Fedtplasteret. En proaktiv kampagne

Vi ville rigtig gerne være innovative og proaktive her på bloggen og sætte dagsorden, før nogen har opsnuset, hvor den er. Og helst på sundhedsområdet. Det er tredy, er komme med forslag til, hvad staten skal hjælpe usunde stakler med.

Fedtplasteret er er os bekendt, ikke opfundet nu. Men det kan kun være et spørgsmål om tid !. Vi forestiller os antibus-modelen. Altså, at plasteret virker på den måde, at du få kløe og ubehag ved indtagelse af, al for fedtholdigt kost, over sundhedstyrelsens anbefalinger på max 30 % fedt i kosten. Så skal man igang med modgiften. Nemlig at få nogen kostfiber ned i mavesækken.

Og jeg vil anbefale hele den venstre side af folketingssalen til, at være klar allerede nu. Det skal tages stilling til om at det skal kunne fås på recept, der skal udarbejdes tilskudsmodeller, måske efter BMI indexet osv. Der skal laves annoncekampagner, hvor ubemidlet fede i deres træskurer henslæber en udsigtløs tilværelse og ikke engang et lille fedtplaster til udstødt-såret kan man få fra egoist-staten. Rigtig meget skønt politisk ingeniør-arbejde venter.

Henrik Hansen
Fotomontage og konsulentbistand ved Mester hargi/ Michael Larsen

Fattigrygerne. The media-move. Eller imens vi venter på et fedtplaster.

Af og til kigger, der medie-personner forbi, selv så beskedne blogge, som min. Ikke tit. Men skulle det ske, så skal de have vink om, hvad den nyeste dagsorden er. Og i socialdemokratisk præget samfund, er det  spørgsmål, som en blogger med finger på pulsen, altid skal kunne svare på,  dette :.
Hvem er det synd for !.

Engang var det svært at være enlig mor, homosexuel, så enlig far. Det er tit synd for boligejerne, børnefamilierne, de tykke. de gamle osv. Men hvad er det nye.

Den nye gruppe med skal have ondt af og som man  skal skrubbe foran sin politiske agenda er: fattigrygerne.

Bloggens gode kammarat Mr. hargi har en fin artirkel på sin blog ( forkortet af red):.


Vi har de fattige, de er nogle stakler, de sidder på små værtshuse, og hvad laver de? - de ryger gør de, og hvorfor - fordi de er udsat for ulighed sundhedsmæssigt.

Det vigtigste når man har identificeret en gruppe, som det er synd for, er at få lavet en definition. Så den vil jeg lave med det samme.

En fattigryger er en person med:

1. En årlig socialindkomst på maximum 179.244 ( 90 % af de maximale dagpenge).
2. Et dagligt forbrug af minimum 18 miligram nikotin ( Svarende til 20 røde Cecil).

Dem er det synd for.

Hvordan skulle man så som journalist løfte den gruppe frem ?. Jeg tror jeg er bedst til at tænke i radiokoncepter. Så her kommer 2 programkoncepter. Dem kan man bare tage og man behøver ikke at opgive kilden. Programmerne er tænkt til seriøse radiokanaler ala P1 og den lille ny Radio 24 syv.

Koncept 1
Reservat Fattigryning.
8 gange 2 timer

Tidens store succes i dokusoap-genre på Tv er: "Campisterne". Dramatiken er f.eks bygget om omkring en kvinde i 40 erne i campinghabit, som bruger en eftermiddag på at finde en hundekrog i nærheden af den cafe, hvor hun gerne vi spise. Det lykkedes ikke og hun må gå hjem igen, uden at få spist. Den slags dramatiske oplevelser, vil det velbegavet segment, som lytter til tale-radio også gerne have. Det skal bare skæres til på den rigtig måde.

Metode:
Man finder et lille værtshus på under 40 kvadratmeter, hvor der ryges igennem. Man stiller noget optager-udstyr op ved et bord. Man gør gæster opmærksom på dette og man indretter det sådan at gæster selv kan slå det til og fra. Så sætter man en journalist til at lytte det igennem og finde de bedste bidder og vigtigst at speake det. Journalisten skal selvfølgelig tjekke, at de indtalte udsagn kommer fra fattigrygere. Men jeg forestiller mig at det kunne give dramatiske scner som denne:

Speakerstemmen: "Ulla har et dilemma og er usikker på, hvordan hun skal løse sin situation".

