Harme 1.

Apropo til al det sundheds hejs i tiden, hørte jeg i nat DRs Ret og Pligt. Blandt Susanne Lyngsøs historier var en om Middelfart kommune. Her skal kontanthjælps-modtagere til at gøre motion som en den af deres aktivering.

Og selvom man ikke vil trække i kontanthjælpen, hvis man nægter at deltage i den slags fritidshjems aktiviteter, så understreget projektlederen, at der skulle meget gode grunde til at man kunne slippe for aktiviteterne. Hvis man slap fri for f.eks kroket-spilllet måtte man sørme ikke blive indedøre og passe f.eks en symaskine, så skulle man ud i den friske luft og ligesom være en del af det sociale.
Og du skal jo give møde, ellers har du ingen indkomst.

Det kommer jo ikke bag på en. Grænsen for hvad man synes man tillade, at byde folk i disse aktiverings-forløb har for lang tid siden overskredet al anstændighed. Fra at være noget med faglige kompetencer over til at blive en lang tour de force af aktiviteter, hvor man skal ud på gulvet i løst siddende tøj og arbejde med sit personligt udtryk og skal finde sig i kommertarer om alt, fra hygiene, til bemærkninger om en for tung livsindstilling. Og nu skal vi da også have kroppen med. Den er også statens ansvar, hvis man lander i aktivering. Så skal vi da lige have trimme den. Og alt jo udført med et knusende godlandet socialdemokratisk sindelag. Nej, hvor vil de da bare dit bedste, speciel hvis du spiller med på melodien og det vil sige, godkender deres præmisser.

På et tidspunkt var vinden vendt lidt igen og der var blevet muligt selv i de fornemmeste politiske kredse at tale om udsigtløst og tåbelig aktivering. Det er tonet ned igen. Og der nu igen frit slag, for den mindre talentfulde del af den kreative klasse, til at få afprøvet alle allehånde ideer, på disse tvangsindlagte mennesker.

I AF-systemet skal det da retfærdigvis siges, at det mest er de nyeste modeluner i HR- industrien der spilles rundt om i aktiveringslokalerne. Det er som regel bare trist, ufattelig ensformigt og ekstremt lidt udviklende.

Man behøver ikke, at spørge om det skal være sådan. For det er der så stor politisk konsensus om at det skal det. Ligesom når man møder 3 børn i leg i det offentlige rum midt på dagen, altid vil spejde efter deres "fangevogter" i form af en pædagog, vil også 3 arbejdsløse også kunne kendes på at de altid vil have deres samfundoppasser i form af en projektleder/ aktiveringspædagog indenfor pædagogisk rækkevidde.

Og det er nok desværre faktum at indsigten i hvordan den slags påvirker en i en negativ retning ( Man skal virkelig arbejde med sin naturlige mildhed i den slags forumer) kræver, at man selv har været udsat for det.

Totalt grænseoverskridende krav som det i Middelfart, hvor den tykke samfundborger jo vil have overordentligt svært ved, at modsætte sig dette ydmygende pjat hører til dagens dont.

Og nej det kan ikke gøres bedre. Ikke med den politisk stemning, som der er nu, hvor alt der begrundes med, at det kan hjælpe folk ind på det hellige arbejdsmarked bliver modtaget fuldstændig ukritisk af stort set alle i alle besluttende organer.

Det eneste man personligt kan glæde sig over er, at jeg da heldigvis er sluppet ud af forestillingen igen adskillige gange. Folk, som er indlagt i flere år i træk, i det show, skal være overordentlige store personligheder, hvis de formår at beholde det meste af deres selvværd og egenart.

Henrik Hansen