Jo et gammel fyndord, som man kommer i tanke om ved dagens debat om klima-kirkeklokke-ringning i både KD og 180 grader.
Mig forekommer biskoppens støtte til klokkeringningen den 13. december at være endnu et symptom på den politisering af folkekirken, som vi for nylig så i gruppen Kirkeasyls udnyttelse af Brorsons Kirke. En politisering, som i længden vil give folk mere og mere despekt for den kirke, der er til fals for enhver politisk sag, som kan give den publicity," skriver Agnete Raahauge ( Sognepræst i Hørup) i brevet.
Vi ser bortfra fra Brorson-stuntet, som jo ikke havde officiel støtte fra den biskoppelige front. Men ellers er det vel logisk at en kirken, som understøttes af staten (Og staten smider en del i kirkenbøssen, kirkenskaten dækker jo fra langt hele kirkens forretningsudgifter) da, i vis grad, vil være villige til at betale noget tilbage i form af, at understøtte staten øvrige politiske programmer. Det lægger jo i hele konstruktionen at Staten smelter ind i kirken ( Folkeskole ( korfirmantionsundervisning i skoletiden mv), Finn Slumstrup mv velvillige reklamespot på P1 etc) men da også at kirken smelter ind i staten og giver en hånd med i statens øvrige politiske arbejde. Og at understøtte Connie Hedegaards og Lars Løkke Rasmussen politik kan vil aldrig være kritiksabel.
Hvis man gerne være upolitisk , "neutral" så må da lade adskille fra så politiske organer som kirkeministeriet og folketingets kirkeudvalg. Det er da det logiske. Men logik og de troende er jo ikke altid konvertible størrelser.
Og dette er da formentlig kun en teaser for den kirke-aktivisme vi vil få at se i de kommende år. Vi har tidligere skrevet om et norsk eksempel.
Som jeg skrev den gang, man kan ikke forhindre pastorer, biskoper at agere politisk , men kan forhindre dem i at agere politisk med statens autoritet i ryggen.
Henrik Hansen
( PS jeg støtter regerings klimapolitik men sætter selvfølgelig som ikke troende hænderne for ørene under klima-ringningen).
Henrik Hansen
Viser opslag med etiketten Folkekirken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Folkekirken. Vis alle opslag
8. maj 2009
Overtros ritualer.contra folketinget / Det Radikale Venstre folketingsgruppe
Fra Kristelig Dagblad
Hos De Radikale mener partiets kirkeordfører Bente Dahl, at det vil give mening at flytte konfirmationen til 18-års alderen.
- Konfirmationen blev oprindeligt placeret i 7. klasse, fordi det var der, man i gamle dages landbrugssamfund flyttede hjemmefra for at tjene. Det kriterium kan vi ikke bruge i dag, siger hun.
- Jeg forestiller mig at flytte konfirmationen til en tidssvarende myndighedsalder, altså 18 år. Her træder den unge i egne sko, og graden af refleksion er større - på trods af at unge i dag er mere reflekterede end tidligere
Grundlovens §66 siger "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov" mens Niels Helveg var kirkeordfører for de radikale betød det. som jeg forstod det, at der skulle gives en forfatning, hvorefter kirken selv afgjore dens slags ritual-spørgsmål. Myndighedsalder er en juredisk betegnelse og hvad jura og tro har med hinanen at gøre, er jo uforstålig for en ikke troende som mig.
Hvor mon følgende glimmerende tekst er fra ?.
Adskil kirke og stat. Det Radikale Venstre vil arbejde for en adskillelse af kirke og stat ved en grundlovsændring. Indtil dette er muligt ønsker Det Radikale Venstre, at grundlovens § 66 opfyldes således at kirken får sin egen forfatning, og en ændring således at borgerlige embedshandlinger foretages af borgerlige myndigheder.
Kirken bør derfor frigøres, og staten skal ikke længere beskæftige sig med kirkelige forhold. Kirken kan og skal styres af dens medlemmer, ikke staten.
Det er såmen en resolution vedtaget på de Radikales landsmøde 2007. Og jeg troet det var partiets politik. Folketingsgruppen er hos de radikale et ret autonom enhed men resolutionen bliver da på Radikale.dk præsenteret som partiets politik og den står under: gældende resolutioner. Og det må da betyde at folketingsmedlemmer som Bente Dahl ikke kan godtage den præmis, at folketingens medlemmer skal bestemme over et trossamfunds indre anliggender. Og den slags ritualer må vel siges at være indre anliggender.
