Viser opslag med etiketten folkeafstemning 3/12 2015. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten folkeafstemning 3/12 2015. Vis alle opslag

3. dec. 2015

Valgstedet

Få vælgere er så heldige som os små 5400 vælgere som har adgang til, at stemme i den smukke og stemningsfulde Slagelse- Hallen. Pænt besøgt allerede 9.25 da jeg var der og kø fordi man, kun havde åbent et valgbord. Valgstedet har  desværre altid en af de lavest stemmeprocenter i hele Danmark. F.eks var valgdeltagelses kun 42.78 % ved folkeafstemningen om den fælles patentdomstol den 25. maj 2014, mod 55,9 % i hele landet. I den nærliggende Antvorskov Hal lå den på 50.87. Borgerne i Slagelse-kredsen er svære at få til at stemme og ingen steder er det så svært som i Slagelsen Hallen, Trods de skønne omgivelser og pæne vejr. Det er formentlig et sikkert "Nej sted" i aften. I 2014 stemte kun 55 % ja mod 67 % på landsplan.

2. dec. 2015

Propaganda


For yngre læsere: Sago-mel, et. (jf. Sago 1). (spøg.) eufem. anv. i ed (for forb. m. Satan (æde mig olgn.)): sagomelemig olgn. jf.: Det er Sagolynemig en klam Historie! Fr. Skousbo. ​Lyse Johanne.​(1906). 162. fra Ordbog over det danske Sprog bind 18, 1939.

"For Sagomelme " er en formildende omskrivning af bandeordene "satanædeme" og "for satan".

Uanset hvordan det går, nå ja - så var det sjovt at være med. Og et "Nej- resultat" betyder jo kun at man skal tidligt op fredag morgen og have solgt sine aktier. Værre er det ikke.

30. nov. 2015

Hvem er hver-anden ?.

Overskriften er et passende Ghita Nørby citat. Så er vi der igen, få dage før endnu en EU-folkeafstemning og meningsmålingerne spå tæt løb. Det er også målt stort mistro til politikerne  og nogen mener, at det kan munde ud i en meget lav valgdeltagelse. Måske så vi kommer ned under de magiske 60 %. Der skal i følge grundloven mindst 30 % nej stemmerne til at fælde folketings-flertallets forslag om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Så kommer man under de 60 % valgdeltagelse. så kan vi komme ud for, at der er flest nej stemmer, men at det i følge grundloven er et ja alligevel. Men da Statsministeren Lars Løkke har meddelt at den situation får ingen betydning, at  Nej vil være et Nej. Folketinget vil trække loven tilbage og det kan Venstre afgøre alene, så er det en yderst teknisk diskussion.

Som jeg  ser afstemningen kort. 4 bemærkninger

 1
Jeg har faktisk sat mig  ind i de fleste, af  de 22 retsakter og må sige der er relativ få problemer i dem. En del af dem er vi faktisk allerede med i, eller delvist med i, via parallel-aftaler.
Intensioner i dem er generelt  gode og rigtige og jeg mener også det er sandsynligt, at de kommer til at virke nogenlunde fornuftig efter hensigten. Kernen i flere af dem er at vi skal tro på retssystemerne i andre lande. Og ja det er lande hvor retssystemet kan blive udsat for korruption, men jeg mener ikke, der er ført bevis for,  at det problem bliver stort.

2.
At vi skal med i Europol er alle enige om, åbenbart også sådan halvt, enhedslisten nu. Det, skal der altså findes en løsning på. Hvorfor ikke bruge den simpel metode at stemme ja på torsdag.

Vi lader den moderne billedkunst spille med i vores EU-folkestemning dækning, her på bloggen. Her er det Man Rays værk  La fortune I. (Skæbnen I) fra 1939. Værket kan nydes på Museum Jorn i Silkeborg, Ja, det er dig Hr./ Fru. Vælger, som er i stødet på Torsdag, som man siger i billard. (Eget foto).


