CD-room og CD-musik. Vi studerende fniste af og til af det udsagn. Og jeg må indrømme at det var samme reaktion jeg fik da jeg læste Engelbreth. Det er næsten på højde med den store mand i det danske biblioteksvæsen, den tidligere biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen som i forbindelsen med bibliotekslovens ændring i 1964, hvor det blev muligt for bibliotekerne at tilbyde musik på fonogrammer ( LP- er) i en artikel skrev:
"At det naturligvis ikke var meningen, at bibliotekerne skulle låne Elvis Presley plader ud, til at danse til derhjemme".
Nej, der skulle sørme være grænser for, hvor pjattet det måtte blive. Musikken udlånet skulle kun omfatte det, man dengang ikke havde problemer med, at kalde den seriøse musik. Altså den klassiske kompositions musik og udvalgte dele af Jazzen. Og andet end TRYKTE bøger i et bibliotek er naturligvis en glidebane hen imod computer-spillebuler.
Engelbreth vil gerne have alle bøger skal være på bibliotekerne. Og det er de også. Prøv at forsøge, at finde en udgivelse på dansk, som ikke findes i Bibliotek.dk og som er ikke til udlån. Nej de mest sjældne og smalle sager står ikke og samler støv i magasin-kældere i alle filialer i samme opfang som tidligere. Hvad skulle formålet også være med dette. At sikre nogen forfattere smør på brødet. Det er i så fald en rimelig dyr erhvervsstøtte, vi taler om. Det koster kassen at gøre bøger biblioteks-klare. Den moderne låner er rimelig ligeglad med om bogen rent faktuelt står i Vejle eller Næstved eller i kælder på det lokale bibliotek, når han bestiller sine bøger via bibliotek.dk klokken lort om natten. Rigtig mange brugere/ lånere har i dag den adfærd, at de bestiller bøgerne og går så på biblioteket og henter deres ting og smutter tit med det samme igen.
Bibliotekvæsenets har altid haft det særkende, at hvis en kommune eller bibliotek indkøbte en bog, ja så var den rådighed for alle lånere hen over kommunegrænserne. Det var tidligere en pæn bevaret hemmelighed. Det er det ikke bestemt og heldigvis ikke mere.
Og det har betydet, at dem som skal i kontrakt med de sjældne smalle bøger har meget nemmere ved det. Udbygningen af søge og servicefunktionerne i bibliotek.dk har haft langt større betydning for om folk låner de smalle bøger end indkøb af 20 ekstra eksemplarer vil have haft.
Bøgerne er der. Folk kan nemt komme i kontakt med dem. Der er yderst sjælden lange køer. Og hvis der er, så er det på skønlitterære bestsellere, populære alternativ medicinbøger ( Jeg kan f.eks huske fra min folkebibliotekar-tid, at D'Adamos "Spis efter din blodtype" træk enorme lange køer) og hobbybøger. Men det er jo bøger Engelbreth synes, at folk kan købe selv. Lånerne skal så selv, i et vist omfang, selv gøre en indsats via nettet eller ved at spørge en bibliotekar. Men pointen, er at modsætning til tidligere, så har den almindelige bruger faktisk mulighed for at gøre dette. Og bliver et bibliotek nødt til at bestille en titel hos et andet bibliotek mange gange, vil de typisk reagerer med at anskaffe bogen selv.
Men Rune Engelbreth Larsen og andre debatører modbeviser bare min påstand med opslag i Bibliotek.dk som beviser, at mange smalle bøger ikke er der eller, at der lange køer på dem. Ja, tror som sagt ikke, at der mange eksempler. I hvert fald ikke når vi taler om bøger på dansk som er folkebibliotekernes hovedopgave.
Nej man kan ikke komme til at røre ved alle bøger i alle filialer. Folkebibliotekerne fungere ikke som bogmuseer. Eller som en kirke for bogens-venner. Og nej, det har generelt ikke være sådan, at de nye medier har trukket midler fra bøgerne på materialekontoen. Satsningen på andre medier har generelt foregået med meget små budgetter. Nu er tiden nok komme til at det laves om.