Bente Dahl udtaler sig ikke som privatperson, kirkegænger, menighedsrådsmedlem etc men som partiets kirkeordfører i artikel. Altså de radikale har en mening om konfirmations-alderen, hvordan kan man have det, når man mener at folketingets ikke skal bestemme den slags. Og ville det ikke nemmere at nå det endelige slutmål, hvis man ikke brugte sin folketingsgruppe til at komme medlinger om den slags detail-spørgsmål.
At de Radikale arbejder med et forberedende arbejde omkring valgretalderen
er jo derimod logisk og 100 % folketingets arbejde. Og jeg vil ikke have noget imod en valgretalder på 16 og en korfirmationsalder på 18. Det sidste vil jeg bare ikke blandes ind i via min stemme til folketingsvalget. Det må trossamfundet selv ligge og rode med.
Henrik Hansen
h/t til Mester Hargi
Hos De Radikale mener partiets kirkeordfører Bente Dahl, at det vil give mening at flytte konfirmationen til 18-års alderen.
- Konfirmationen blev oprindeligt placeret i 7. klasse, fordi det var der, man i gamle dages landbrugssamfund flyttede hjemmefra for at tjene. Det kriterium kan vi ikke bruge i dag, siger hun.
- Jeg forestiller mig at flytte konfirmationen til en tidssvarende myndighedsalder, altså 18 år. Her træder den unge i egne sko, og graden af refleksion er større - på trods af at unge i dag er mere reflekterede end tidligere
Grundlovens §66 siger "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov" mens Niels Helveg var kirkeordfører for de radikale betød det. som jeg forstod det, at der skulle gives en forfatning, hvorefter kirken selv afgjore dens slags ritual-spørgsmål. Myndighedsalder er en juredisk betegnelse og hvad jura og tro har med hinanen at gøre, er jo uforstålig for en ikke troende som mig.
Hvor mon følgende glimmerende tekst er fra ?.
Adskil kirke og stat. Det Radikale Venstre vil arbejde for en adskillelse af kirke og stat ved en grundlovsændring. Indtil dette er muligt ønsker Det Radikale Venstre, at grundlovens § 66 opfyldes således at kirken får sin egen forfatning, og en ændring således at borgerlige embedshandlinger foretages af borgerlige myndigheder.
Kirken bør derfor frigøres, og staten skal ikke længere beskæftige sig med kirkelige forhold. Kirken kan og skal styres af dens medlemmer, ikke staten.
Det er såmen en resolution vedtaget på de Radikales landsmøde 2007. Og jeg troet det var partiets politik. Folketingsgruppen er hos de radikale et ret autonom enhed men resolutionen bliver da på Radikale.dk præsenteret som partiets politik og den står under: gældende resolutioner. Og det må da betyde at folketingsmedlemmer som Bente Dahl ikke kan godtage den præmis, at folketingens medlemmer skal bestemme over et trossamfunds indre anliggender. Og den slags ritualer må vel siges at være indre anliggender.
Bente Dahl udtaler sig ikke som privatperson, kirkegænger, menighedsrådsmedlem etc men som partiets kirkeordfører i artikel. Altså de radikale har en mening om konfirmations-alderen, hvordan kan man have det, når man mener at folketingets ikke skal bestemme den slags. Og ville det ikke nemmere at nå det endelige slutmål, hvis man ikke brugte sin folketingsgruppe til at komme medlinger om den slags detail-spørgsmål.
At de Radikale arbejder med et forberedende arbejde omkring valgretalderen
er jo derimod logisk og 100 % folketingets arbejde. Og jeg vil ikke have noget imod en valgretalder på 16 og en korfirmationsalder på 18. Det sidste vil jeg bare ikke blandes ind i via min stemme til folketingsvalget. Det må trossamfundet selv ligge og rode med.
Henrik Hansen
h/t til Mester Hargi
17. feb. 2009
Er Gud imod olieboringer ?.
Nogen gange er Norge sørme et esotisk land. Den samlet Norske Kirke aktionerer i disse dage for et 5 års stop i olieboringerne.
Se NRKs artikel her
Tenkjer langsiktig
Direktør i Kyrkjerådet Jens Petter Johnsen tek mikrofonen for å lansere Den norske kyrkja si langsiktige miljøsatsing som skal vare i ti år.
