Rockerne er blevet en gruppe, som hvad angår glæde ved og brug af velfærdstatens gode overførelsenindkomst- ordninger, kan slå selv de dårligste integeret nydanske grupperinger i Mjølnerparken. Aktuel er 62 % af alle de registeret rockere i Ålborg på overførsel-indkomst.
Og man er ikke meget for at blive aktiveret
Fra ovennævnte artikel.
Det kan handle om et tilbud, hvor der er andre personer, der på en eller anden måde er i et modsætningsforhold til dem, og så må vi fritage rockeren for aktivering, siger Inger Poulsen
---
Din brug af lilla i din forårskollektion gør mig bitter og sur Karin- Ulla-britt. "Nåh det kan vi ikke have lille Brian- Verner, du må ikke blive ked af det".
Nu er det sidste, jeg bliver foraget over, at nogen undslipper aktiveringen. Aktivering er yderst sjældent relevant for den arbejdsløse. Den har stort ingen værdi i forhold til, at få folk på arbejdemarkedet igen. Aktiviterne tjener sådan kun et formål, at holde den, skal vi sige mindre talentfulde del, af den kreative klasse i sving, med alkens nedværdige ligegyldig HR. og selvudvikling hurlum- hej aktiviteter fra det forringe årti. Det er det mest koncenteret resourcespild i velfærdsstaten i disse år. Og konkurence er stor i den diciplin.
Men selvfølgelig skal fritagelse fra disse ligegyldige nedværdige aktiviteter, ikke bero på noget som bare nærmer sig noget, som ligner trussel-kultur. Hvis nu nogen skulle være i tvivl.
Men jeg vil da opforde diverse sagsbehandlere til at udbrede det kriterium.
Skån dine klienter for at kunne møde personner
" der på en eller anden måde er i et modsætningsforhold til dem, "
Jeg har det personligt svært, med folk der taler upassende om den politiske situation i Kenya uden at have forstand på det, FCK fans, folk som ejer biler med hængertræk virker stødende- frygt indjagende på mig, spis efter din blodtype folk gør mig angst osv , osv.
Det må være til at finde noget til enhver under den parole.
der på en eller anden måde er i et modsætningsforhold til dem, "
Så kære sagsbehandlere; Bare kom igang derude på Jobcenterne, brug fantasien og spar staten for en masse udgifter.
Henrik Hansen
Viser opslag med etiketten aktivering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aktivering. Vis alle opslag
4. apr. 2011
1. jun. 2007
Harme 1.
Apropo til al det sundheds hejs i tiden, hørte jeg i nat DRs Ret og Pligt. Blandt Susanne Lyngsøs historier var en om Middelfart kommune. Her skal kontanthjælps-modtagere til at gøre motion som en den af deres aktivering.
Og selvom man ikke vil trække i kontanthjælpen, hvis man nægter at deltage i den slags fritidshjems aktiviteter, så understreget projektlederen, at der skulle meget gode grunde til at man kunne slippe for aktiviteterne. Hvis man slap fri for f.eks kroket-spilllet måtte man sørme ikke blive indedøre og passe f.eks en symaskine, så skulle man ud i den friske luft og ligesom være en del af det sociale.
Og du skal jo give møde, ellers har du ingen indkomst.
Det kommer jo ikke bag på en. Grænsen for hvad man synes man tillade, at byde folk i disse aktiverings-forløb har for lang tid siden overskredet al anstændighed. Fra at være noget med faglige kompetencer over til at blive en lang tour de force af aktiviteter, hvor man skal ud på gulvet i løst siddende tøj og arbejde med sit personligt udtryk og skal finde sig i kommertarer om alt, fra hygiene, til bemærkninger om en for tung livsindstilling. Og nu skal vi da også have kroppen med. Den er også statens ansvar, hvis man lander i aktivering. Så skal vi da lige have trimme den. Og alt jo udført med et knusende godlandet socialdemokratisk sindelag. Nej, hvor vil de da bare dit bedste, speciel hvis du spiller med på melodien og det vil sige, godkender deres præmisser.
På et tidspunkt var vinden vendt lidt igen og der var blevet muligt selv i de fornemmeste politiske kredse at tale om udsigtløst og tåbelig aktivering. Det er tonet ned igen. Og der nu igen frit slag, for den mindre talentfulde del af den kreative klasse, til at få afprøvet alle allehånde ideer, på disse tvangsindlagte mennesker.
I AF-systemet skal det da retfærdigvis siges, at det mest er de nyeste modeluner i HR- industrien der spilles rundt om i aktiveringslokalerne. Det er som regel bare trist, ufattelig ensformigt og ekstremt lidt udviklende.
