Fra privaten

Ja vi har haft en mindre pause. Bl.a fordi vi i privatsfæren har været så uheldige, at vi i et af Københavns mere kulørte kvartere, blev truet af en desperat ung mand med en hobbykniv, som stillet krav om erhverve sig redaktørens penge og hans mobiltelefon. Da han så mobiltelefonen var han så alligevel ikke interesseret og det økonomiske udbytte var ca. 90 kr.

Eksemplarisk opførsel af kriminalpolitiet, som tog sig uhyre pænt af den rådvilde, lettere rystet redaktør.

Selvom det faktisk ikke er første gang jeg er blevet truet og jeg vil beskrive mig som et meget roligt menneske, så skabte det alligevel et mindre hak i min ellers naturlige optimistiske tilgang til livet. Men jeg er på vej op på hesten igen.

Og jeg tror ikke, at min mildhed er alvorligt antastet. Der vil nok snart kommet helt unødige virkeligheds-fjerne indlæg igen.

Politiet får nok ikke fat i fyren. Og nej jeg har ikke lyst til at møde ham igen. Og en sådan handling straffer vi i vores samfund jo med fængsel. Men jeg må indrømme, at selv efter jeg er blevet konfronteret med den barske virkelighed, så er det for ikke afgørende for mig, at fyren bliver spærret inde. Det er flere elementer i hele optrinnet, som afslører trussel-manden som enten som en råvild nybegynder eller en hel utrolig amatør. Og det eneste han ville får ud af at komme i fængsel, ville formentligt være at få udfyldt hullerne i hans uddannelse som kriminel. Men på den anden skal han jo heller ikke rende rundt og forsætte sit nedværdige og primitive lort overfor andre fredlige mennesker.

For mig, ville det ud over at manden jo kraft edme bare har at være ked af sin handlig og undskylde sit lort, egentligt være mere betryggende at vide at manden var skubbet over i meningsfyld beskræftigelse. Sådan går det jo nok ikke.

Vi høres ved.
Henrik Hansen