- Vi har sett oss eit stort mål: ei endring i kyrkje og samfunn i løpet av ti år. Ikkje berre nasjonalt, men internasjonalt, seier Johnsen.
- Som kyrkjer skal vi ikkje ta partipolitisk stilling, men vi vil halde fram vårt felles ansvar som kyrkje og samfunn for å hindre at Noreg ikkje skaper klimaendringar som ikkje minst verdas fattige lider under. Så ynskjer vi å gi politikarane ryggdekning for dei modige vala som må takast, legg han til.
Kirken som politisk aktør, langt udenfor det område, hvor de jo normalt har mast sig ind- Det såkaldte etiske område.
Særligt denne sætning er sjov:
"Så ynskjer vi å gi politikarane ryggdekning for dei modige vala som må takast"
Altså kirken som supporter for politikerne. Imod hvem kunne man spørge ?. Den norske kirkeordning ligner den danske en del, bortset fra at den endnu mere knyttet til staten. Den del af regeringen som er medlem af folkekirken udgør det kirkeligt statsråd
Kirkelig statsråd er øverste styringsorgan i Den norske kirke og består av de medlemmer av regjeringen som tilhører kirken. Kirkelig statsråd er Kongens kirkestyre. Så lenge man har den ordningen, må minst halvparten av regjeringens medlemmer tilhøre Den norske kirke. I Grunnloven heter det Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. Så lenge den paragrafen gjelder, må biskoper i Den norske kirke utnevnes av Kongen i Kirkelig statsråd. Før ble også sokneprester og proster utnevnt i kirkelig statsråd. Etter hvert som kirken har fått mer selvstyre, har disse oppgavene blitt delegert til bispedømmerådene. Men utnevning av biskoper kan ikke delegeres ( Wikipedia )
Altså den Norske grundlov stiller krav ikke bare til Kongens religiøsitet ( Som i DK) men også til regeringens medlemmernes og regeringen udpeger Biskoperne ( I DK er det præsterne og meninghedsråds medlemmer i stiftet).
En del begrundelse for den mærkelige kirkeordning som vi har i DK har altid været, at så slipper vi for at kirken bliver en politisk kraft. Udover dettte er en besynderlig argument, det må kirken selv rode med. Så ser vi så i Norge, at det kan sådan en statskirken så også. Præsterne har vidt jeg ikke ikke se deres præstekjolen (Embedsmands Uniformen) på under det politiske arbejde, men de ligger altså vægt på at de optræder som kirken. Argumenterer med, at de er den samlet kirke.
Religiøse kan mene, hvad de vil. De skal bare ikke have staten i ryggen til at legitimere deres synspunkter. Spænende om vi vil se den udvikling i DK også. Den Danske folkekirke imod gratis refil af sodavand på fast-food restauranter mv....
Henrik Hansen
Se NRKs artikel her
Tenkjer langsiktig
Direktør i Kyrkjerådet Jens Petter Johnsen tek mikrofonen for å lansere Den norske kyrkja si langsiktige miljøsatsing som skal vare i ti år.
- Vi har sett oss eit stort mål: ei endring i kyrkje og samfunn i løpet av ti år. Ikkje berre nasjonalt, men internasjonalt, seier Johnsen.
- Som kyrkjer skal vi ikkje ta partipolitisk stilling, men vi vil halde fram vårt felles ansvar som kyrkje og samfunn for å hindre at Noreg ikkje skaper klimaendringar som ikkje minst verdas fattige lider under. Så ynskjer vi å gi politikarane ryggdekning for dei modige vala som må takast, legg han til.
Kirken som politisk aktør, langt udenfor det område, hvor de jo normalt har mast sig ind- Det såkaldte etiske område.
