Kultur-sociologisk mythbusters

Næst efter kendis-præster, som udtaler sig om alt mellem himlen og jord, med ekspert attityde, er det en ting som kan hidse mig på på tv. Det er den massive brug af de såkaldte livsstilseksperter. Livstilsekspert er i den grad, en ikke beskyttet titel. Henrik Byager benytter selv titel i sin foredrags-promovering. Og han er jo en fast gæst på både TV2 og DR til en sludder om alt muligt. Senest på TV2. Her kloger Henrik Byager sig på talent-følelseporno fænomenet med udgangpunkt i den ophidset debat i formiddag-pressen om X-factor, speciel på det store dagblad BT. Her kommer Byager op på den store klinge til sidst.

Der var flere amerikanere, som stemte ved sidste udgave af 'AmericanIdol' end ved det amerikanske præsidentvalg," slutter Henrik Byager sigende.

Se det er jo interresant !. Midt i sludderet kommer der noget konkret, som kan efterprøves. Og jeg skal være ærlig, jeg havde staks den grumme mistanke, at det var noget vrøvl, som Byager måske, havde fra en eller inferiør internet kilde.

Vi tager nogen tal.

Det er svært, at beregne præcis, hvor stor den amerikanske vælgerbefolkning er pga meget forskellige vælgerregisterings-procedyrer i de forskellige stater. I et af de bedste forsøg opgøres det til,at der var 208 millioner registeret vælgere til præsidenvalget 2008. Andre kloge siger 213 milioner.

Af dem stemte i følge official Federal Election Commission (FEC) report fra januar 2009 131,257,328. 131,3 milioner. Eller ca 63,1 % af vælgerebefolkningen ( 61,7 5 hvis vi tager de 213 milioner som udgangspunkt). Det er jo et meget højt tal og den højeste procentvise deltagelse i et præsidentvalg i USA siden 1960 ( Et valg som så i parentes bemærket var noget præget af svindel). Politisk deltagelse er på vej op. Og det skal så tilføjes at siden FECs rapport i Januar, er der fundet adskellige tusind stemmer til. Bl.a i staten New York. Vi har nok ikke det endelige tal endnu. Men det er jo den amerikanske tradition. Man er meget længde om at tælle stemmer op.

Hvordan så med dette popkulturele fænomen "American idol" sendt på TV-kanalen FOX ?. Vi starter med seertallene til Finalerne, som er det program som ses af klart flest på en sæcon. Serien toppet i 2006 med den mest sete finale nogensinde og det højeste seer gennemsnit til programmmerne igennem sæconen ( 31,78 milioner i gennemsnit). Det sammenligner vi med vælger befolkningen på de 208 milioner mennesker. Vi forudsæter nemlig, for at give Byager de bedste chancer for at få ret i sin teori: At alle som ser American Idol er gamle nok til at stemme , er amerikanske medborgere og er registeret som vælgere. Seertallene er fremkommet via Nielsen Media/researsh såkaldte SWEEPS DATES. Dem er der dabat om, men der findes hvis ikke noget væsentlig bedre. Dette er ikke en videnskabelig artirkel så jeg masseproduksere ikke referencer her og læserne kan selv efterprøve min troværdighed, via wikipedia og google opslag.

Antal seere til finalen
2006 Finalen 36.38 milioner = 17,4 % af 2008 vælgerbefolkningen
2007 finalen 30.74 milioner = 14,8 % af 2008 vælgerbefolkningen
2008 Finalen 31.66 milioner = 15,2 % af 2008 vælgerbefolkningen
2009 finalen 28,84 milioner = 13,9 % af 2008 vælgerbefolkningen


Vi tager de lette konklusioner først. Jo, det er et gevaldigt populært program. Vi er helt oppe i tal som da Crosby og Co var mest populært.Men populæritetet er er stærkt dalende. Faktisk havde den seneste finale i 2009 kun ca 80 % af de seer, som da programmet var på sit højeste i 2006.