Ulla: " Åh jeg ved ikke om jeg skal gå hjem eller drikke en øl til"-

Speakerstemmen :"Ulla spørger ud i lokalet"

Ulla: "måske skulle jeg gå hjem".

En stemme fra værtshuset :"Nej Ulla du skal da lige ryge færdig først".

Speakerstemmen; "Ulla beslutter at blive i værtshuset og drikke en øl til"

Den slags dramatik, kan selvfølgelig ikke stå alene i et begavet medie og skal kombineres med ekspertsudsagn fra sprogfolk ( hvad siger de), psykologer ( hvordan har de det, når de siger det), Kultursociologer er der forskel på fattigrygere i Prag og i København, etc.

Koncept 2
Eksperimentariumet. Fattigrygerne
 4 gange 2 timer. Der medvirker bl.a en focusgruppe på 10 fattigrygere: Det er vigtig at vores fokusgruppe, er informeret om alle programmernes indhold, også de ubehagelige elementer i program 3 og konklusionen i program 4. Det skal spilles med åbne kort-.

Dette program tager en aktivitsisk tilgang. Man vil  simpelthen forsøge at hjælpe nogen fattigrygere ud af deres rygeproblem. Vi taler jo om fattig mennesker og de kan jo have svært ved at finde økonomiske resourcer til gøre noget ved problemet. De 4 programmer er delt tematisk op:

Program 1.
Den motiveret tilgang.

Med tilbyder  de medvirkende  forskellige sunde nydelsenmidler og aktiviteter når rygetrangen melder sig. Det kan være gulerødder. compouterspil, en gang rundbold mv. Forsøget er selvfølgeligt overvågent af sundhedsvidenskabelig ekspertice

Program 2:
Den oplysende tilgang.

Man udsætter fokusgruppen for et meget videntungt foredrag om ryningens skadetvirkningne. Man lader psykologer interviewet gruppen bagefter. Vil informationen  få adfærdsmæssigt effekt ?.

Program 3.:
Den kollevtive tilgang. Gruppepresset.

Man finder nogen personner med f.eks erfaring fra Tvind, Kommunistiske celler eller som korporal. De skal fungerer som påvirkere. Man sætter disse folk sammen med gruppen i et tilpas lille lokale. Vores påvirkere skal så råbe nedladende ting til vores fokusgruppe.

F.eks:

"Nu holder du kræft edme op med at ryge, dit ulækker, fede taber dyr. Jeg synes du er et svin, din mor synes du er et svin , dine kollegaer synes du er et svin ( evt Margrethe Vestager synes du et svin ( Men okay det er måske grænsen for nedværdigelse, selv i den gode sags tjeneste)"

Det er vigtig at vores påvirkere arbejder koordineret og holder trykket på gruppen konstant i en time. Programmet sluttes med psykolog-opfølgning.

Program 4:
Det konkluderende program:

Man samler alle eksperterne, der er brugt i program-rækken og konkluderet at indsatsen har været forgæves. Et aktivitisk samfundskritisk program skal altid afsluttes med, at nogen bliver gjort ansvarlig. Her Politikerne. Folketing og speciel sundhedsministeren. Der foreslås forskellige rygeforbud og tilskuds-ordninger.

-------------

Kære Journalister koncepterne ligger klar. Jeg vil gerne høre programmer og jeg tror faktisk også fattigrygerne trænger til at høre dem. Det er det, som er public service, at vi få det at vide, som vi ikke vi klar over, at vi havde et behov for at vide. Så for samfundets skyld go ahead.

Henrik Hansen
Konsulent bistand ved Mr hargi ( forkortet af red)

Skat på Palmin

Den nye fedtskat (mættet fedt) har givet anledning til en del debat. Sagskundskaben tvivler på, at den vil give de ønsket adfærdsændringer hos den, fede del af befolkning. Magret kød og fedt kød vil blive beskattet ens. F.eks vil fedtfattige nyrer og den fedtet- medister, blive beskatte ens. Og beskatningen er nok ikke hård nok til at befolkning vil går helt over, til en kost bestået af udlukkende majroer.

Er den noget vi beundre på trommen, så er det politikernes hårde arbejde med at opdrage befolkningen. For befolkningens eget bedste. Og som vi skrevet før, så er det befolkningen vil have. Staten skal være ansvarlige forældre. Men tror jeg altså fedtet ikke kun kryber ned af hagen hos de savge fede , men også ned i mavesækken, selv med fedtafgiften. Men flere sygedage og hospitalindlæggelser på offentlige sygehuse til følge. Der må konsekvens-pædagogik til.