Særligt denne sætning er sjov:
"Så ynskjer vi å gi politikarane ryggdekning for dei modige vala som må takast"
Altså kirken som supporter for politikerne. Imod hvem kunne man spørge ?. Den norske kirkeordning ligner den danske en del, bortset fra at den endnu mere knyttet til staten. Den del af regeringen som er medlem af folkekirken udgør det kirkeligt statsråd
Kirkelig statsråd er øverste styringsorgan i Den norske kirke og består av de medlemmer av regjeringen som tilhører kirken. Kirkelig statsråd er Kongens kirkestyre. Så lenge man har den ordningen, må minst halvparten av regjeringens medlemmer tilhøre Den norske kirke. I Grunnloven heter det Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. Så lenge den paragrafen gjelder, må biskoper i Den norske kirke utnevnes av Kongen i Kirkelig statsråd. Før ble også sokneprester og proster utnevnt i kirkelig statsråd. Etter hvert som kirken har fått mer selvstyre, har disse oppgavene blitt delegert til bispedømmerådene. Men utnevning av biskoper kan ikke delegeres ( Wikipedia )
Altså den Norske grundlov stiller krav ikke bare til Kongens religiøsitet ( Som i DK) men også til regeringens medlemmernes og regeringen udpeger Biskoperne ( I DK er det præsterne og meninghedsråds medlemmer i stiftet).
En del begrundelse for den mærkelige kirkeordning som vi har i DK har altid været, at så slipper vi for at kirken bliver en politisk kraft. Udover dettte er en besynderlig argument, det må kirken selv rode med. Så ser vi så i Norge, at det kan sådan en statskirken så også. Præsterne har vidt jeg ikke ikke se deres præstekjolen (Embedsmands Uniformen) på under det politiske arbejde, men de ligger altså vægt på at de optræder som kirken. Argumenterer med, at de er den samlet kirke.
Religiøse kan mene, hvad de vil. De skal bare ikke have staten i ryggen til at legitimere deres synspunkter. Spænende om vi vil se den udvikling i DK også. Den Danske folkekirke imod gratis refil af sodavand på fast-food restauranter mv....
Henrik Hansen
30. apr. 2008
Nej det sagde du fanme ikke Martin Henriksen
Eller retter sagt, det gjorde du faktisk. Under behandlingen af B94 ( Enhedslistens beslutnings forslag om adskillelse af forkekirken og staten)
. Se indførsel 58.
Martin Henriksen(DF):
Jeg kan ikke lade være med at sige, at det er underligt at høre en diskussion, hvor man sætter demokratiet op imod folkekirken. Altså, jeg ved ikke, hvilke demokratiske principper det skulle stride imod. Jeg synes også, det er underligt, for hvis der nu skulle være nogle, der mener, at det strider imod demokratiske principper, skal man jo huske dem på, at danskheden var før demokratiet, og den skulle også gerne kunne bestå, mens demokratiet består
Udover at kristendommen og folkekirken som altid af Henriksen, bare oversættes til danskheden, så lærer vi så også, at den åbenbare midlertidige styreform demokrati, ikke må stå i vejen for denne åbenbare oprindelig Danskhed.
Man har vist nogen lidt for dominerende skidte kammerater, som fylder det ideologiske stof på Henriksen hoved i alt for hurtig takt.
Men jo glimmerende eksempel, at hvis man totalt har kanonisere et begreb som danskhed,
så roder man sig let ud i noget gevaldigt vrøvl.
Enhedsliste foreslag indeholdt forøvrigt 6 delelementer:
- at afskaffe kirkeskatten,
- at erstatte faget kristendomskundskab med et fag om livsanskuelse i folkeskolen,
- at lægge konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden,
- at afskaffe blasfemibestemmelsen i straffeloven,
- at afskaffe statsanerkendelsen af trossamfund og
- at pålægge kommunerne at gennemføre registreringen af fødsler, dødsfald, vielser og navne.
At afskaffe kirkeskatten betyder at staten ikke skal opkræve folkekirkens kontingent. Jeg er enig i alle 6 punkter. Synes måske der mangler 1. Nemlig at flytte vielsenretten væk fra trossamfundene og over i kommunerne ( trossamfundene kan så køre alle de velsignelse ceremonier de vil). Jeg synes vi skal den vej fordi, at et demokrati fungere bedst, hvis tro ikke blandes ind i det og at man ikke giver enkelte trossamfund særlige privilegier. Vi har har heller ikke brug love som beskytter guder.
Vi har brug for, at folk kan tro på, hvad de vil. Også, at man tro på noget pjat som, at der findes en sådan særlig oprindelig danskhed fra før 1849 som står over alt andet. Men skal bare ikke indrette staten efter det.
Henrik Hansen
. Se indførsel 58.
