UK leave the block

og det kan der sige meget om


Det ændre ikke ved at alle de dårlige uddannet fattige folk i England som har stemt leave er på røven, det var de igår, det er de i dag og det er de i morgen,

Og selv hvis Corbyn og Old labour skulle komme til i morgen og indføre deres hede drøm om 70 erne igen og starte stats-drevent stålindustri op igen og starte minerne op igen ville de være på røven og mon ikke de i grunden om 30 år er lige glad med om det EU, Kina, Indien, Thailand, Sydkorea eller hvem det er, som har umulig gjort deres drøm om, at have et beskidt arbejde, hvor han godt nok ikke tjener særlig meget, men hvor hans krop bliver nedslidt i 55 år alderen, men kunne gå på arbejde hver dag , og være sur på sin arbejdsgiver med god samvittighed og bliver dødtræt, så der ikke er overskud til andet i livet.


Denne utrolige gammeltestamentlige tilgang, om hvilke jammer det perfekte liv skal være som dette lavklasse segment i England abonnere så stærkt på og som jeg selv delvist er opdraget med, var en afgørende politisk kraft i går.


Dette store lavklasse-segment er stadig mentalt miniarbejdere og minearbejder hustruer, De vandt en politisk sejr igår fordi de uhørt stort antal lod sig registrere til valget ( I Nord-england var der flere rappoter om vælgere som ikke stået på valglisten siden 1983 da Margeret Thatsher smadret drømmen endelig) og i britisk sammenhæng i enormt stort antal faktisk stemte. Deres livskoncept er ikke holdbart hverken indefor EU eller udenfor EU. Det kan Tory ikke løse, det kan Labour ikke og de ved det og det kan UKIP heller ikke løse og mon ikke de også ved det. Verden er endelig forandret og det har i hel del sammenhænge ikke ret meget at gøre med EU:

På med kulturen

Ned med dødvægten.

Det er sjældent, at redaktøren kan finde stunder og kræfter til, at beskæftige sig med selvstændige udspil fra venstre folketingsgruppe. Men jeg gør i dag en undtagelse, med et udspil, fra den fra radioen så kendte kulturordfører Ellen Trane Nørby.

På venstre.dk kan det læses

Venstres kulturpolitiske ordfører Ellen Trane Nørby vil fremsætte forslag om indførelse af et såkaldt kulturpas, der giver adgang til alle statslige museer. Et årskort skal koste 250 kr.

Det har i hendes øjne flere fordele i forhold til forsøgsordningen med gratis adgang på statslige museer.

- Den betales jo blot af skatteyderne og koster 140 mio. kr. om året. Den har dertil flere uheldige bivirkninger. Museerne taber indtægter på den, og den betyder, at mange museer mister incitamentet til at lokke besøgende til. Ved kulturpasordningen betaler brugeren et vist beløb selv, og midlerne, der kommer ind, vil blive fordelt efter besøgstal, så museerne får et incitament, siger Ellen Trane Nørby.


Der er ren faktisk dags dato pæne muligheder for at komme gratis ind på statslige og statsanerkendte museer. Se listen her.

Hvem vil købe disse kulturpas ?. Arbejdsmand Knudsen, som i forevejen er tvivl om, det er værd at offer 70 kr. på et besøg på Ordrup Gård. Næppe. Mon ikke disse tourpas vil blive købt af folk der i forvejen har et besøg på Dansk Design Center og Den Hirschsprungske Samling, som en naturlig del af deres "hvad vi laver hvert år i efterårsferie- skema" . Det tror jeg da. En pæn del af disse mennesker bruger formentligt i dag over 250 kr. om året. Tvivler meget på, at hun kan det få det regnstykke til at gå så let op, som hun siger. Er dette ikke bare et ekstra stattilskud til en i forvejen pænt subventioneret kulturel-overklasse ?.

Jeg selv er jo en af dem, der bruger mange kulturtilbud og jeg betaler da også gerne.

Hvis hensigten i forslaget er, at tilbyde, de statslige samlinger, til et større og breder sammensat publikum, så er jeg ikke i tvivl om, at den rigtige vej,er at tilbyde gratis adgang i visse perioder. Og det også gerne i perioder, hvor det arbejdende segment i befolkningen har mulighed for at benytte sig af tilbudet.

Og behøver Museerne i virkeligheden, et incitament til, at anskaffe sig et større publikum. Denne liberale holdning om "at hvis vi ikke sparker folk i røven og truer med af tage penge fra dem, ja så sander de nok til, synker ind i sig selv og giver sig til at drikke pilsner-øl hele dagen" er ulidelig. Sådan kender jeg ikke museumerne og deres medarbejdere. Hvis man har brugt hele livet til at kigge på stenøkser, fordi det er ens passion ja så er det min erfaring, at
det er ens største ønske, at dele denne passion med andre.

Men der skal jo noget forarbejde til før man kan tilbyde publikum noget ordentlig og gennemarbejdet at se på. Og hvis for meget af museernes økonomi bliver afhængig af, at man får 5 % fremgang i besøgstallene, ja så kan det risikere at spille ind i kvaliteten af det man udstiller.
Ting skal formidles. Men der skal også være noget formidle.

Så bevil nogen penge til museerne. Bland jeg så lidt som muligt i, hvad fagpersoner på museerne bruger dem på. Giv dem f.eks den mulighed at give fuldstændig gratis adgang til deres museer.

Ellers findes der jo også den mulighed, at man privatisere nogen af museerne, hvis man ikke rigtig synes at man kan få pengene til at slå til eller det ikke rigtig er værd at bruge penge på alligevel. Jeg tilhører ikke dem, som synes, at statens institutioner skal være de samme, til alle tider.

Henrik Hansen