Tillids-pinupser

Margrethe Vetsager kan jo af og til tale, skrive så man næsten får tårer i øjnene

Vi forsøger at holde det enkelt: Der skal være færre regler og mindre hæmmende statslig kontrol når forhandlingerne er slut end nu, hvor forhandlingerne begynder. Der kan nok gøres meget for bedre kvalitet. Men udgangspunktet må være, at der vises medarbejderne over alt i den offentlige sektor tillid - tillid til fagligheden og det menneskelige engagementt.

Det er noget af det vigtigste de radikale har fat i, i mange år. Mindre rigid og statslige central styring af de offentlige institutioner.

Derfor undre det jo også noget, eller gør det, at senior MF-eren Lone Dybkjær i sit senerste fremstød i pressen og i folketingssalen sætter ny rekord i at finde et petit-spørgsmål i den offentlige sektor. Kampen er jo ellers hård med speciel DF, Men Dybkjær kan stadig kunsten, at vende selv det mindste gennemtygget lille strå.

Pinups-billeder på tekniske skoler er faldet Dybkjær for brystet. Jo en herlig sag, man hive ud af stalden. sådan ca. hver 10 år og sammekæde det med, at det er forklaring på, at det kniber med at få pigerne til, at gå ind i de tekniske fag. Fru Dybkjær vil ikke have lovgivning, men hun have ministeren ( Bertel Haarder) sådan alfaderligt, skal forklare de tekniske skoler, hvordan de skal løse den slags meget små problemer.

Den melding må rektoren justere, mener Dybkjær. Og undervisningsministeren skal mundtligt sætte ham på plads.

»Det har trods alt noget at skulle have sagt, at ministeren melder ud, hvad han synes. Og hvis vi nogensinde skal komme det kønsopdelte arbejdsmarked til livs, så skal han ikke bare lade det her løbe hen over bordet«, kommer det fra ligestillingsordføreren.

De skal bare sættes på plads !!. Så for meget tilliden til medarbejderne over alt i den offentlige sektor tillid - tillid til fagligheden og det menneskelige engagement. Ministeren skal ned på rektor-niveau og præke den rette lære.

Nogen gange drømmer man at man vågner op om morgen og de radikale har fundet den helt rigtige balance mellem det sociale og det liberale. Og man kan blive i den drøm indtil man render ind i en af Bente Dahls eller Lone Dybkjærs udtalelser.

Henrik Hansen

PS
Politiken sammekæder så forøvrigt pinupbilleder med porno. Pinupsbilleder er letpåklædte kvinder, som selvfølgelig skal virke æggende. Porno derimod er billeder eller tekst, der er helt etydigt med sit eksplicitte seksuelle indhold. Jeg vil mene at det at udvande pornobegrebet unødigt at inddrage pinup-billeder i den sammenhæng.

Tag en pille Dybkjær

Nu er det åbenbart blevet radikal politik, at foruden at vil have differentieret moms så også, at vil have en differentieret myndighedsalder. Unge under 25 år skal ikke kunne købe hovedpine-piller på tankstationer mv. De skal til læge og have en recept.

I dagens Urban siger Lone Dybkjær:

"Der er stor forskel på at hoppe ned af en stol med et reb om halsen og sluge en håndfuld piller. Medicin bliver af mange betragtet som den nemme udvej, og da unge ofte handler impulsivt, når de prøver at tage livet af sig selv, vurderer jeg, at vi kan undgå en del uovervejede selvmordsforsøg ved at gøre smertestillende medicin receptpligtigt for unge under 25 år," siger Lone Dybkjær".

Det er nogen gevaldige sving Lone Dybkjær slår i denne sommer på den glade socialliberale vej. Dybkjær har ikke motiveret sit forslag med noget håndfast viden om at antallet, som dør er smertestillende medicin er steget ( Det er det ikke) og særligt for den aldersgruppe, der her er tale om.

Hvad er det næste. Kun snaps på recept til borgere over 65 år. Når man bliver 18 år må det være slut med særregler. Også må man enten leve med de nuværende regler eller gøre den slags håndkøbmedicin receptpligtig igen. Det sidste vil så kræve noget dokumentation.

Henrik Hansen

opdate 1679 2008: faktisk troet jeg at det var et slags soloudspil fra Lone Dybkjær men det er faktisk en del af den store forkromet socialplan 2015 ialt 109 foslag nærmere bestemt nummer 23. nå ja når man skal lave 109 forslag så...
Jeg burde lave en post om den plan for den meget godt og sige faktisk. Men også lidt kritik bl.a synes jobcenterne at være de radikales nye kirke de nævnes 24 gange i planen.

Kilojoule for H...... da !

Eller skal vi også til at bruge vægtenheden "Lispund" igen.

I kampen for, at få danskerne til at blive knapt så tykke og belaste sundhedsystemet knapt så meget, er sundhedpolitikerne altid fremme i skoene og klar i campinghabitten selv i den sløveste agurketid.

Således også den radikale ordfører Lone Dybkjær. I anledning af en nys indført lov i staten New York om at kæderestauranter skal skilte med Kilojoule indholdet ( artikel bruger ordet kalorier) i de enkelte retter har DR spurgt nogen folketingspolitikere om deres holdning til den lov.

Den radikale Lone Dybkjær er på sit partis vegne klar til at stemme for al skiltning, "der kan skabe synlighed om kalorieindhold".