Martin Henriksen(DF):
Jeg kan ikke lade være med at sige, at det er underligt at høre en diskussion, hvor man sætter demokratiet op imod folkekirken. Altså, jeg ved ikke, hvilke demokratiske principper det skulle stride imod. Jeg synes også, det er underligt, for hvis der nu skulle være nogle, der mener, at det strider imod demokratiske principper, skal man jo huske dem på, at danskheden var før demokratiet, og den skulle også gerne kunne bestå, mens demokratiet består
Udover at kristendommen og folkekirken som altid af Henriksen, bare oversættes til danskheden, så lærer vi så også, at den åbenbare midlertidige styreform demokrati, ikke må stå i vejen for denne åbenbare oprindelig Danskhed.
Man har vist nogen lidt for dominerende skidte kammerater, som fylder det ideologiske stof på Henriksen hoved i alt for hurtig takt.
Men jo glimmerende eksempel, at hvis man totalt har kanonisere et begreb som danskhed,
så roder man sig let ud i noget gevaldigt vrøvl.
Enhedsliste foreslag indeholdt forøvrigt 6 delelementer:
- at afskaffe kirkeskatten,
- at erstatte faget kristendomskundskab med et fag om livsanskuelse i folkeskolen,
- at lægge konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden,
- at afskaffe blasfemibestemmelsen i straffeloven,
- at afskaffe statsanerkendelsen af trossamfund og
- at pålægge kommunerne at gennemføre registreringen af fødsler, dødsfald, vielser og navne.
At afskaffe kirkeskatten betyder at staten ikke skal opkræve folkekirkens kontingent. Jeg er enig i alle 6 punkter. Synes måske der mangler 1. Nemlig at flytte vielsenretten væk fra trossamfundene og over i kommunerne ( trossamfundene kan så køre alle de velsignelse ceremonier de vil). Jeg synes vi skal den vej fordi, at et demokrati fungere bedst, hvis tro ikke blandes ind i det og at man ikke giver enkelte trossamfund særlige privilegier. Vi har har heller ikke brug love som beskytter guder.
Vi har brug for, at folk kan tro på, hvad de vil. Også, at man tro på noget pjat som, at der findes en sådan særlig oprindelig danskhed fra før 1849 som står over alt andet. Men skal bare ikke indrette staten efter det.
Henrik Hansen
26. dec. 2007
DF kan finde de store sager
Sidste år sluttet DF jo folketings-sæsonen op til jul med en stor sag om Udenrigsministeriet brug af termen "season greetings" i de hilsner, de sendte sendte til samarbejdspartneren, på ambassaderne rundt om i verden. Det var ifølge Søren Espersen et vitalt angreb på de danske værdier, kristendom, sammenhængskraften og et knæfald for islamiseringen.
Igen i år har man gravet en virkelig kioskbasker frem. Og jeg skal da medgive Karin Nødgaard, at jeg slet ikke havde opdaget at der blevet skuret ned for Før søndagen, Eksistens og Kirkeligt forum i DR/ TV2.
S 229 - Om DRs og TV2s public serviceforpligtelser
21-12-2007 13:04:26
Karin Nødgaard (DF) til kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Spørgsmål: Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med DRs og TV2s public serviceforpligtelse, at begge stationer har valgt at nedprioritere de kirkelige udsendelser i perioden 22. december - 31. december 2007 sammenlignet med tidligere år, og finder ministeren ikke, at dette er i modstrid med medieaftalen 2007-2010, hvoraf det fremgik, at kanalerne blev forpligtet til at øge omfanget af programmer om dansk kultur?
Begrundelse: Spørgeren henviser til, at DR og TV2 ifølge en opgørelse foretaget af Kristeligt Dagblad nedjusterer antallet af kirkelige programmer i 2007 sammenlignet med 2006. Spørgeren finder denne udvikling stærkt beklagelig, da kristendommen og dansk kultur er under pres i disse år, og der derfor snarere er behov for flere end færre kirkelige programmer i julen. Samtidig noterer spørgeren sig, at nedjusteringen finder sted samtidig med, at det af den mediepolitiske aftale for 2007-2010 fremgår, at omfanget af programmer om dansk kultur skulle øges. Spørgeren finder, at netop den kirkelige dækning er meget vigtig al den stund, at en del af borgerne er forhindret i at komme til kirken på grund af alder eller sygdom, og netop disse borgere vil erfaringsmæssigt efterlyse kirkelige programmer. Derfor er det et svigt, når DR og TV2 nedprioriterer programmerne og særligt da i juledagene. Såfremt ministeren ikke måtte mene, at der er problemer i forhold til public servicekontrakten, vil spørgerens indstilling være, at de kirkelige forpligtelser fremover indskrives direkte i public servicekontrakten, så man ad den vej kan sikre sig en rimelig dækning af kirkelige begivenheder hos kanaler, der er omfattet af public serviceforpligtelser.