Vi har tidligere, her på trommen, forslået skat på BMI. Man møder til kontrol en gang om året. Men får målt sin BMI og skatteprocenten bliver udregnet efter denne. Høj BMI er så lig med en høj-trækprocent.

Men måske er det slet ikke skatten man skal angribe problemet med. Det dyrebareste vi har, er måske ikke penge, men tid. Og nu har selv "Venstrefløjen" fundet ud af, at den måde vi komme ud af den økonomiske krise, er ved at arbejde mere. 38 timer om ugen . Men hvorfor dog ikke lave en kombi. Altså, at får flere arbejdstimer ud af befolkningen og få lavet en sundhedmæsig national indsast. Gi´arbejde til de fede. Samme princip. Du får målt din BMI engang om året. Har du en høj BMI skal du f.eks arbejde 40 timer for den samme løn som en tynd på 36 timer. Hvad laver de fede når de fri, de æder. Hold dem på arbejdspladsen.

Ok så kan de fede måske blive for attraktive på arbejdsmarkedet og det kan blive for svært, for de tynde, at finde jobs. Så må lave tvungne obligatoriske "tyndkvoter" for arbejdsgivere. Alt for borgernes bedste.

Henrik Hansen

Behov for ny lov !!

Til miljøministeren (Troels Lund Poulsen (V)) . ( 15/9 09 ) af: Benny Engelbrecht (S)
Spm i fuld tekst: Vil ministeren sikre, at der gennemføres undersøgelser af plasticsko på det danske marked for at forhindre, at sko med højt indhold af tungmetaller og andre kemikalier er på hylderne i danske forretninger?
Skr begrundelse: Der henvises til den svenske miljøorganisation Naturskyddsforeningen, der har testet 27 produkter på det svenske marked og fandt tungmetaller i alle sko, blandt andet kviksølv, bly og kadmium.

Den ny Engelbreht har igen fat i en sviner af en sag. Der er naturligvis behov for, at der med det samme, vedtages en lov, som pålægger skofrabrikanterne at mærkes deres produkter med en tydelig tekst lavet af økologisk vastfast farve.

"Det kan være forbundet med sundhedsfare, at spise sko"

Henrik Hansen

Verden er så svær

Fra 180 grader

Når man placerer cider sammen med sodavand, har forbrugeren en forventning om, at produktet ikke indeholder alkohol, og vil nemt komme til at købe det med hjem til børnene...siger alkoholkonsulent for Sundhedsstyrelsen Kit Broholm til Politiken

Nu vil forældre vel ikke have den opfattelse, hvis man stillet øl, snaps eller whisky ved siden af hindbærbrusen. Og Cider er jo ikke noget nyt fænomen i dansk kultur. Det optræder f.eks i "Ordbog over det danske sporg" ( ODS), der dækker "det danske sprog" i perioden mellem 1700-1950. Vinlignende-drik melder ODS. Vin det er jo tit og ofte noget med alkohol. Et voksen menneske med kendskab til det danske sprog skulle således kunne fortage denne skelne mellem sukkerholdige drikke som sodavand og alkoholdrikke som cider. Og alkoholpromillen er jo påtryk alle dens slags produkter. Men vi skal da have en regel til. Det skal vi da.

Men det som jo irretere redaktøren, i det omfang man har kræfter tilbage til at blive irreteret over den beskyttende økologiske dynejakke, som staten via folketing eller dens styrelser synes, de skal udstyre os med i voren farlige færden i butikernes lumske lokkende frie valg, er jo styrelsen sprogbrug.

Sundhedsstyrelsen skulle være eksperter og skulle udtale sig på baggrund af viden. Og ikke på baggrund af en pædagogisk tilgang:

har forbrugeren en forventning om, at produktet ikke indeholder alkohol, og vil nemt komme til at købe det med hjem til børnene..

Vil nemt komme til !. Sker det ?. Hælder voksne mennesker cider på de små ønskebørn ?. Møder børn ind i 4 klasse med en ordentlig bimmelim på fordi deres forældre i god tro har troet, at de har givet deres børn skovbær-sodavand ?. I det omfang man kan afklæde sig sin indre socialdemokrat, kunne man jo tro at forældrene kan klare det problem selv uanset, hvor snedig den lokale brugs-komis er. At det, der nemt kan ske, ikke sker fordi, folk har deres sunde fornuft. Men det er selvfølgeligt et minoritets-synspunkt.

