Møller og Menigheden

Er der noget jeg beundre Uriasposten for, så er det sublime samspil mellem Mesteren ( Kim Møller) og hans disciple. Der skal bare messes en halv tone i menigheden og så sætter koret unisont ind. Da jeg så denne post troet jeg det var en af Møllers hygge poster, hvor han flasher sin velkendte glæde og sunde interesse for fugle ( Og de sgu da rigtig pæne, de fugle). Men koret ved bedre.

Julmærket er blevet endnu slagplads for det evige arbejde med at nedbyde nationen. Endnu et eksempel på samarbejdspolitiken. Endnu et knæfald for islamisterne. Endnu et led i den sammensvægelses, for at få alt var der minder om danske, kristne værdier hældt ud med badevandet. Fugle på et julemærket er bare en naturlig forlængning af halalmad endnu et nøk mod khalifatet.

Og ved i hvad ?. Islamist-loverne var ualmindelig tidligt ude med deres gift.




Julemærket fra mit fødselår 1965 , minder det ikke om noget- ?.

Der er en periode i specielt 1930 og 1940 erne, hvor den får derudaf med entydige hints til julen i Julemærkernes motiver. Det vrimler med nisser, grantræer og guirlander. Men julemærket har i hele sin levetid med mellemrum haft motiver som var totalt tømt for jul, kristedom og entydige nationale symboler

Men dette billedet af julemærket som en evig kravle-nisse er jo som mange andre opfattelser på Uriasposten noget af en forskydning af fakta


Et skib fra 1922



Dreng og pige ved kilde 1905

Snekrystaler 1966. Ligesom årets julemærke jo sådan en generelt hyldest til vinteren.




1926 Delfin med kæmpebaby holdende et ris eller trefork i hånden. Meget udskældt mærke som fik salget til at falde. Men ikke meget julehygge der.

Stjernetegn fra 1967


Men se selv alle mærkerne igennem her. Speciel i den helt tidligt periode er der meget lidt jul. Der er kongehus og stakkels små børn som forder ænder og som som trænger til en hjælpende hånd.

Det er rigtig mange år, julemærkefonden og deres kupagner har været igang med at nedbryde samfudet.

Det er jo bare nogen fugle, for fanden.

Henrik Hansen

PS

1979 billedet tør man næsten ikke vise. Det havde vel idag kunne starte en folkebevægelse men dens politiske ukorrekte hyldets af samhørighed hen over kultur-grænser.

Knastør

Uriasposten Kim Møller klager i radioen over han ikke får modspil fra venstreorienteret bloggere. Nu er jeg måske nok ikke venstreorienteret sådan på den gennemsnitslige måde. Men når nu mine licenspenge er brugt til at bringe dettte budskab videre så vil man jo gerne hjælpe.

Møller, har på sin sædvanlige måde, næsten uden kommentare, offentliggjort en artirkel fra en af Møllers helte Lars Hedegard. Den handler om at PET har fundet det betimmelig at sende historikeren Bent Jensen en advarsel fordi han har brudt den tavhedspligt, som var en del af betingelser for hans brug af PET-arkiverne.

Efter et indlæg fra mig skiver Kim Møller:

Hedegaards pointe (som jeg også finder yderst interessant), er i sagens natur den iver SR ligger for dagen for at undgå oplysninger kunne risikere at komme frem i lyset

Så er det jo man synes der mangler nogen mellemregninger. Hvad fanden har en PET beslutning, at gøre med venstrefløjen. Og man vil jo så gerne høre Kim Møller argumentere sig frem til den konklusion. Men kender jeg Møller ret, så kommer den redegørelse ikke.

Jeg kunne se 3 argumentations mulligheder:

1. Den saglige-
Man finder at PET på baggrund af de nuværende regler har handlet forkert. En sådan debat vil jo kræve at Møller havde læst PET afgørelsen. Det virker ikke på mig, som om han har det.

2. Den konspiratoriske
En hemmelig, usynlige venstreorienteret magtelite klan kører stadig biksen Danmark og styrer en organisation som PET- Det antyder hedegård jo- Med denne sætning.

PET og deres venner i det politiske etablissement.

Det vil Møller så ikke kommentere.

3. Den politiske
Her skulle man så prøve at redegøre for, at grunden til at vi har de nuværende arkivregler skyldes et markant pres fra venstrefløjen. Noget han vil overordetligt svært ved at argumentere for.

Møller savner med sin knastørre stil ikke modspil. De fleste af hans poster er så fulde af den samme underforståethed ( Der er nogen slemme venstreorienteret fyre, som gør nogen rigtige slemme ting imod nationens interesse) af de kun kan læse og diskusteres, af den menighed han holder på Uriasposten.

Og det er da fint og udemærket. Og lad ham nu endelig komme i radioen igen og igen.
Jeg er ikke sart. Og jeg kan da stadig selv slukke for min radio.

Knastør stil. Ja kagen kan bliver så tør, at der kun er mel tilbage. Og hvad sker der så når man puster til bagværket, for nu at holde en gammelklog stil, som sikkert kan forstås af stamgæsterne på Uriasposten.

Henrik Hansen