Et godt råd kunne være at vælte radioen over på P1, hvor Finn Slumstrup altid, i pauserne i den hårde venstreorienteret indoktrinering , er i gang med et salvelsesfuldt interview i en sømandskirke eller blandt missionærer i Kenya. I Kristelig Dagblad er Karin Nødgaard inde på at det rimelige niveau er, at der er Gudtjeneste transmission på både DR1 og TV2 juleaften, 1-ste Juledag og 2 juledag. 6 !!. TV transmitteret gudstjenester, er det som skal til for at redde dansk kultur, kristendommen og den hellige sammenhængskraft. Nå ja det er vel i det mindste ikke særligt dyrt. Men Brian Mikkelsen er igen tykhudet og selvhadende, overgivende og synes ikke at han skal lege programlægger. Tænk sig at man skal rose Mikkelsen lidt, med la gå da.
Ja det er trivielt med den evige sammenblanding af danskhed, kultur og kristendommen i DFs regi. Men på den lange sigt overrasker det mig alligevel lidt. Jeg kommer fra et traditionelt socialdemokratisk arbejdermiljø. Far Chauffør, Mor hjemmegående indtil hun fik et fabriksjob på "Carmen Color". Den slags miljøer er i dag jo fuldstændig politisk overtaget af DF. Alle de hjem, som jeg kom i min barndom var sådan. Og jeg har ikke oplevet andet end, der i de glade DR-monopol dage, at hvis der kom Kirkeligt Forum med Jørgen Thorgaard eller en gudstjeneste, at så blev TV-et slukket øjeblikkeligt. Det gad man fanme´ ikke. Otto Leisner slog folkekirken med flere kilometer. Ingen jeg kendte havde nogen forhold til troen eller kirken og hvis de havde var den mildt sagt kritisk ( Min Farfar havde f.eks. en gang købt en trepattet ko af en Indre Mission mand). Min generation fik absolut ingen tros eller kirkelige kompetencer videregivet af vores forældre og mine forældre havde heller ikke fået det af deres forældre. Konfirmationer f.eks. var udenlukkende et social system til at sikre, at alle i familie og vennekredsen fik givet deres omgang tarteletter i forsamlingshuset. Hvis kristendommen er under pres i DK ( Og det må den godt være for min skyld) ja så startet det ikke med den rimelige lovgivning om retskrav om familiesammenføring til asylsøgere i 1983 og at vi fik nogen folk med en anden tro i landet i et større antal i 1990-erne. Nej det er ikke den moderne globale verdens skyld. Nej det går helt tilbage til i hvert fald til 2. verdenkrig blandt den sociale underklasse.
Og nu kommer den ene, ikke intellektuelle DF MF-er ( F.eks Henriksen, Nødgaard, Skibby ), efter den anden og kræfter løst om kristendommen. Er der en vækkelse i den danske underklasse, som jeg har misset ?.
Jeg tror det ikke. Og Nødgaards TV-transmissioner vil formentlig lide samme skæbne som i 1970-erne. Altså set er de få trofaste. Og hendes forsøg på at bruge det i kampen for danske værdier virker i bedste fald, komisk.
Henrik Hansen.
Igen i år har man gravet en virkelig kioskbasker frem. Og jeg skal da medgive Karin Nødgaard, at jeg slet ikke havde opdaget at der blevet skuret ned for Før søndagen, Eksistens og Kirkeligt forum i DR/ TV2.
S 229 - Om DRs og TV2s public serviceforpligtelser
21-12-2007 13:04:26
Karin Nødgaard (DF) til kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Spørgsmål: Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med DRs og TV2s public serviceforpligtelse, at begge stationer har valgt at nedprioritere de kirkelige udsendelser i perioden 22. december - 31. december 2007 sammenlignet med tidligere år, og finder ministeren ikke, at dette er i modstrid med medieaftalen 2007-2010, hvoraf det fremgik, at kanalerne blev forpligtet til at øge omfanget af programmer om dansk kultur?