3.
Jeg ser ikke noget tegn på, at snævre folketingsflertal i de næste 5-10 år, vil gå og tilmelde Danmark alt muligt kontroversielt retspolitik imod befolkningens ønske, uden folkeafstemning. Og længere tid kan man ikke give garantier i politik.

4.
Tag dog ansvar befolkning !!, Hvis man er så nervøs for at denne suverænitet afgivelse går amok, så stem på nogen partier ved folketingsvalgene, som vil modvirke denne udvikling. Enten ved at de ønsker en afstemning om Danmarks tilknytning til EU eller de lover at bruge paragraf 42 i grundloven i alle tænkelige tilfælde. I følge paragraf 42 i grundloven kan en 1/3 (60 medlemmer) af folketinget kræve et lovforslag til folkeafstemning, inden for 3 søgnedage efter dens vedtagelse. At forlange at  at en skeptisk befolkning kan sørge for,  at mindst en 1/3 af folketinget har den indstilling , er ikke et hårdt krav.
"Jamen jeg går mere op i, hvad jeg kan få i førtidspension, end i eu-retspolitik, når jeg stemmer  til folketingsvalg".  Kan jeg høre en anonym læser hviske, fra en udsat egn i Jylland. Jamen det må du så holde op med. Hvis din bekymring er så stor. Prioritering er en del af det politisk spil, også for vælgerne.

Konklusion.
Tilhører du et af  de "Hver-anden" som vil stemme nej, så synes jeg af de 4 nævnte grunde, at du skulle overveje det igen og stemme ja


Henrik Hansen

2. nov. 2015

Sig stadig JA, på dine egne og din aktieporteføljes vegne.

Jeg er JA-siger. Jeg kan sige JA. JA til softice, solskin og  sirup i kaffen. Men også til JA tak til folkeafstemningen den 3 december. Her stemmer vi om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgs-ordning og tilslutter os fra den dato 22 retsakter. Så er det nogen retsakter vi  ikke tilslutter os og så der nogen vi vil tilslutte os i fremtiden ( Europol-retsakterne). Det er ret indviklet. Og forvirres jo yderlig af, at et meget stort folketingsflertal har lavet en politisk aftale, hvor de forsikre os om, at det ikke vil bruge tilvalgordningen til at tilslutte os den fælles flygtninge, integrations-politik. Det vil kræve en ny folkeafstemning. Og bare så vi ved, hvor vi har hinanden så havde jeg sagt ja, også uden denne stærke politiske aftale, Og jeg kunne næste fristet til at mene,  at Danmark skulle tilslutte sig den den fælles asylpolitik nu. Det er folketingsflertallet så ikke til. fair nok.

Men vi tager små bider af gangen, Jeg har faktisk fundet noget som kunne bruges som argument for et nej. Det handler om retsikkerhed.

 Blandt de 22 retsakter vi tilslutter, når vi går over til tilvalgs-ordningen er

Kontosikringsforordningen



og den har til hensigt

--------------------
at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område ved indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Den indfører en selvstændig europæisk procedure, som vil sætte en kreditor i stand til at opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender, hvis der er reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav mod debitor uden en sådan foranstaltning vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere.
( Ps redaktørens note. Den kendelse kan udstedes at en ret, i hvilke som helst af de 27 EU-lande)
--------------------------


Fabrikant Knudsen skal ikke kunne rende og flytte sine penge til til Rumanien når jeg vundet en sag over ham i retten eller skylder mig penge for en ydelse. Det vil jo bl.a kunne have stor betydning for nogen af de svageste mennesker på arbejdsmarkedet. Lyssky virksomheder som ansætter folk til ikke overenskomst- dækket løn og ringe arbejdsvilkår i øvrigt og så topper den adfærd med, at gå konkurs og flytte deres midler ud af landet. Og så står Lazlo der, uden tag over hovedet og uden en krone i lommen og kapitalist fabrikant Knudsen kan grine hele vejen til sin bankkonto i Portugal og kan starte et nyt fupfirma . Det er jo sådan set smukt nok. Forordningen spiller sammen med en 3-4 andre retsakter.

2 bemærkninger til dette.

