Hverdage er vildt overvurderet

Fra Feministisk initativs (FI) hjemmeside

När Feministiskt initiativ tog form visade undersökningar att var fjärde väljare kunde tänka sig att rösta på partiet. Men Fi fick mindre än en procent av rösterna i riksdagsvalet. Mediedrev, personkonflikter och valfiasko.

Faktisk fik de kun 0,7 %. På trods af den fantatiske start, der for en stund totalt satte ild i den parlamentariske situation i Sverige. Man havde den meget populære rigsdagpolitiker Gudrun Schyman i spidsen. Så holdt man et totalt kaostisk landmøde. Så kom der nogen Tv-udsendelser , hvor FI blev udstillet som nogen fanatiske beton-lebber af nogen mandehadere. Så kom stilheden. Og derefter mere stilhed. Da vi kom til valgkampen var FI stort set væk i valgkampen. De fik 2 dage før valget en smule omtale da Jane Fonda og et par andre kendte verdens Feminister blev fløjet ind i den svenske valgkamp.
Rigsdag-valgkampen 2006 bliver formentlig FIs eneste.

Hvad har det med noget at gøre ?. Og hvis en siger "det har da ikke noget at gøre med den nutidige danske politiske situation at gøre". Så skal i se, det har det nok alligevel, måske.

I dag har været en fantastisk spænende dag i dansk politik. Den jydske avis Jyllands Posten summer dagens begivenheder op.

Med dannelsen af det første nye parti i Danmark i flere end 10 år står det politiske danmarkskort over for store forandringer, hvis det lykkes trekløveret Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen at få Ny Alliance godt fra start.

Man undres da over den mærkelige oplysning, om det føste nye parti i 10 år, der vel startet mindst 20 partier, 2 er blevet opstillingberettige til folketinget. Demokratisk fornyelse og Minoritetspartiet og Liberalisterne er da et meget seriøs forsøg på at starte et nyt parti. Men bortset det, er det da rigtig, at det kan da være en skelsættende begivenhed.


Man har ligesom FI fået en megastart med masser af kendte folk, der vil melde sig ind. En pressse, som dækker ret kritikløst. Man har kendte folk og supergode formildere og komunikatorer i spidsen. Man har ramt en stemning i vælgerkropset.

Det der adskiller FI og Ny Alliance er, at Ny Alliance synes at have adgang til økonomiske midler, noget FI aldrig havde. Og så selvfølgeligt at FI bud på at nedbryde den normale venstre-højre aksel var mere radikal i sin tankegang end Ny Alliance forsøg på at genskabe en slags nyt "CD".

Og så har nye partier det generelt sværre i Sverige end i Danmark. Siden anden verdenkrig har kun 3 nye partier trængt sig ind i rigsdagen ( Kristelig samlings parti ( Nu kristen demokraterne), Ny Demokrati ( sad en periode, eksistere ikke mere) og Miljøpartiet. Spærregrænsen er med sine 4 % er også højere i Sverige. FI havde heller ikke adgang til valgdebater i Tv, noget Ny Alliance får hvis de bliver opstillingsberettige.

En anden forskel er at Gudrun Schyman er bedst i hård konfrontaltion, i direke kamp med sine politiske modstandere. Den evne er nødvendig i en valgkamp. Her tvivler jeg faktisk på Khaders evner. Synes han virker stærkest når han får ro omkring sig. At han stort set ikke har sat nogen varige spor igennem sine 6 år som folketingspolitiker mener jeg derimod faktisk kun er en fordel. Der er ikke meget konkret at hænge ham op på.

Men det man så i Sverige var at efter brusset havde lagt sig og det blev hverdag igen så kneb det gevaldigt. Pressen fandt meget hurtige, i persongalleriet omkring partiet, de svage punkter og gik nådeløst til værks. At undgå for mange landbytosser og andres politiske fallitbo er et problem for alle nye partier og speciel for et parti som Ny Alliance, som ser ud til at kunne få succes.
Det bliver en stor udfordring.


FI havde også meget svært ved at omsætte de diffuse tanker til et konkret program. Her kan Ny - Alliance måske få det lettere, hvis det stort kun bliver gamle radikale, som søger til partiet. Kommer der derimod mange konservative og folk med anden baggrund ja så kan det være, at det næsten 100 % radikale mini- program må files meget til. Og det vil jo øge chance for logiske mangler i programmet og politiken.

Men alt i alt mener jeg at nye parti store problem bliver, at de har god tid. Der er i hvert fald 1 år til valget. Hvis der var valg indenfor 3 mdr. ville de bare blive valgt og kunne de så lave partiet derefter.

Jeg er en gammel tossepande. der synes at det rigtige er at lave et program først, finde ud af hvad man vil og så kan man derefter se på sin position i det parlamentariske billedet. Men anerkender at f.eks CD brød det billedet i sin tid. Men igen, det parti blev stiftet meget kort før valget ( omkring 3 uger). Og i valgkampen var den eneste figur folk skulle tage stilling til, Erhart Jacopsen. Havde f.eks René (Robert) Brusvang været den stor stemmesluger, hvis folk havde vist, hvem han var. Jeg tvivler.

Mediebilledet er også et andet i dag. Hvis en person har sagt noget vrøvl på et møde i Kalundborg, ja så ligger det på You Tube en 1/2 time efter.

Politisk er det ikke noget for mig. Den nemeste måde at slippe for DFs indflydelse på er at få fjernet den nuværende regering og dens leder. De anklagepunkter Khader har mod de Radikale er ikke mine. Faktisk er der gået så hårdt til de radikale i pressen fordi de fik succes ved sidste valg, med en offensiv stragtegi og har fastholdt den kurs, at jeg selvom jeg ikke har stemt radikal i mange år måske vil begynge at overveje det igen. I ved, sådan en rigtig gammel kæreste man har fået noget afstand til, men som man respektere og som man ikke gerne ser bliver behandlet overdrevet uretfærdigt. F.eks de fuldstændige overdrevne skringre reaktioner på Elsebeth Gerner Tøjklæde show. Ja synes den måde hun præsenteret det på var fuldstædigt i overensstemmelse med radikale tankegang og politik.

Begivenheder i går vil nok forstærke de tanker om min stemmegivningen ved næste valg. Men hvor jeg ender er usikkert.

Henrik Hansen