Tilbage er der jo så spørgsmålet kan et program der ses af små 15 % af befolkningen eller ca 30 milioner kan få flere end 131,3 milioner menesker til at stemme. Lad mig igen være ærlig. Jeg kan ikke tro det.

Sådan som jeg læser American Idols regler er der ikke begrænsninger for mange gange du kan stemme i de 2 timmer, progammet har åbent for stemmeafgivelse. Det sker jo så også, at folk stemmer flere gange ved et præcidentvalg f.eks ved at være registereret, som vælger i flere stater. Men det er trods alt undtagelse. American Idol offentliggør først telefon og sms- nummerene i udsendelsen. Så i princippet skal du jo se programmet for at kunne stemme.

Den højeste konkrete tal jeg har fundet er fra 2008 finalen.

David Cook was announced the winnerof American Idol season 7 on May 21, 2008, with a record breaking 56% of the 97.5 million votes

56 % af 97,5 milion er er 54.6 milion stemmer Barck Obama fik over 69 milioner stemmer.

Og regn med at disse 97,5 milioner stemmer er afgivet af væsentlig færre mennesker Formentligt under de 30 milioner mennesker, som rent faktisk så programmet. Og 2009 programmet sås af endnu færre mennesker.

Så Henrik Byagers myte:

Der var flere amerikanere, som stemte ved sidste udgave af 'AmericanIdol' end ved det amerikanske præsidentvalg

Er netop en myte. Den har ingen ting på sig, det er et falsum. Om det skyldes at Byager ikke hvor mange som faktisk stemmer til et præsidentvalg, dårlige kilder eller bare en trang til sludre, når man igen skal sige et eller andet. Det er jo meget energi at bruge på en selvudnævnt livstilsekspert, men de har fri adgang til medierne disse år og de skal stort set ikke andet, end købe en moderigtig brille for at give deres udgydelser validtet.

I USA fører politik stadig 3-0 over selv de mest populære talent-programmer.

Henrik Hansen
tak til support fra Mester Hargi

Morsom Nader reklamme

Vintage Ralph Nader Superman Kryptonite Commercial from the 80´s

I 2000 ville jeg hvis havde boet i USA 100 % sikkert, have stemt på Nader ved præsidentvalget. I årets valg var jeg mere usikker, Men den (lidt for) gamle forbruger-forkæmper har altid haft et forsonet humoristisk skær over sig. Dette er faktisk funny.

via Indepente Political Report

Henrik Hansen

Bradley Effekten

Bradley-effekten lever sit eget liv i de danske medieer dækning om om det amerikanske valg. Med Bradley-effekten menes der, at mellem 2-6 % hvide vælgere vil når de står i stemmeboksen besluttet sig at de alligevel ikke kan støtte en sort mand , selvom de har sagt at de ville i meningsmållingerne. Begrebet stammer guvernør kampagnen i 1982 i Califonien mellem Demokraten LAs borgmester Tom Bradley og GOPs Courken George Deukmejian, som på det tidspunkt var Attorney General i Califonien.


Fra den meget anerkendte Politics1 FRIDAY NEWS UPDATE.

BRADLEY EFFECT. Despite the frequent pundit references to the so-called "Bradley Effect" -- the phenomena where 2-6% of white voters will purportedly lie to a pollster and claim to be voting for a black candidate when in reality they are voting for the white opponent -- the "Bradley Effect" is simply a political urban legend. So says GOP political consultant Robert Wolfe, who was Southern California Political Director of the 1982 George Deukmejian (R) for Governor campaign against Los Angeles Mayor Tom Bradley (D). Wolfe told Politics1 that anyone who "claims there was a 'Bradley Effect' in 1982 has no idea what they are talking about. Tom Bradley actually beat us on election day, and by a significant margin, so there was no 'lying' to the exit pollsters. Deukmejian only won because of the absentee ballots. That was the first year California allowed the use of absentee ballots and that was our secret strategy. We piled up absentee ballots from Armenian Democrats, because Deukmejian was Armenian. They were not likely voters, so they were under-polled. But there were roughly 100,000 Armenian voters living just in the area around Los Angeles County -- plus lots elsewhere in the state. It was that absentee effort that gave us the victory -- and earned me a position in the Deukmejian Administration. If it was just the election day votes, we would have lost. The only place you would have seen any lying was among those voters who claimed they were 'uncommitted' but were really voting for Deukmejian. But there was really no lying with voters telling pollsters they were voting for Bradley. There just was no 'Bradley Effect' and people should stop claiming there was such a thing. Trust me, I was there."

