Sælg lortet. Skyl P3 ud med badevandet...

Da Retsforbundet kom på tinge i 1926 var et af de første forslag de stillet at fratage "Det konglige teater" deres statstilskud. Begrundelse var, at "Det Konglige teater" var en del at det statslige menings og kultur formynderi. Og at statstilskud til kunst altid vil ende op med, at den store kunst må stå at slikke, en eller anden statslig smagsdommer, i røven.

Jeg er ikke enig med argumentationen hele vejen. Der kan begrundes for statstøtte indefor adskillige kunstarter. Men jeg må inderømme at, jeg som render til meget kultur i løbet af et år, mener at der mangler en debat om, hvad den forbindelse mellem kunsten og staten betyder. Kunstnerene er i min optik al for villige til at modtage de penge, uden at for sat de nødvendige grænser overfor deres kunstneriske integritet.

Senest har Nyhedsavisen kørt en fuldstændig entydig afsløring af statsstøttes mangler. P3 er selvfølgelig licens finansieret men det ser vi bort fra her. Øverst chef er kulturministeren.
P3 er nok den eneste radiostation som spiller ny dansk pop, rock mv musik. Og det er jo fint.

Men P3 har benyttet deres monopol til at indføre et fuldstædigt uværdigt system overfor kunstnerene. Hvis man skal i rotation på P3 ( altså spilles på P3) skal man møde op i et lille snævert udvalg. Og dette udvalg holder sig så ikke for god til, at anbefale musikerne at fjerne en banjo på et nummer ( P3s lyttere hører ikke banjo) og eller rapstykker. Udover man kan diskutere disse mennesker kompetencer, så er hele den rigide segment tænkning som DR er blevet ramt af, fuldstændigt skadelig for tanke om Public service radio. DR har indrettet sig fuldstædigt på markedets betingelser og så kan det være lige meget. DR burde være dem som tog musikerne alvorligt.

At disse få smagsdommere også i privat regi udbyder og tjener penge på kursuser i hvordan man kan komme igennem denne udvalgs-proces fuldender jo billedet af pamperi og en total misforståelsen af sin opgave.

Systemet svarer til af der mødte censorer op på det konglige teater og fortalte Jørgen Reenberg at "Det moderne teater-publikum vil ikke have at du sige sgu på scenen. Så det må holde op med hvis det stykke skal spilles".

Min vurdering er, at P3 ikke kan reddes. Alene den praksis med disse rotation lister var en fejl. Formildingen af ny musik drukner i masse tant,fjas og ligegyldige quisser. Og man sat sig på en pedistal, hvor kunsten er til for P3 og ikke omvendt. Da de enkelte programmedarbejderne selv valgte musikken var det både en breder kreds og en knap så styret proces.

Sælg lortet. Så vil det måske på markedet opstå små radioer som synes at dansk rock er fedt og bare holder hele vejen og ikke skal skæres til så det passer til blå segment fra Nr. Snede til Gudhjem.

Henrik Hansen

PS. Det sidste er ifølge Raapil måske på vej selvom projektet virker lidt støvet endnu.

Nyhedsavisen afslører for vildt

Det lille ny wannabe-ekstra blad, kan virkelige trække de helt store kaniner op af hatten og klaske dem ud på forsiden. Således også i dag.

Statens Kunstfond forgylder enker
( PS: Som det er typisk for Nyhedavisen virket linket ikke sidste gang jeg prøvet. Men det er jo til at få fat i et af dagens eksemplarer, hvis man f.eks går ud på gaden i København, Århus, Odense og griber en af dem, som svæver rundt i vinden).

Historie handler om, at 40 enker til kunstere, som har opnået livsvarige ydelser modtager 16.000 kr. om året. 16.000 kr. Come on: forgyldes !!. Det svarer rundt regnet til et ATP- pensiontillæg. Hele ordningen koster 640.000 kr årligt. Et beløb, der vel lige netop svarer til hvad EN journalist på nyhedavisen tjener om året. Småpenge.

Jeg har selv i en snart fjern fortid, i et speciale beskræftige mig med alle litteraturens forskellige cigarkasser af støtteordninger. Er det alsammen lige genialt, lige målrettet, lige gennemtænkt. Nej da. Og de ordninger kunne da sagtens tåle, at man lavet en begavet debat om. Løb det hele igennem og diskustere, den kulturele effekt, af disse støteordninger. Og ja støtteordninger til efterladte er tiden nok løbet fra, men det er da langt fra det største problem.

David Trads meddelte jo i Lørdags i 1. års jubilæumsudgaven, at Nyhedsavisen ikke laver avis for eliten, men for alle. Og det alle vil have, er åbenbart sådan noget forsigtig, minimal, kvasi-rindalisme. Men havde jo troet og håbet på, at det var Birthe Kjær.

Det må da være til at finde en instruktør, der har købt Guldøl på klods, i brugsen for hele sin manuskriptstøtte fra filminstituttet. Det ville da være noget sjovere og det vil Nyhedsavisen jo også gerne være. Og det funny nok det, det kniber mest med, for Nyhedsavisen. Det er sådan en rimilig ok saglig, halvkedelig avis. Vel kun BT, som pt. er i stand til at lave noget, som er endnu mere kedelig af de landsdækkende aviser.

Henrik Hansen