Henrik Hansen

Sødevand

S 1252 (05-02-2009) - Om ubegrænset sodavand i fastfood restauranter.
05-02-2009 15:26:11
Benny Engelbrecht (S) til fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Spørgsmål: Vil ministeren tage initiativ til en dialog med fastfood-branchen for at få dem til frivilligt at opgive den såkaldte »free refill-ordning«, hvor kunderne kan drikke ubegrænsede mængder sodavand, med deraf følgende sundhedsmæssige problemstillinge?

S 1251 (05-02-2009) - Om ubegrænset sodavand i fastfood restauranter.
05-02-2009 15:28:28
Benny Engelbrecht (S) til fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Spørgsmål: Synes ministeren, at det amerikanske fænomen »free refill«, hvor fastfood restauranter lader kunderne drikke ubegrænset sodavand til deres menu, er i god overensstemmelse med sundhedsstyrelsens anbefalinger om indtag af sodavand?

Nej. Det er da nok ikke Benny Engelbreht. Er det noget du synes vi skal forbyde ?. Fastfood restauranter har det nok med i at ligge noget skævt i forhold til
COOP Danmarks madpyramide. Nu er jo så nok sådan, at man kan refile med Dansk-vand. Du kan lade være med at lave refil. Du lade være med at drikke den første. Mon ikke du også, du kan sige til dine børn "Det bliver ikke mere end til en lille til jer". Men jo, nogen tjener penge på, at andre får en mulighed for at æde og drikke sig fede. Vi skal foretage et valg. Butikkerne, Restauranter giver os masser muligheder for opføre os usundt.

Men er det sådan tanken at alle restautioner skal leve op til sundhedsstyrelsen anbefallinger i deres madtilbud-. For så skal vi da nok have gang i minarinen og minimælken hos Kong Hans og Restaurant Paustian mv.

Tanken om ministeren sådan skal turnerer rundt til alle forretninger, som tilbyder et produkt, som kan bruge til på en ekstra billig måde, at hive ekstra med de søde sager ind, er absurd. Selvfølgelig skal man kunne sælge sine varer så billigt man vil. Og sodavand er der jo afgift på.

Og hvad med buffeter ?. Hvor gange har man ikke set, folk der i den grad trængte til det, lod grønsagerne og risene ligge men styrtet op til bordet og skovle kød og flødesovs en 3-4 gange. Skal den slags kunne forekomme i et socialdemokratisk velfærds-samfund ?.

Jamen det koster kassen for samfundet at folk æder og drikkker sig så fede ?. Så lav brugerbetalinger på visse typer behandlinger, hvis det er der skoen klemmer.

Henrik Hansen

Tag en pille Dybkjær

Nu er det åbenbart blevet radikal politik, at foruden at vil have differentieret moms så også, at vil have en differentieret myndighedsalder. Unge under 25 år skal ikke kunne købe hovedpine-piller på tankstationer mv. De skal til læge og have en recept.

I dagens Urban siger Lone Dybkjær:

"Der er stor forskel på at hoppe ned af en stol med et reb om halsen og sluge en håndfuld piller. Medicin bliver af mange betragtet som den nemme udvej, og da unge ofte handler impulsivt, når de prøver at tage livet af sig selv, vurderer jeg, at vi kan undgå en del uovervejede selvmordsforsøg ved at gøre smertestillende medicin receptpligtigt for unge under 25 år," siger Lone Dybkjær".

Det er nogen gevaldige sving Lone Dybkjær slår i denne sommer på den glade socialliberale vej. Dybkjær har ikke motiveret sit forslag med noget håndfast viden om at antallet, som dør er smertestillende medicin er steget ( Det er det ikke) og særligt for den aldersgruppe, der her er tale om.

Hvad er det næste. Kun snaps på recept til borgere over 65 år. Når man bliver 18 år må det være slut med særregler. Også må man enten leve med de nuværende regler eller gøre den slags håndkøbmedicin receptpligtig igen. Det sidste vil så kræve noget dokumentation.

Henrik Hansen

opdate 1679 2008: faktisk troet jeg at det var et slags soloudspil fra Lone Dybkjær men det er faktisk en del af den store forkromet socialplan 2015 ialt 109 foslag nærmere bestemt nummer 23. nå ja når man skal lave 109 forslag så...
Jeg burde lave en post om den plan for den meget godt og sige faktisk. Men også lidt kritik bl.a synes jobcenterne at være de radikales nye kirke de nævnes 24 gange i planen.

Kilojoule for H...... da !

Eller skal vi også til at bruge vægtenheden "Lispund" igen.