Altså Bradley fik langt flest stemmer på valgdagen. Med tabte på brevstemmerne. GOP førte en begavet kampagne, hvor de udnyttet de nye regler for brevstemmer og de fik mobiliseret en minotetsgruppe, som var underrepræsenteret i meningsmållingerne.


Andre kilder er inde på noget af det samme her. The Bradley Effect - Selective Memory. Den artikel understreger også, at der var tale om en valgkamp, som op mod valgdagen, blev stadig tætter og tætter. Og den nævner også, at nogen minoriter var overrepræsenteret og andre var underrepræsenteret i meningsmålingerne.

Valget 1982 var forøvrigt et midtvejs-valg og kun 7.5 milion stemte. I 1980 stemte 8,6 milion i præsident valgkampen og Ronald Reagan vandt en smadresejr. I 1984 stemte 9,5mil. mennesker. Der er generelt færre som stemmer til midtvejs-valg. Det har meningsmålingsinstituterne selvfølgelig med i deres beregninger, men det er da et forhold som gør, at det ikke nemmere at ramme rigtig.

I 1982 var der forøvrigt også valg til en ledigt senatorpost i Califomien. GOPs Pete Wilson vandt 51.5 % over demokratens Edmund G Brown Jr 44.8 %. 2 år senere var den Demokratisk 3. terms senator Alan Cranston meget tæt på at tabe til GOPs Ed Zschau. Generelt gik det GOPs kandidater rigtig godt i de år i statewide valg i Califonien.

Nå ja, det er meget mere, som skal studeres for at den endelige konklusion kan drages. Mit lille bitte håb er egentlig bare, at et enkelt dansk medie en gang imellem ville diskustere, undersøge, det som de udlægger som de rene fakta angående amerikansk politik. Flere af redaktionerne har da hvis adgang til nettet.

Billed med de hvide blue-collar arbejder vælgere i jeans og med pumpgun-en stående bag i pick-upen som ikke kunne drømme om at stemme på et sort, men påstår det i meningsmållinger er jo et gevaldigt effektivt billed. Men jo endnu skæggere, hvis det undersøges tilbunds.

Henrik Hansen
Co/ Mester Hargi fra forkortet af redaktionen.

Mccain begejstrer masserne

( via serenade in green)

Henrik Hansen

Hello and welcome you gender-outlaws and gunowners

Rapport om den amerikanske valgkamp med fokus på Bob Barr og Libertarian Party.

Overskriften er Angelas Keaton indlednings hilsen på hendes blog-talk radio show " Liberated Space". Angelas Keaton er medlem af Libertarians Party hovedbestyrelsen (Libertarian National Committee, LNC) og hun har også en blog med det skønne navn Anarchist Bitch


Bob Barr vandt nomineringen ved det Liberitanske partis (LP)konvent i Denver 22-26 maj, hvor den afgørende dramatiske afstemning foregik søndag 25 maj. Bob Barr er tidligere kongersmedlem og sad 1995 til 2003, som US-house medlem for Georgia 7 kreds.

Barr gjorde i sin kongerstid, sig bemærket ved hans tilslutning til Irak krigen, patriot act, hans store støtte til "war on drugs" og en meget aktiv deltagelse i sagen om Bill Clinton cigarrygning med den lille Monika i "The White House". Alle 4 ting yderst problematisk i forhold til den Liberitanske platform. LP ønsker generelt ikke at USA skal agere politibetjent i verden og forsvaret skal koncentrere sig om at forsvare grænserne og patriot-acten er et angreb på den amerikanske borgerens konstituelle sikret frihed. På de to punkter har Barr vendt rundt og taler om sine store fejltagelser. Og på de 2 områder er han generelt blevet tilgivet i partiet.

