Buskmands Jazz er måske det nye sort.

" .. du er ordblind." Så var jeg placeret på niveau med hottentotter, tuberkuløse og kommunister Pol 84

Henvisning fra Den Danske Ordbog ( DDO) opslag om hottentotter. DDO er er et 6 bind værk om moderne dansk skabt imellem 2003 og 2005 og er et forsøg på at skabe en afløser for ODS - Ordbog over den danske sprog. Henvisningen skal vise ordets nedsættende brug. Bemærk kilden, den slags lod sig altså trykke i Politiken i 1984 og vel betegnende, at man allerede i  2003 i en ordbog for moderne Dansk, måtte 20 år tilbage for at finde en henvisning.

Ordet har en yderst  begrænset anvendelse i dag. Og nu ryger en af de sidste. Staten museum for kunst. (SMK) fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker som Politiken skriver i dag. Det drejer sig om 14 værker. 13 med neger en med ordet ; hottentot. Original titler vil stadig kunne læses, men findes altså i fremtiden også i et mere moderne sprog.

Alle taler om neger. Jeg ser på ordet hottentot. Jeg er kunstfan og jeg slår op i Kunstindeks Danmark og Weilbach kunstner leksikon mindst engang om dagen. Så jeg slog på alle titler med hottentot og alle bøjninger af hottentot. Kunstindeks Danmark rummer alle værker på de over 40 statsanerkendte kunstmuseer, plus en del kulturhistoriske museers kunstværker.

Jeg havde faktisk forventet, at der var en del værker. Men der er kun det ene værk fra SMK.

Holm, Ebba

Indrammet fremstilling af hottentot. Udkast til Ebba Holms eget exlibris, samt nogle ansigtsprofilrids

1912-1913

Tegning

Statens Museum for Kunst

Det er det eneste kunstværk på alle danske museer som hedder noget med hottentot. Hvad kan vi lære af det ?.
Ja enten har nogen været i gang med rettelaken før eller også har de danske og de 1000 vis af internationale kunstnere som findes i basen, faktisk bare aldrig brugt ordet Hottentot. Det er et meget begrænset tab vi taler om.
Og ordet vil altså stadig være tilgængelig, men nu så også med det ord vi bruger i dag : khoikhoi-folket. Den tilføjelse bliver vi  faktisk alle klogere af. Der tages ikke noget fra kultur-arven, der ligges noget til. Det bliver mere præcist. Som hvis vi tilføjet at en mand fra Christiania på et billede fa 1860 var fra Oslo. eller en fra Peking var fra Beijing osv. 

Ebba Holm levet forøvrigt fra 1889 til 1967 og er altså 23-24 år, da hun laver Hottentot værket. Hun fik Undervisning af bl.a. Otte Bache og Joakim Skovgaard. Hun har 183 værker i Danske kunstmuseers samlinger. Nogen få malerier, men mest tegninger og linoleumssnit og andet tryk. Over 100 af disse værker ejes af Skovgaard museet i Viborg. Men Fuglsang, Vejle Kunst Museum og SMK har også pæne samlinger af hendes kunst. Hottentot billedet har jeg ikke kunne finde, men jeg har fundet et træsnit af hende

Ebba Holm, hottentot-værks kunstneren værk fra dødsåret 1967 . Titel Kvindeportræt. Vejle Kunstmuseum.

Nej brevduer er nu det mest personlige ?.

§ 20-spørgsmål S 446; Om at Peter Schaufuss-Balletten blev orienteret om fjernelsen af statstilskuddet.
Af Per Clausen (EL)
Samling: 2009-10
Status: Anmeldt

Spørgsmålets ordlyd:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at Peter Schaufuss-Balletten blev orienteret telefonisk om fjernelsen af statstilskuddet?

Af og til kan man få en fornemmelse af, at nu man nået til bunds eller til afgrunden af folketingsmedlem Per Clausen trivialiteter af §20 spørgsmål. Men så graver Per Clausen  et spadestik dyber i sin iver for at finde lus i skindpelsen.

Ja Clausen det er endog meget rimeligt. Man kunne også i min bog have sendt sms eller en e-mail. Hvis denne meddelesen havde givet en rimelig beskrivelse af beslutningens omfang og måske i et hvis omfang begrundelsen for denne. Det er fin service.