I kampen for, at få danskerne til at blive knapt så tykke og belaste sundhedsystemet knapt så meget, er sundhedpolitikerne altid fremme i skoene og klar i campinghabitten selv i den sløveste agurketid.

Således også den radikale ordfører Lone Dybkjær. I anledning af en nys indført lov i staten New York om at kæderestauranter skal skilte med Kilojoule indholdet ( artikel bruger ordet kalorier) i de enkelte retter har DR spurgt nogen folketingspolitikere om deres holdning til den lov.

Den radikale Lone Dybkjær er på sit partis vegne klar til at stemme for al skiltning, "der kan skabe synlighed om kalorieindhold".

- Det er vi altid tilhænger af. Men hvis det skal indføres på restauranter, er det vigtigt for os, at kalorieindholdet ikke skal angives per 100 gram, som det er tilfældet med varer i supermarkeder. På restauranter bør det angives per portion, så kunden nemmest kan forholde sig til det, siger hun.


Det kan skabe synlighed om kalorieindhold

Jamen det kan det da. Nu er vi jo nogen som mener, at de Radikale ikke er sat i verden for fremme bureaukrati, unødigt papirarbejde mv. Man kæmper i hvert fald hårdt imod det i den offentlige sektor.

Jeg skal ikke lægge skjul at jeg mener, at man bør rejse mindst 3
spørgsmål inden man giver politisk tilslutning til den slags.


1. Er det en viden som efterspørges af brugerne af kæderestauranter

2. Er det en viden som vil blive brugt ( altså får det nogen til at vælge salaten frem for burgermenu-en".

3. Hvad er sammenhæng mellem udgifterne og de evt. sundhednyttige effekter.


Jeg kan ikke besvare de spørgsmål. Men mit bud er 1. Nej 2. Nej 3. En meget ringe effekt. Men jeg lader mig gerne overbevise af dokumenteret viden. Jeg kunne faktisk før nogen gør mig klogere, hælde til den antagelse, at dette er nytteløst symbol-politik af den slags de Radikale plejer sky som pesten i den offentlige sektor.


Det er noget usikkert om Lone Dybkjær giver tilslutning til skiltning i alle restauranter eller kun i kæderestauranter.


Hvis det er det sidste så hvorfor ?. Hvis det er et effektiv instrument til at hjælpe folk til at træffe sundheds-rigtige valg, hvorfor skal vi så svigte de stakkels mennesker som sidder på Kong Hans med en omgang Creme Brulé med sæsonens skovbær, uden at vide hvor
mange kilojoule det indeholder. Bygger det på antagelse om at der spises sundere på restauranter som ikke er del af en kæde eller deres kunder bare total upåvirkelig overfor information.

Rigtig meget godt kommer fra USA. Rigtig mange gode ting. Ligegyldig detailregulering af erhvervslivet af sundheds-hensyn, er ikke af dem. Den kage ( undskyld billedet) skal man lade stå tilbage på tallerken

Henrik Hansen
/ Co Mester Hargi

PS: Indlægget har i en lidt ændret form været offentliggjort på radikal.net. Hvor personer som ikke er medlem af de radikale også kan poste indlæg.

Man må nok heller ikke være for tyk !

Skulle vi ikke stoppe den ekstra sindelagskontrol. Nu vælter, hele den mægtige sundhedsmafia under ledelse af selveste ypperstepræsten for det sure, søde skønne 1000 års sundhedrige bromatolog Orla Zinck, indover den nyvalgte sundehedsordfører for de konservative Fru. Vivi Kier. Fruen er simpelthen uværdig til at deltage i den hellige sundhedsdebat, fordi hun sælger burgere. Det gør hende utroværdig mener Zinck. Nej debatten skal da ikke handle om indhold tal, fakta og argumenter. Debatten skal kun handle om, hvem man gerne vil have med i debatten. Og man kan da selvfølgelig fra dag 1. diskvalificere sådan en, som sælger stegt oksefars.

Dette er syndig og hvert politikområde skal finde sine synder og holde dem ude fra debatten. Jeg kender ligesom Orla Zinck intet til Vivi Kjers sundhedspolitik udover jeg regner med at den er på linie med det, som er formuleret i det konservativ partiprogram. Også plejer man at få lidt tid til at markere sig og sætte sig ind i området. Men altså ikke på det hellige sundhedpolitik område.