- Det er vi altid tilhænger af. Men hvis det skal indføres på restauranter, er det vigtigt for os, at kalorieindholdet ikke skal angives per 100 gram, som det er tilfældet med varer i supermarkeder. På restauranter bør det angives per portion, så kunden nemmest kan forholde sig til det, siger hun.


Det kan skabe synlighed om kalorieindhold

Jamen det kan det da. Nu er vi jo nogen som mener, at de Radikale ikke er sat i verden for fremme bureaukrati, unødigt papirarbejde mv. Man kæmper i hvert fald hårdt imod det i den offentlige sektor.

Jeg skal ikke lægge skjul at jeg mener, at man bør rejse mindst 3
spørgsmål inden man giver politisk tilslutning til den slags.


1. Er det en viden som efterspørges af brugerne af kæderestauranter

2. Er det en viden som vil blive brugt ( altså får det nogen til at vælge salaten frem for burgermenu-en".

3. Hvad er sammenhæng mellem udgifterne og de evt. sundhednyttige effekter.


Jeg kan ikke besvare de spørgsmål. Men mit bud er 1. Nej 2. Nej 3. En meget ringe effekt. Men jeg lader mig gerne overbevise af dokumenteret viden. Jeg kunne faktisk før nogen gør mig klogere, hælde til den antagelse, at dette er nytteløst symbol-politik af den slags de Radikale plejer sky som pesten i den offentlige sektor.


Det er noget usikkert om Lone Dybkjær giver tilslutning til skiltning i alle restauranter eller kun i kæderestauranter.


Hvis det er det sidste så hvorfor ?. Hvis det er et effektiv instrument til at hjælpe folk til at træffe sundheds-rigtige valg, hvorfor skal vi så svigte de stakkels mennesker som sidder på Kong Hans med en omgang Creme Brulé med sæsonens skovbær, uden at vide hvor
mange kilojoule det indeholder. Bygger det på antagelse om at der spises sundere på restauranter som ikke er del af en kæde eller deres kunder bare total upåvirkelig overfor information.

Rigtig meget godt kommer fra USA. Rigtig mange gode ting. Ligegyldig detailregulering af erhvervslivet af sundheds-hensyn, er ikke af dem. Den kage ( undskyld billedet) skal man lade stå tilbage på tallerken

Henrik Hansen
/ Co Mester Hargi

PS: Indlægget har i en lidt ændret form været offentliggjort på radikal.net. Hvor personer som ikke er medlem af de radikale også kan poste indlæg.

Tid til krisecentre for mænd ?

Det er ikke så tit at der ligestillingspørgsmål til debat i folketinget, Men Lone Dybkjær har stillet et meget enkelt spørgsmål til social og ligestillingsministeren.

S 64 - Om ændring af serviceloven
Lone Dybkjær (RV) til ministeren for ligestilling (Karen Jespersen)

Spørgsmål: Er ministeren indstillet på at ændre servicelovens § 109, så den gælder for både mænd og kvinder?

Og skulle man ikke lige have serviceloven ved hånden, ja så siger den:

§ 109 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Ja, det har Lone Dybkjær ret i. Det bør rettes. Folketinget har ment, at det er det offentliges opgave ( Og jeg er enig) at hjælpe og beskytte mennekser, der i deres samliv blive udsat for trusler og vold og det bør selvfølgelig gælde begge køn. Er der behov kan man så spørge. Formentlig er behovet en del mindre end det er for kvinder.
Man der kan formentlig findes eksempler, hvor kvinden er den fysiske stærke i et forhold eller for den sags skyld den psykologiske stærke og er den som terrorisere sin mandlige partner.

Og en ting er sikkert er det et tabu at tale om, at man bliver slået og banket af sin mand ( Og det er det jo tildels, mange af den slags forhold står jo på i årevis før der sker noget), så er det stensikkert, tabu for en mand at tale om at han bliver fysisk mishandlet eller truet af sin kvindlige partner. Og der jo ingen offentlige instanser , hvor disse mænd kan henvende sig. Og det er selvfølgeligt urimelig. Også af hensyn til børnene, det er ligeså skadeligt for et barn af vidne til en mishandlet Far, som det er at være det til mishandlet Mor.

Loven skal beskyte de svage. Og det har været ang. samliv i mange år være kvinden. I tidligere tider var kvinden jo tit økonomisk afhængig af manden og kunne ikke se nogen udvej for at skabe sig sig et andet liv, hvis hun fraflyttet sin psykopatmand.
Derfor var det naturlig, at loven tog udgangspunkt i kvinderne. Det økonomiske er da heldigvis ændret til en noget mere lige stilling, selvom om der selvfølgelig mangler en del. Det er stadig mændene der tjener langt mest i dette samfund, men kvinderne er i dag kva deres deltagelsepå arbejdsmarked jo meget bedre stillet.

Og samtidigt er det jo for de fleste mænd blevet meget mere vigtig med børnene og at kunne deltage i deres opdragelse og deres liv. Det er en stor del af den modernes mands indentitet. Og derfor kan det sagtens tænkes, at der faktisk er kommet tilfælde, hvor mænd i et samliv lader sig fysisk terrorisere langt udover grænsen for det rimelige for f.eks. at kunne holde kontrakten til deres børn.

Loven skal altid beskytte den svage uanset køn. De småpenge det vil koste at drive et krisecente er intet regne mod, hvad der kan spares i tabt selvværd, fornedring mv for den enkelte.


Henrik Hansen