København Bibliotekernes udmelding er faktisk, helt fornuftig. Skal folkebibliotekerne forblive med at være de centre for viden, information, kulturelle og underholdende oplevelser, som de er i dag, så skal de selvfølgelig prioritere deres midler og tage notits af, at rigtig meget, også lødig viden og information ( F. eks tilbyder biblioteker jo en masse udenlandske tidskrifter via databaser eller internet) er flyttet til andre medier. Lederen af hovedbiblioteket i København Pernille Schaltz plan vil praktisk kun betyde at de enkelte bind af de smalle bøger, måske vil blive udlånt en smule mere og færre bøger vil være næsten uberørte, når der de bliver kasseret. Men, at den slags tanker er som bande i kirken, viser den meget debat i Politiken med deltagelse af mange forfattere jo i den grad. Jeg har selv kasseret bøger i flere folkebiblioteker og ja der står rigtig mange bøger som ikke har været udlånt i 3 eller 5 år i selv meget små filialer.
Og så tror jeg faktisk også, at særligt når det drejer sig om smalle faglitterære bøger, ja så finder de ikke deres publikum via en formidlings-indsats på folkebibliotekerne. Men via netværk på nettet, hvor folk vidergiver deres erfaringer med bøgerne. Altså krystralhealingsfolkene eller folk der er interesseret i Japansk politik finder sammen i små lommer på nettet. Der er stadig folk som "græsser" altså sådan tilfældig går rundt mellem hylderne i håb at finde noget interessant. Men jeg tror den adfærd er på retur. Man har flyttet sin "Græsning" ud på nettet ( Det argument burde jeg have fundet noget forskning som understøtter. Men det er jeg så for doven til, ved faktisk ikke om det er undersøgt).
Altså den samme pointe. Det vigtigste for lånere er, at bøgerne er i systemet, ikke hvor de fysisk befinder sig. Og det afgørende for mig er bibliotekernes brugsværdi for lånerne/ brugerne ikke forfatternes økonomiske udbytte af dem. Forfatternes økonomi er en selvstændig debat.
Faktisk er Brian Mikkelsen svar på debatten i Politiken helt fornuftig. Men det skal man så ikke citere os for, at vi mener.
Henrik Hansen og Mester Hargi.
Et bibliotek er en bogsamling, ikke en computer-spillebule eller et fitness-center..
Da jeg gik på bibliotekskolen (1996-2000) talte lærerne altid om de nye medier. Og med det, mente de faktisk f.eks VHS videoer, CD-room og CD-musik. Vi studerende fniste af og til af det udsagn. Og jeg må indrømme at det var samme reaktion jeg fik da jeg læste Engelbreth. Det er næsten på højde med den store mand i det danske biblioteksvæsen, den tidligere biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen som i forbindelsen med bibliotekslovens ændring i 1964, hvor det blev muligt for bibliotekerne at tilbyde musik på fonogrammer ( LP- er) i en artikel skrev:
"At det naturligvis ikke var meningen, at bibliotekerne skulle låne Elvis Presley plader ud, til at danse til derhjemme".
Nej, der skulle sørme være grænser for, hvor pjattet det måtte blive. Musikken udlånet skulle kun omfatte det, man dengang ikke havde problemer med, at kalde den seriøse musik. Altså den klassiske kompositions musik og udvalgte dele af Jazzen. Og andet end TRYKTE bøger i et bibliotek er naturligvis en glidebane hen imod computer-spillebuler.
Engelbreth vil gerne have alle bøger skal være på bibliotekerne. Og det er de også. Prøv at forsøge, at finde en udgivelse på dansk, som ikke findes i Bibliotek.dk og som er ikke til udlån. Nej de mest sjældne og smalle sager står ikke og samler støv i magasin-kældere i alle filialer i samme opfang som tidligere. Hvad skulle formålet også være med dette. At sikre nogen forfattere smør på brødet. Det er i så fald en rimelig dyr erhvervsstøtte, vi taler om. Det koster kassen at gøre bøger biblioteks-klare. Den moderne låner er rimelig ligeglad med om bogen rent faktuelt står i Vejle eller Næstved eller i kælder på det lokale bibliotek, når han bestiller sine bøger via bibliotek.dk klokken lort om natten. Rigtig mange brugere/ lånere har i dag den adfærd, at de bestiller bøgerne og går så på biblioteket og henter deres ting og smutter tit med det samme igen.
Bibliotekvæsenets har altid haft det særkende, at hvis en kommune eller bibliotek indkøbte en bog, ja så var den rådighed for alle lånere hen over kommunegrænserne. Det var tidligere en pæn bevaret hemmelighed. Det er det ikke bestemt og heldigvis ikke mere.