Hvis nu nogen skulle se Orla Zinck ryge cigaretter, spise røde pølser eller vingummi med alt for højt indhold af nogen helt forkerte E-numre , så gør mig den tjeneste, at lade vær med at skrive det nogen steder. Vi kan godt klare bare, at diskustere med Orla Zincks synspunkter, uden at have kendskab hans øvrige livsførelse.

Henrik Hansen

Nu stopper du det pjat, Per Clausen

Alle politikere har automat-reaktioner. Standardsvar, standard problemløsninger og søvngængerretorik.

Redaktionen har fuld forståelse for at dette særligt må være tilfældet med politikere fra Enhedslisten. Men er der ikke en grænse.

Forbrugsminister Carina Christensen har jo lanceret en kampagne som skal fortælle forældrene og deres børn at der kun må drikkes 1/2 liter sødet saft eller sodavand om ugen.

Det mener Per Clausen er er et dårlig forslag. Jeg er sådan set enig. Tror de fleste godt ved , også børnene, at cola-cola gør dig fed, hvis du nyder det hver dag og hvis du ikke bevæger dig rigtig meget.

Men så kommer det så i teksten.

I stedet mener han, at ministeren bør satse på gøre sunde føde- og drikkevarer billigere og mere tilgængelige for forbrugerne.


Ja der har han da rigtige slået op i manualen for Enhedslistens-politik.

1. Den økonomiske forklaring.

Folk drikker usunde drikkevarer fordi de sunde er dyrer end de usunde. Dette skyldes, at kapitalen tjener mere på de usunde varer fordi slemme e-numre, tilsætningsstoffer ( Udviklet af CIA) er så meget billige end naturlige varer.

2. Den monopol-kapitalitiske forklaring

Fordi de der kan tjenes mest på de usunde vare, bliver de firmaer, der produkcere de usunde varer, de markedsledende, firmaer der laver de sunde varer bukker under og så har vi ikke noget valg.
Vi kan kun få Cola-cola.

For helved da.

De helt utilgængelige vandhaner ?.

Det helt ubetalelig og udrikkelig kommunevand ?.

Er kernemælk rasende dyrt ?.

Hvad er det for nogen varer han vil gøre billigere ?. Sellerisaft ?. Mon ikke man kunne betale folk for at købe den vare, uden at det ville give resultat.

De må da af og til blive rigtig godt trætte i hoved i enhedslisten.


Henrik Hansen
co/ Mester Hargi

Dagens skuffelse

Den 19. Juli bragte vi artikel "Sæt pris på de fede". Her forsøgte vi efter fattig evnen at kvalficere sommerens hotte debat-emne blandt de politiske partier. Nemlig forslaget om at sænke madmomsen.
Redaktionen skal ikke ligge skjul på, at vi mente, at vi i den post var rigtig visionære og nyskabende. Vi mente faktisk at vi tilbyd en hel ny problemløsning på fedmeproblemet. Vi troet, at vores forslag om at beskatte folk efter deres BMI-tal, var et nyt forslag. Aber nicht so.

Akademiet for Tekniske Videnskaber ( ATV ) udsendte i may 2007 en rapport, som hedder "Økonomiske virkemidler i ernæringspolitiken- et brugbar værktøj i indsasten mod fedme og dårlig ernæring" . Her kan der læses på side 72.


"I den økonomiske reguleringsteori er det et hovedformål, at
indgreb skal rettes så direkte som muligt mod den ønskede effekt.
Vil man eksempelvis reducere drivhuseffekten, bør man beskatte
CO²-udledning, ikke bilkørsel. Hvis fedme er problemet, taler det
for skat på fedme, dvs. eksempelvis en skat baseret på kropsmasseindekset,
BMI. Dette er dog af mange grunde aldrig foreslået
seriøst (se Bonke, 1999), bl.a. vil en skat på BMI være for tæt
på at udgøre en etisk uforsvarlig skat på sygdom."


Ja større var redaktionens opfindsomhed og evne til nytænkning så ikke. Men sådan er det jo, alle tanker er tænkt, alle skridt taget i sandkassen og alle de store saxofon-soloer er spillet. Forslaget er aldrig blevet taget seriøs !. Det har da heller ikke væltet ind med positiv respons på trommen.

Henrik Hansen
co/ Mester Hargi

Sæt pris på de fede! ( Harme 2)

En trend her i den politisk sommerhede er at foreslå differentieret moms på fødevarer.Altså momsen ned på det sunde og op på piratos, vingummmi og palmin.