Man behøver ikke, at spørge om det skal være sådan. For det er der så stor politisk konsensus om at det skal det. Ligesom når man møder 3 børn i leg i det offentlige rum midt på dagen, altid vil spejde efter deres "fangevogter" i form af en pædagog, vil også 3 arbejdsløse også kunne kendes på at de altid vil have deres samfundoppasser i form af en projektleder/ aktiveringspædagog indenfor pædagogisk rækkevidde.
Og det er nok desværre faktum at indsigten i hvordan den slags påvirker en i en negativ retning ( Man skal virkelig arbejde med sin naturlige mildhed i den slags forumer) kræver, at man selv har været udsat for det.
Totalt grænseoverskridende krav som det i Middelfart, hvor den tykke samfundborger jo vil have overordentligt svært ved, at modsætte sig dette ydmygende pjat hører til dagens dont.
Og nej det kan ikke gøres bedre. Ikke med den politisk stemning, som der er nu, hvor alt der begrundes med, at det kan hjælpe folk ind på det hellige arbejdsmarked bliver modtaget fuldstændig ukritisk af stort set alle i alle besluttende organer.
Det eneste man personligt kan glæde sig over er, at jeg da heldigvis er sluppet ud af forestillingen igen adskillige gange. Folk, som er indlagt i flere år i træk, i det show, skal være overordentlige store personligheder, hvis de formår at beholde det meste af deres selvværd og egenart.
Henrik Hansen
Og selvom man ikke vil trække i kontanthjælpen, hvis man nægter at deltage i den slags fritidshjems aktiviteter, så understreget projektlederen, at der skulle meget gode grunde til at man kunne slippe for aktiviteterne. Hvis man slap fri for f.eks kroket-spilllet måtte man sørme ikke blive indedøre og passe f.eks en symaskine, så skulle man ud i den friske luft og ligesom være en del af det sociale.
Og du skal jo give møde, ellers har du ingen indkomst.
Det kommer jo ikke bag på en. Grænsen for hvad man synes man tillade, at byde folk i disse aktiverings-forløb har for lang tid siden overskredet al anstændighed. Fra at være noget med faglige kompetencer over til at blive en lang tour de force af aktiviteter, hvor man skal ud på gulvet i løst siddende tøj og arbejde med sit personligt udtryk og skal finde sig i kommertarer om alt, fra hygiene, til bemærkninger om en for tung livsindstilling. Og nu skal vi da også have kroppen med. Den er også statens ansvar, hvis man lander i aktivering. Så skal vi da lige have trimme den. Og alt jo udført med et knusende godlandet socialdemokratisk sindelag. Nej, hvor vil de da bare dit bedste, speciel hvis du spiller med på melodien og det vil sige, godkender deres præmisser.
På et tidspunkt var vinden vendt lidt igen og der var blevet muligt selv i de fornemmeste politiske kredse at tale om udsigtløst og tåbelig aktivering. Det er tonet ned igen. Og der nu igen frit slag, for den mindre talentfulde del af den kreative klasse, til at få afprøvet alle allehånde ideer, på disse tvangsindlagte mennesker.
I AF-systemet skal det da retfærdigvis siges, at det mest er de nyeste modeluner i HR- industrien der spilles rundt om i aktiveringslokalerne. Det er som regel bare trist, ufattelig ensformigt og ekstremt lidt udviklende.
Man behøver ikke, at spørge om det skal være sådan. For det er der så stor politisk konsensus om at det skal det. Ligesom når man møder 3 børn i leg i det offentlige rum midt på dagen, altid vil spejde efter deres "fangevogter" i form af en pædagog, vil også 3 arbejdsløse også kunne kendes på at de altid vil have deres samfundoppasser i form af en projektleder/ aktiveringspædagog indenfor pædagogisk rækkevidde.
Og det er nok desværre faktum at indsigten i hvordan den slags påvirker en i en negativ retning ( Man skal virkelig arbejde med sin naturlige mildhed i den slags forumer) kræver, at man selv har været udsat for det.
Totalt grænseoverskridende krav som det i Middelfart, hvor den tykke samfundborger jo vil have overordentligt svært ved, at modsætte sig dette ydmygende pjat hører til dagens dont.
Og nej det kan ikke gøres bedre. Ikke med den politisk stemning, som der er nu, hvor alt der begrundes med, at det kan hjælpe folk ind på det hellige arbejdsmarked bliver modtaget fuldstændig ukritisk af stort set alle i alle besluttende organer.
Det eneste man personligt kan glæde sig over er, at jeg da heldigvis er sluppet ud af forestillingen igen adskillige gange. Folk, som er indlagt i flere år i træk, i det show, skal være overordentlige store personligheder, hvis de formår at beholde det meste af deres selvværd og egenart.
Henrik Hansen
Abonner på:
Opslag (Atom)