Derudover har Barr flirtet med Fair-Tax ( I LP land findes ikke Fair skatter) og han har forsvaret og støttet DOMA, Defense of Marriage Act, som er en lov bl.a giver de enkelte stater ret til ikke at anerkende andre stater godkendte ægteskaber mellem personer af samme køn. Specielt DOMA er direkte modstrid med LPs platform

Han deltager nu i Marijuane Police Projekt. Her er den del af partiet, som betegner sig som de radikale, derimod yderst skeptiske. Engang hysterisk drugs-kriger altid hysterisk drugs-kriger lyder det. Og har du en gang brugt staten til komme ind i folks "Bedrooms" og blandet dig i folk ægteskabs-vaner , ja så ligger det nok i blodet på dig. At kunne være frihedens stemme kræver en lang aflusnings proces.

Og i det hele taget er man yderst skeptisk overfor om Bob Barr trods 2 års medlemskab og en rolle som leder af syddivisionen i partiet er blevet så afluset for det ufrihedens åg som et medlemskab i GOP giver.

Clinton-sagen var selvfølgelig i LPs optik et stort spild af statens midler. I den liberitanske verden er der frihed til både at få suttet pik af sin assistent og til at lyve om det.

Og frihed er i LP sammenhæng ikke sådan noget venstre ( Danmark Liberale Parti) noget med frit sygehusvalg, og skatten ned til 47,8 % af BNP og sådan en halv tilslutning til, at folk selv kan vurdere om de skal køre med cykelhjelm. Det er en helt anden sport. Selv Jacob Jensens forslag foreslag om privatisering af alle statens ydelser er det rene kommunisme i den optik.

For at forstå det lille partis fra 1971 politik, giver vi ordet til en af de andre 6 hovedkandidater til præsidentposten Steve Kubby fra den radikale fløj i partiet.
Fra hans kampagnevideo.

"Når staten inddriver skat er det i 90 % af tilfælde for at give dig noget som du ikke ønsker eller ikke har brug for og som kan være direkte skadelig som Irak-krigen, i 10 % af tilfældene er det noget du godt vil have, men som markedet kan skaffe dig til en bedre pris og i en bedre kvalitet".

Så fik vi vist sat på plads hvad "small government" er. At Staten kan gøre noget godt er i den grad en undtagelsen.

Så vender vi tilbage til den dramatiske normeringsproces i Denver. Der var mere end 10 kandidater men kun 7 som kvalificere sig til debatten 24 maj på konvent-mødet (Sendt direkte på C-span). For at kvalificere sig til debatten skulle kandidaten aflevere konvent-emblemer fra 10 % af de delegeret. Men de store kandidater deler lidt ud til andre kandidater. 8 kandidater opnået de 5 % som skal til for at lov at holde tale på konventet.

De 8 kandidater kan opdeles i 3 grupper: De Radikale, venstre orienteret ( nogen kalder dem anarkister), De højreorienteret eller folk som er kommet fra GOP og det man kunne kalde en slags midte.

De otte kandidater var

De Højreorienteret, tidligere GOP-ere
Bob Barr:.
Wayne Allen Root:.
Root er forretningsmand fra Nevada og en kendt sport oddssætter og har medvirket i mange Tv-shows bl.a på ABC. Driver sin egen hjemmeskole for sine 4 børn. Var tilhænger af Irak krigen i starten men har nu ændret holdning. Bruger konstant udtrykket Islamo-facisme. Den begavet Austin Cassidy, bagmanden fra den fremragende independent political report
har beskrevet ham meget præcist på denne måde." Jeg har et lille firma, skulle jeg bruge en salgsmand ville jeg ansætte Root på stedet. Også vil jeg ellers lave et system så jeg kunne slippe for at tale med ham for ofte".
Ekstrem energisk på grænsen til det irreterende.