Alle knuselsker tanken - de konservative repræsenteret af både Formand Bendtsen og jo ikke mindst den alle-steds-nærværende sommervirkar i konservativ profilering Fru. Helle Sjelle, SF, og selv de radikale er med formandsskiftet rigtigt kommet i sommerkjolen, og skal være frisk med det nye. Og der løber også enkelte venstrefolk til for at udbrede det glade budskab.

Helle Sjelles bygge-klodser til den ny skrape konservative profil og slogan "Det kan vel aldrig skade".

Poltiken har i sin vanlige skyd-på-bagstræberne-i-det-frilandsmuseum-af-
en-fucking-andegaard-stil, naturligtvis også råbt vagt i gevær - "DANMARK ER det eneste land i EU, der ikke har en lavere moms på fødevarer (sunde fødevar eller bare alle? - RED). Enten er vi altså klogere end alle de andre 26 lande, eller også er vi dummere". Og det kan vi da ikke have siddende på os!

Vi må være fremme i skoene, vi må være visionære, vi må være on-the-edge!.

Mon ikke der ude i sommervarmen har siddet en enkel eller 2 ædruelige lastvognschaufføre og har overvejet disse 3 forhold ved deres morgenkaffe og ditto avis.

1.
Vil dette forslag får befolkningen til at bide i det sure, søde, sunde æble ?. Vil det få os til at spise mere sund kost ?.

2.
Hvordan har det egentligt set ud med grønsags æderiet i Danmark i de sidste 15- 20 år. Er det steget, stagneret eller er det gået tilbage ?.

3.
Er der dog ikke en behjertelig sjæl, som kunne lette sløret for, hvordan ser det ud i disse forjættende lande med denne magiske gradueret moms. Har man her en mere sund sjæl og krop eller skåret ind til benet. Er de mindre fede ?.

Mht til punkt 1 er der lavet nogen undersøgelser, hvor folk svarer ( speciel kvinderne), at det vil de da og det tager vi så selvfølgelig for gode varer.

Mth til punkt nummer 2, ja så viser dette lødige dokument fra Fødevareøkonomisk institut, afdellingen for Jordbrugpolitik, som forøvrigt indeholder en del andre gode argumenter for gradueret moms, faktisk at vi i Danmark ( se side 3) siden 1990 og frem til 2003 har øget indtaget af såvel grønsager, som frugt. Vi har altså ikke kun gået til markronerne men også pærerne og majroerne. Det er vi så ikke blevet mindre fede af. Men det er jo en anden diskustion.

Mht til punkt 3 ja så kan man i bedste samfundslærer stil, da morer sig med denne sommerferielæsning som kommer via EU-kommisionen fra "European Association for the stydy of obesity" (EASO). Den rapport tyder ikke på at danskerne kva sit enhedsmoms-stystem er mere fede end folk i lande med gradueret moms. Man må da f.eks håbe at de har differentieret moms på Cyperen (72,6% af mænd havde en bmi på +25 i 1999) - for ellers var de da for alvor nogle ordenlige skuder.

Nå ja 1 ud af 3. Men det er så også "den gode vilje" og det er da næsten altid det vigtigste.

Redaktionen på "Trommen er død" er så heller ikke så meget for, at vi sidder og "fedter" med det uvisionære pjat med et par procent op og ned på momsen. Hvorfor dog ikke ty til mere radikale løsninger. Hvorfor dog ikke gå til ondets rod?

Vi kender jo de fede og de fedes natur .

Det er jo den stigende fedme i samfundet som skaber problemerne!. De fede slider mere på fortovet, de har flere sygedage, de trækker vejret mere bare for at komme op af en smule trapper, de belaster sundhedsystemet i helt urimelig grad!. Lad dog den økonomiske sanktion ramme direkte ind i ondets rod!

SKAT PÅ BMI! ( Body Mass index)
Systemet er enkelt ( Vi lader de præcise tal ligge - andre kompetente mennesker kan sikker regne dem ud) - Hver kvartal møder man op på kommunekontoret, kulturhuse, lokalbiblioteker osv. og haps! - På med klemmen, og BMI regnes ud, sammenstilles med den sundheds korrekte tabel fra SKAT og borgeren svinger dankortet.
Evt fradrag kan nemt udregnes i kilo.

Lad de fedeste maver bære de tungeste byrder !.


Forslaget stilles frit til rådighed for evt politiske aktører - var det noget for dig, Naser? (du skal nok lige gå lidt i træning selv så)

Mester Hargi
og Henrik Hansen.