Peter Schaufuss har gjort sin kunst-virksomhed delvis afhængig af noget offentlig tilskud. Det lægger i den demokratisk proces, at det kan fjernes igen. Beslutningsgrundlaget vil altid være tilgængelig på folketinget.dk. At forstille sig, at ministeren eller nogen af hendes topfolk i ministeriet skulle møde personlig op eller indkalde alle mennesker, som fik frataget noget tilskud, er absurd.

Henrik Hansen

PS: Deter urkomiske at se det socialistiske fyrtårn være stikken-rend dreng for den borgerlige-elitære kunst enfant terrible. "Blev der ikke skikket bud efter den store Maetro, uha ...". "Nej nu ber jeg dem Fru Heilbundt"

Barnemad

Nordjyllands Kunstmuseum har fået nyt navn. Det hedder nu

Kunsten

Læg mærke til den fikse, kreative placeringen af U-en som hænger oppe over ordet "kunsten" og ligesom truer med at hælde kunstens nektar ud over de golde brakmarkerne deroppe i Nordjylland.

Hvor ville jeg gerne have været ejer af det reklame-bureau, som har sidet der i 6 mdr. i den ene workshop efter den anden, den ene brainstorming efter den anden for at når frem til, hvordan brander man Nordjylland Kunstmuseum bedst i en globaliseret verden og efter 65 møder og 25 brugerundersøgelser er klappen endelig går op til lyset.

"Det skal da hedde Kunsten"

Det signalere kunst, innovation, med den værste, åbenhed, teamspririt and so on.

Det er helt sikkert formuleret, et nyt værdisæt, til stedets ansatte så man rigtig kan få skudt de nye signaler ud over rampen.

Hvor er der mange fede jobs der gået ens næse forbi.

Henrik Hansen
H/T til Notwas

Sælg lortet. Skyl P3 ud med badevandet...

Da Retsforbundet kom på tinge i 1926 var et af de første forslag de stillet at fratage "Det konglige teater" deres statstilskud. Begrundelse var, at "Det Konglige teater" var en del at det statslige menings og kultur formynderi. Og at statstilskud til kunst altid vil ende op med, at den store kunst må stå at slikke, en eller anden statslig smagsdommer, i røven.

Jeg er ikke enig med argumentationen hele vejen. Der kan begrundes for statstøtte indefor adskillige kunstarter. Men jeg må inderømme at, jeg som render til meget kultur i løbet af et år, mener at der mangler en debat om, hvad den forbindelse mellem kunsten og staten betyder. Kunstnerene er i min optik al for villige til at modtage de penge, uden at for sat de nødvendige grænser overfor deres kunstneriske integritet.

Senest har Nyhedsavisen kørt en fuldstændig entydig afsløring af statsstøttes mangler. P3 er selvfølgelig licens finansieret men det ser vi bort fra her. Øverst chef er kulturministeren.
P3 er nok den eneste radiostation som spiller ny dansk pop, rock mv musik. Og det er jo fint.

Men P3 har benyttet deres monopol til at indføre et fuldstædigt uværdigt system overfor kunstnerene. Hvis man skal i rotation på P3 ( altså spilles på P3) skal man møde op i et lille snævert udvalg. Og dette udvalg holder sig så ikke for god til, at anbefale musikerne at fjerne en banjo på et nummer ( P3s lyttere hører ikke banjo) og eller rapstykker. Udover man kan diskutere disse mennesker kompetencer, så er hele den rigide segment tænkning som DR er blevet ramt af, fuldstændigt skadelig for tanke om Public service radio. DR har indrettet sig fuldstædigt på markedets betingelser og så kan det være lige meget. DR burde være dem som tog musikerne alvorligt.

At disse få smagsdommere også i privat regi udbyder og tjener penge på kursuser i hvordan man kan komme igennem denne udvalgs-proces fuldender jo billedet af pamperi og en total misforståelsen af sin opgave.

Systemet svarer til af der mødte censorer op på det konglige teater og fortalte Jørgen Reenberg at "Det moderne teater-publikum vil ikke have at du sige sgu på scenen. Så det må holde op med hvis det stykke skal spilles".

Min vurdering er, at P3 ikke kan reddes. Alene den praksis med disse rotation lister var en fejl. Formildingen af ny musik drukner i masse tant,fjas og ligegyldige quisser. Og man sat sig på en pedistal, hvor kunsten er til for P3 og ikke omvendt. Da de enkelte programmedarbejderne selv valgte musikken var det både en breder kreds og en knap så styret proces.