De radikale
Mary J. Ruwart. Michigan
Ruwart er mangeårig liberitansk aktivist. Stillet op uden succes til LPs præsident norminering i 1984 og har prøvet uden succes at blive vicepræsidentkandidat 2 gange. Har tidligere været kandidat som senator i Texas 2000 ( 1,16 % af stemmerne). Uddannet i biofysik og har en lang science-karriere.
Hendes vigtigste kort er dog, at hun er en partiets store ideologer. Dette skyldes specielt hendes bestseller bog "Healing Our World: The Other Piece of the Puzzle". Som er en slags kampskrift for den liberitanske tankegang.

Steve Kubby. Califonien
Steve Kubby har haft kræft i 34 år og har kun overlevet, i følge eget udsagn, ved hjælp af medicinsk cannabis. Han spillet en hovedrolle i at California Proposition 215 blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1996. 215 legalisere medicinsk cannabis.
Han har også stillet op til guvernør i Califonien i 1998. I den anledning lavet South Park drengene nogen prisvindende valgreklame film. De kan bl.a ses her

Christine Smith. Texas.
Forfatter og tæt på at være billedet på den totale wacko.

Midter kandidater:
Mike Gravel. Alaska
Tidligere senator for Alaska, som Demokrat fra 1969 til 1981. Faktisk den sidste Demokratiske senator fra Alaska. Hans mest omtalte sag som senator var hans kamp mod værnepligten til Vietnamkrigen. Han gjorde et bemærkesværdigt forsøg på at blive vicepræsident-kandidat i 1972 for Demokraterne. Stillet op som præsidentkandidat i det demokratiske partis normineringsproces i 2008. Han fik omkring 60.000 stemmer i de primærvalg han deltog i. Skiftet til LP få uger før Konventet. Han er nok liberitaner på den personlig-friheds område, men er det bestemt ikke når det drejer sig om økonomiske politik. Han hævdet på konventet, at han har holdt Reason Magazine i hele sit voksne liv. Reason er TIDSSKRIFTET for de liberitansk sindet i USA.

George Phillies, Ph. D. fysikprofessor fra Worcester, Massachusetts.
Dr. Evil. ( kælenavnet blandt de radikale) har forsøgt at stille op til stort set alt i LP flere gange. Ikke rigtig med succes. Han mener at budskabet skal blødes lidt op. Bl.a mener han at National Bankens arbejde er i orden. Det er som at bande i kirken. Mange LPere har jo drømmen om at Dollaren skal følge guldet.
Han særlige personlige karakteristika er en utrolig pibende og tænderskærende stemme.

Mike Jingozian. Oregon
En meget søvnig udseende IT-buiness mand fra Oregon.

Hvad er de enige om ?. Alle vil have mindre stat og mindre regulering. Et emne som ingen er uenig om er f.eks Våben. Al våbenlovgivning er ondskab. Indkomstskat har heller ikke rigtig nogen tilhængere. Blandt de radikale vil man finde folk som mener, at staten skal finansieres ved frivillig donation. De fleste mener dog, der skal være en meget minimal skat.

Det som skiller er tildels udenrigs-politiken selvom både Root og Barr har ændret mening angående Irak-krigen. Nogen af midter og højrefolkene mener, at der kan være fornuft i offentlig drevet skoler i et begræset omfang, det afviser de radkale totalt.

Og det som også skiller er, hvor ideologisk et parti LP skal være. Til landsmødet 2006, blev de radikale hjemme og røg hash. Så fjernet de andre ca. 5000 ord fra de i alt 15000 ord i LPs platform. Onde tunger siger at 90 % af de sætninger startet med "Staten må ikke....". Det er de radikale sure over og de frygter, at de er ved at blive overtaget af NEO-cons, som sådan påstår at de kan lide lidt frihed.. Men ikke er egentlige liberitanere.