Agurke tid

Nyhedsavisen har lagt hårdt ud i agurke-sæconen med den sensationelle afsløring af, at sundhedsministeren napper en hotdogs engang i mellem og lader sit ministeriet betale dette. Uha.

I den artirkel får vi den hele fede frelste socialdemokratisk holdning frem.

Det er ikke noget godt udgangspunkt, derfor må jeg bestræbe mig ekstra for at leve fornuftigt,« siger Lars Løkke Rasmussen, som derfor er begyndt at cykle fra hjemmet i Græsted til Christiansborg.

Men det er slet ikke nok, mener hans socialdemokratiske modstykke, Jens Peter Vernersen:

»Vi må have en Sundhedsminister med sund levevis. Sådan en har vi hos socialdemokraterne,« siger han.

Udover at socialdemokratiet ikke har en sundhedminister, så er det da rigtig, at Vernersen virker fit.

Men der er da åbenbart nogen af socialdemokraterne, der finde ud ud af at tage 2 gange af tallerken og nyde af de usunde sager. Vi finder dette produkt inde på Socialdemokraternes partibutik på deres parti site.



Se beskrivelsen af produktet

Jakke Dame

Beskrivelse:
Røde jakker med rose broderet på venstre bryst. Ryggen er fri til evt. lokalt tryk.
Der er lynlås ved lommerne og inderlomme. Jakke er i kraftig kvalitet, der egner sig til det meste vejr og vind.

Fås i størrelse S-XXXL.

Pris: 250 kr.

Udover det lidt kiksende og politiske ukorrekte brug af termen: Dame ( Det hedder vel kvindejakke), så kom det altså bag på mig at man komme helt op på 3 X-er i størrelse. Kan man virkelig som socialdemokratisk medlem og partiarbejder brede det glade sunde budskab ud i en sådan jakkestørrelse ?. Man undres.

Henrik Hansen
co/ Mester Hargi.

Snup da en gulerod for Hel.....

I redaktørens verden er der mange i Danmark. der slider med deres økonomi. Mange mennesker, hvor en uventet tandlægeregning på 3000 kr., betaling til ens barns lejrskole eller en ståljet cykel kan vælte et budget i flere måneder eller må ordnes via et lån på det grå lånemarked. Noget folk på gode faste lønninger og særlig folk med ejerboliger klarer via deres kassekredit eller et ekstra lån i huset.

Ja mange kontant/ starthjælpmodtagere og folk på dagpenge, visse pensioner har det hårdt økonomisk og særligt, hvis de slider med noget gæld og det gør de tit.

Visse ting kan så ikke forklares økonomisk. I Kaffeklubben på P1 sidste program talte man om sundhed og særlig fedme. Herunder det faktum, at de laveste sociale klasser er overrepræsenteret blandt de svært overvægtige og fede. Det forklaret venstrepopulisten Pernille Rosenkrantz-Theill (Enh.) med at underklassen ikke havde midler til at indkøbe sunde fødevarer.

Altså de får jo noget at spise ellers var de jo ikke blevet fede. Er tigerroulader, pizzaer, chips og cola-cola billiger end basis grønsager som gulerødder, grønne bønner, kartofler, løg, selleri, hvidkål, blomkål, rødbeder mv. Det er ikke mit indtryk. Mester Hargi giver et bud med sin billedmontage nedeunder.

Dancake Mamorkage 9.95 (udskåret til 9.5 cm passende til en pris af 6 kr.)- et kg Gulerødder 6 kr. Indkøbt i fakta på Borgbjergsvej København SV. Der er tale om konventionelt dyrket, ikke gensplejset (desværre) gulerødder. For Trommens holdning til økologiske produkter se Ursuppens artirkel her.

Marmorkagen hører til de absolute billigeste fabriksfremstillet kager på markedet.


Visse grønsager er dyre som f.eks artiskokker. Men blandt almindelige grønsager synes jeg faktisk kun det er porrer, som kan være dyre. Men de fleste koster generelt ikke særligt meget i deres sæcon. Og prisserne har været ret kontante længe. Frugt er af og til dyrt, men mine lokale supermarkeder har da altid et dagens tilbud på frugt, hvor man kan få en del frugt for få penge.

Nej jeg tror ikke at det er forklaring.

Mulige forklaringer kunne være

1. Man kan bedre lide smagen af tigerroulader, chips end af grønne bønner.

2. Man er fucking ligeglad.

3. Man har mistet evnerne eller måske bare glæde ved at lave måltider fra bunden af.

Henrik Hansen.
co/Mester Hargi