Punkt 1. Det vil jo så igen betyde at folk med slags men den slags praksis, i stadig større omfang. flytter deres penge ud af EU ( Gode gamle Suisse, Liechtenstein, Russia etc)


Punkt 2.  For at få så noget til at fungere ender det jo tit op med at man ligesom med terrorlovgivning, er nødt, at bryde den almindelige retssikkerhed. Og det har man også gjort her. Du kan nemlig få din konto fastlåst, uden at kreditor kravet, er gjort gældende overfor dig. Skal den slags være effektiv så skal det være hurtig. Og det vil sige, i princippet kan en dom i Sofia, tvinge Hvidbjerg bank til, at fastfryse fabrikant Knudsen konto i banken, så fabrikant Knudsen ikke kan købe den landbrugsjord som han er i gang med eller købe den pels til Fruen ( Og hun taber agtelse i den lokale rotary og skal måske have ydelser, psykisk krisehjælp fra det offentlige i mange år, i kender remsen ha) han vil og det uden han kender kreditor eller hans krav er gjort gældende. Se justitsminister Søren Pind svar på det spørgsmål her. Han bekræfter det beskrevne. Men hæfter sig ved 2 ting, kreditorer som forlanger en sådan kontosikringkedelsen skal stille en ret stor garanti og de vil hvis de udviser såkaldt culpøs adfærd, altså uberettiget gør krav, komme til at hæfte for skaden.

Men, men det er er altså en del af kernen i et retssamfund at en person ved retslig sanktion, kender oversagen til sanktionen og hvem som har krævet sanktionen. Det bør være standarden.

Retsakten taler om ubestridelige krav og der er selvfølgelig rigtig mange ting som skal opfyldes, før sådan en europæisk kontosikringskendelse  kan udstedes af en ret, men bl.a finansrådet anfører faktisk denne kritik forsigtig.
Grunden til at man lavet denne procedure er selvfølgelig at når fabrikant Knudsen har brændt nallerne i Rumænien, skal han ikke kunne føre sine penge ud af EU.
Vi lader  moderne subtil kunst spille med i vores valgdækning op til folkeafstemningen den 3 december, Her et værk af Kirstine Roopstorff, som kan nydes på Esbjerg Kunst Museum ( Eget foto).


Men et eller andet sted betyder den forordring, jo at vi skal have tiltro, til de europæiske rets-systemer og domhuse og det er der jo sådan set ingen grund til. For f.eks Bulgarien og Rumænien er gennem-korrupte. Og man kan i teorien godt forestile at lyssky personer, kan købe sig kontosikringskendelser og derved hindre danske firmaer i at konkurrere i f.eks Bulgarien, Det er jo meget vanskelig at agere på marked, hvis du i en periode ikke kan betale dine ansatte osv.

Men men 3 bemærkninger til dette.

1. De fortvivlende forhold i disse lande gør jo at der er meget få vestlige investeringer i de lande.

2. Jeg tror det er langt mere primitive og hurtigere måder at bestikke sig frem til fordele på det Bulgarske og Rumænske markedet. Jeg tror culpøs brug af kontosikrings forordningen, bliver meget begrænset.

3.  Folk, firmaer som gør  uberettiget krav og på forkert grundlag får udstedt en kontosikringskendelse hæfter som Søren Pind siger for alle skaderne. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har set den fulde dokumentation for hvordan det skal foregår, men ind til andet er læst, må vi regne med ministerens ord. 

Firmaer som får kontis fastlåst uberettiget bare i få dage, kan lide meget stor skade. Men af de ovennævnte grunde vil jeg konkludere.

Jeg har set betænkningerne omkring kontosikrings forordningen. Læst høringssvar mv. Det tæller lidt ned. Men ikke nok og på den anden side vil denne forordning, hvis den kan fungere efter hensigten faktisk være med at sikre et mere gennemskuelig og fair fungerende marked. Det er ikke rimeligt, at man kan flytte sine aktiver væk fra sine kreditorer i et fælles indre marked.

Så stadig JA fra redaktøren.
Henrik Hansen