LP har holdt nogen få primærvalg ( bl.a Arizona og i Califonien) men alle delegeret på konventet er frie og ikke bundet i deres stemmeafgivning. Men stemmer en til en kandidat opnår minimum 50 % af de afgivne stemmer. I hver runde ryger den kandidat med færreste stemmer og kandidater med mindre ned 5 % af stemmerne, ud.

Der måtte 6 runder til i år. ( Kilde Ballot Access News). NOTA betyder none of these abord.

Barr: 202
Ruwart: 202
Root: 149
Gravel: 76
NOTA: 2

Gravel will dropped from the next ballot.

Third Ballot: Libertarian Party Presidential Nomination

Barr: 186
Ruwart: 186
Root: 146
Gravel: 76
Phillies: 31
NOTA: 2

Phillies will be dropped off the next ballot. Phillies got up and declined to endorse anyone.

Second Ballot Results of Libertarian Party Presidential Vote

Barr: 188
Ruwart: 162
Root: 138
Gravel: 71
Phillies: 36
Kubby: 32
NOTA: 1

Kubby will now be eliminated on the next ballot. Kubby got up and endorsed Ruwart.

First Ballot Reveals Libertarian Party Divide

With no candidate receiving over 25% on the first ballot, here are the results:

Bob Barr: 153
Mary Ruwart: 152
Wayne Root: 123
Mike Gravel: 71
Geo. Phillies: 49
Steve Kubby: 41
Mike Jingozian: 23
Ron Paul (WI): 6
Christine Smith: 6
NOTA: 2

Jingozian and Smith will be dropped from the next ballot. Following the vote announcement, Mike Jingozian spoke and endorsed Mike Gravel. Christine Smith got up and gave an anti-endorsement of Bob Barr.

Root blev vicepræsidentkandidat efter 2 runder. Nærmeste modstander Steve Kubby.

Altså en enestående hård kamp. Det afgørende blev, at specielt Mike Gravels folk, i sidste ende stemte på Bob Barr.

Der er ingen tvivl om at Barr blev valgt fordi store dele af partiet ser ham som en mulighed for at rejse opmærksomhed omkring partiet. En mulig 2-6 % mand til valget i november. Det er meget diskussion i partiet nu. Er prisen for høj for at måske at få det gennembrud ?.

Vil det så lykkedes at få mange stemmer ved hjælp af Barrs kendthed. Måske. Han har indtil nu samlet ca. 300.000 dollars ind. Det skal mindst det 20 doblet ind, hvis LP skal køre den kampagne, de gerne vil. Det tror jeg så, er det mindste problem. Det viste Ron Paul kampagne, der er masser penge i det liberitanske budskab.

Han skal samle dels de hard core liberitaner, Ron Paul GOP-erne, fiscale konservative som synes at Mccains eller Obamas kommi-stat kan værre et fedt og også utilfredse demokraterne som i hvert er enig med LP i Irakkrigen. Derudover indepente vælgere som bare vil noget andet end 2-parti systemet.

Kan det lykkedes ?. Det afgør medierne stort set. Indtil videre har han fået meget dækning. Det skal han også have til oktober. Meningsmålinger har sagt 2 til 6 %. En har sagt 8 % i Georgia.
Afgørende for om han får meget dækning er om han bliver en faktor i nogen stater f.eks i Georgia.

The Liberty voice tilhører Bob Barr i denne valgkamp. Jeg tror han slår Ed Clarks notering fra 1980 på 1.06 % ( LPs bedste) og jeg tror også han slår Naders tal på 2,7 % fra 2000.
Han kan komme til at spille en rolle i et par sydstater. Det bliver i hvert fald spænende at følge.

Bob Barr er langt fra en karismatisk politisk leder. Men efter som han skal appellere til en del forskellige grupper er det mere vigtig, at han er spiselig. At han ikke støder folk fra sig. Han har en noget tung sydstats accent, men det er næsten det mest folkelig ved ham.

Henrik Hansen

PS: Der kommer senere en artikel om Green Party og Cynthia Mckinney. Måske også om Nader
PPS: Er klar over at dette kun interessere mig selv