Sælg lortet. Så vil det måske på markedet opstå små radioer som synes at dansk rock er fedt og bare holder hele vejen og ikke skal skæres til så det passer til blå segment fra Nr. Snede til Gudhjem.

Henrik Hansen

PS. Det sidste er ifølge Raapil måske på vej selvom projektet virker lidt støvet endnu.

På med kulturen

Ned med dødvægten.

Det er sjældent, at redaktøren kan finde stunder og kræfter til, at beskæftige sig med selvstændige udspil fra venstre folketingsgruppe. Men jeg gør i dag en undtagelse, med et udspil, fra den fra radioen så kendte kulturordfører Ellen Trane Nørby.

På venstre.dk kan det læses

Venstres kulturpolitiske ordfører Ellen Trane Nørby vil fremsætte forslag om indførelse af et såkaldt kulturpas, der giver adgang til alle statslige museer. Et årskort skal koste 250 kr.

Det har i hendes øjne flere fordele i forhold til forsøgsordningen med gratis adgang på statslige museer.

- Den betales jo blot af skatteyderne og koster 140 mio. kr. om året. Den har dertil flere uheldige bivirkninger. Museerne taber indtægter på den, og den betyder, at mange museer mister incitamentet til at lokke besøgende til. Ved kulturpasordningen betaler brugeren et vist beløb selv, og midlerne, der kommer ind, vil blive fordelt efter besøgstal, så museerne får et incitament, siger Ellen Trane Nørby.


Der er ren faktisk dags dato pæne muligheder for at komme gratis ind på statslige og statsanerkendte museer. Se listen her.

Hvem vil købe disse kulturpas ?. Arbejdsmand Knudsen, som i forevejen er tvivl om, det er værd at offer 70 kr. på et besøg på Ordrup Gård. Næppe. Mon ikke disse tourpas vil blive købt af folk der i forvejen har et besøg på Dansk Design Center og Den Hirschsprungske Samling, som en naturlig del af deres "hvad vi laver hvert år i efterårsferie- skema" . Det tror jeg da. En pæn del af disse mennesker bruger formentligt i dag over 250 kr. om året. Tvivler meget på, at hun kan det få det regnstykke til at gå så let op, som hun siger. Er dette ikke bare et ekstra stattilskud til en i forvejen pænt subventioneret kulturel-overklasse ?.

Jeg selv er jo en af dem, der bruger mange kulturtilbud og jeg betaler da også gerne.

Hvis hensigten i forslaget er, at tilbyde, de statslige samlinger, til et større og breder sammensat publikum, så er jeg ikke i tvivl om, at den rigtige vej,er at tilbyde gratis adgang i visse perioder. Og det også gerne i perioder, hvor det arbejdende segment i befolkningen har mulighed for at benytte sig af tilbudet.

Og behøver Museerne i virkeligheden, et incitament til, at anskaffe sig et større publikum. Denne liberale holdning om "at hvis vi ikke sparker folk i røven og truer med af tage penge fra dem, ja så sander de nok til, synker ind i sig selv og giver sig til at drikke pilsner-øl hele dagen" er ulidelig. Sådan kender jeg ikke museumerne og deres medarbejdere. Hvis man har brugt hele livet til at kigge på stenøkser, fordi det er ens passion ja så er det min erfaring, at
det er ens største ønske, at dele denne passion med andre.

Men der skal jo noget forarbejde til før man kan tilbyde publikum noget ordentlig og gennemarbejdet at se på. Og hvis for meget af museernes økonomi bliver afhængig af, at man får 5 % fremgang i besøgstallene, ja så kan det risikere at spille ind i kvaliteten af det man udstiller.
Ting skal formidles. Men der skal også være noget formidle.

Så bevil nogen penge til museerne. Bland jeg så lidt som muligt i, hvad fagpersoner på museerne bruger dem på. Giv dem f.eks den mulighed at give fuldstændig gratis adgang til deres museer.

Ellers findes der jo også den mulighed, at man privatisere nogen af museerne, hvis man ikke rigtig synes at man kan få pengene til at slå til eller det ikke rigtig er værd at bruge penge på alligevel. Jeg tilhører ikke dem, som synes, at statens institutioner skal være de samme, til alle tider.

Henrik Hansen