Og det har betydet, at dem som skal i kontrakt med de sjældne smalle bøger har meget nemmere ved det. Udbygningen af søge og servicefunktionerne i bibliotek.dk har haft langt større betydning for om folk låner de smalle bøger end indkøb af 20 ekstra eksemplarer vil have haft.
Bøgerne er der. Folk kan nemt komme i kontakt med dem. Der er yderst sjælden lange køer. Og hvis der er, så er det på skønlitterære bestsellere, populære alternativ medicinbøger ( Jeg kan f.eks huske fra min folkebibliotekar-tid, at D'Adamos "Spis efter din blodtype" træk enorme lange køer) og hobbybøger. Men det er jo bøger Engelbreth synes, at folk kan købe selv. Lånerne skal så selv, i et vist omfang, selv gøre en indsats via nettet eller ved at spørge en bibliotekar. Men pointen, er at modsætning til tidligere, så har den almindelige bruger faktisk mulighed for at gøre dette. Og bliver et bibliotek nødt til at bestille en titel hos et andet bibliotek mange gange, vil de typisk reagerer med at anskaffe bogen selv.
En stregtegning af S. R. Ranganathan (1892- 1972) . Ranganathan havde stor betydning for skabelse af de moderne biblioteker. Særligt en enestående indsats indenfor klassifikation. Men han er også kendt for en sætning som ""Every man his book and Every book its reader". Denne meget rigtige tilgang til biblioteksdrift mener denne artikels forfattere så ikke skal oversættes til "Hver bog sin boghylde".
Men Rune Engelbreth Larsen og andre debatører modbeviser bare min påstand med opslag i Bibliotek.dk som beviser, at mange smalle bøger ikke er der eller, at der lange køer på dem. Ja, tror som sagt ikke, at der mange eksempler. I hvert fald ikke når vi taler om bøger på dansk som er folkebibliotekernes hovedopgave.
Nej man kan ikke komme til at røre ved alle bøger i alle filialer. Folkebibliotekerne fungere ikke som bogmuseer. Eller som en kirke for bogens-venner. Og nej, det har generelt ikke være sådan, at de nye medier har trukket midler fra bøgerne på materialekontoen. Satsningen på andre medier har generelt foregået med meget små budgetter. Nu er tiden nok komme til at det laves om.
København Bibliotekernes udmelding er faktisk, helt fornuftig. Skal folkebibliotekerne forblive med at være de centre for viden, information, kulturelle og underholdende oplevelser, som de er i dag, så skal de selvfølgelig prioritere deres midler og tage notits af, at rigtig meget, også lødig viden og information ( F. eks tilbyder biblioteker jo en masse udenlandske tidskrifter via databaser eller internet) er flyttet til andre medier. Lederen af hovedbiblioteket i København Pernille Schaltz plan vil praktisk kun betyde at de enkelte bind af de smalle bøger, måske vil blive udlånt en smule mere og færre bøger vil være næsten uberørte, når der de bliver kasseret. Men, at den slags tanker er som bande i kirken, viser den meget debat i Politiken med deltagelse af mange forfattere jo i den grad. Jeg har selv kasseret bøger i flere folkebiblioteker og ja der står rigtig mange bøger som ikke har været udlånt i 3 eller 5 år i selv meget små filialer.
Og så tror jeg faktisk også, at særligt når det drejer sig om smalle faglitterære bøger, ja så finder de ikke deres publikum via en formidlings-indsats på folkebibliotekerne. Men via netværk på nettet, hvor folk vidergiver deres erfaringer med bøgerne. Altså krystralhealingsfolkene eller folk der er interesseret i Japansk politik finder sammen i små lommer på nettet. Der er stadig folk som "græsser" altså sådan tilfældig går rundt mellem hylderne i håb at finde noget interessant. Men jeg tror den adfærd er på retur. Man har flyttet sin "Græsning" ud på nettet ( Det argument burde jeg have fundet noget forskning som understøtter. Men det er jeg så for doven til, ved faktisk ikke om det er undersøgt).
Altså den samme pointe. Det vigtigste for lånere er, at bøgerne er i systemet, ikke hvor de fysisk befinder sig. Og det afgørende for mig er bibliotekernes brugsværdi for lånerne/ brugerne ikke forfatternes økonomiske udbytte af dem. Forfatternes økonomi er en selvstændig debat.
Faktisk er Brian Mikkelsen svar på debatten i Politiken helt fornuftig. Men det skal man så ikke citere os for, at vi mener.
Henrik Hansen og Mester Hargi.
Abonner på:
Opslag (Atom)