Begrundelse: Spørgeren henviser til, at DR og TV2 ifølge en opgørelse foretaget af Kristeligt Dagblad nedjusterer antallet af kirkelige programmer i 2007 sammenlignet med 2006. Spørgeren finder denne udvikling stærkt beklagelig, da kristendommen og dansk kultur er under pres i disse år, og der derfor snarere er behov for flere end færre kirkelige programmer i julen. Samtidig noterer spørgeren sig, at nedjusteringen finder sted samtidig med, at det af den mediepolitiske aftale for 2007-2010 fremgår, at omfanget af programmer om dansk kultur skulle øges. Spørgeren finder, at netop den kirkelige dækning er meget vigtig al den stund, at en del af borgerne er forhindret i at komme til kirken på grund af alder eller sygdom, og netop disse borgere vil erfaringsmæssigt efterlyse kirkelige programmer. Derfor er det et svigt, når DR og TV2 nedprioriterer programmerne og særligt da i juledagene. Såfremt ministeren ikke måtte mene, at der er problemer i forhold til public servicekontrakten, vil spørgerens indstilling være, at de kirkelige forpligtelser fremover indskrives direkte i public servicekontrakten, så man ad den vej kan sikre sig en rimelig dækning af kirkelige begivenheder hos kanaler, der er omfattet af public serviceforpligtelser.
Et godt råd kunne være at vælte radioen over på P1, hvor Finn Slumstrup altid, i pauserne i den hårde venstreorienteret indoktrinering , er i gang med et salvelsesfuldt interview i en sømandskirke eller blandt missionærer i Kenya. I Kristelig Dagblad er Karin Nødgaard inde på at det rimelige niveau er, at der er Gudtjeneste transmission på både DR1 og TV2 juleaften, 1-ste Juledag og 2 juledag. 6 !!. TV transmitteret gudstjenester, er det som skal til for at redde dansk kultur, kristendommen og den hellige sammenhængskraft. Nå ja det er vel i det mindste ikke særligt dyrt. Men Brian Mikkelsen er igen tykhudet og selvhadende, overgivende og synes ikke at han skal lege programlægger. Tænk sig at man skal rose Mikkelsen lidt, med la gå da.
Ja det er trivielt med den evige sammenblanding af danskhed, kultur og kristendommen i DFs regi. Men på den lange sigt overrasker det mig alligevel lidt. Jeg kommer fra et traditionelt socialdemokratisk arbejdermiljø. Far Chauffør, Mor hjemmegående indtil hun fik et fabriksjob på "Carmen Color". Den slags miljøer er i dag jo fuldstændig politisk overtaget af DF. Alle de hjem, som jeg kom i min barndom var sådan. Og jeg har ikke oplevet andet end, der i de glade DR-monopol dage, at hvis der kom Kirkeligt Forum med Jørgen Thorgaard eller en gudstjeneste, at så blev TV-et slukket øjeblikkeligt. Det gad man fanme´ ikke. Otto Leisner slog folkekirken med flere kilometer. Ingen jeg kendte havde nogen forhold til troen eller kirken og hvis de havde var den mildt sagt kritisk ( Min Farfar havde f.eks. en gang købt en trepattet ko af en Indre Mission mand). Min generation fik absolut ingen tros eller kirkelige kompetencer videregivet af vores forældre og mine forældre havde heller ikke fået det af deres forældre. Konfirmationer f.eks. var udenlukkende et social system til at sikre, at alle i familie og vennekredsen fik givet deres omgang tarteletter i forsamlingshuset. Hvis kristendommen er under pres i DK ( Og det må den godt være for min skyld) ja så startet det ikke med den rimelige lovgivning om retskrav om familiesammenføring til asylsøgere i 1983 og at vi fik nogen folk med en anden tro i landet i et større antal i 1990-erne. Nej det er ikke den moderne globale verdens skyld. Nej det går helt tilbage til i hvert fald til 2. verdenkrig blandt den sociale underklasse.
Og nu kommer den ene, ikke intellektuelle DF MF-er ( F.eks Henriksen, Nødgaard, Skibby ), efter den anden og kræfter løst om kristendommen. Er der en vækkelse i den danske underklasse, som jeg har misset ?.
Jeg tror det ikke. Og Nødgaards TV-transmissioner vil formentlig lide samme skæbne som i 1970-erne. Altså set er de få trofaste. Og hendes forsøg på at bruge det i kampen for danske værdier virker i bedste fald, komisk.
Henrik Hansen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
