Tid til krisecentre for mænd ?

Det er ikke så tit at der ligestillingspørgsmål til debat i folketinget, Men Lone Dybkjær har stillet et meget enkelt spørgsmål til social og ligestillingsministeren.

S 64 - Om ændring af serviceloven
Lone Dybkjær (RV) til ministeren for ligestilling (Karen Jespersen)

Spørgsmål: Er ministeren indstillet på at ændre servicelovens § 109, så den gælder for både mænd og kvinder?

Og skulle man ikke lige have serviceloven ved hånden, ja så siger den:

§ 109 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Ja, det har Lone Dybkjær ret i. Det bør rettes. Folketinget har ment, at det er det offentliges opgave ( Og jeg er enig) at hjælpe og beskytte mennekser, der i deres samliv blive udsat for trusler og vold og det bør selvfølgelig gælde begge køn. Er der behov kan man så spørge. Formentlig er behovet en del mindre end det er for kvinder.
Man der kan formentlig findes eksempler, hvor kvinden er den fysiske stærke i et forhold eller for den sags skyld den psykologiske stærke og er den som terrorisere sin mandlige partner.

Og en ting er sikkert er det et tabu at tale om, at man bliver slået og banket af sin mand ( Og det er det jo tildels, mange af den slags forhold står jo på i årevis før der sker noget), så er det stensikkert, tabu for en mand at tale om at han bliver fysisk mishandlet eller truet af sin kvindlige partner. Og der jo ingen offentlige instanser , hvor disse mænd kan henvende sig. Og det er selvfølgeligt urimelig. Også af hensyn til børnene, det er ligeså skadeligt for et barn af vidne til en mishandlet Far, som det er at være det til mishandlet Mor.

Loven skal beskyte de svage. Og det har været ang. samliv i mange år være kvinden. I tidligere tider var kvinden jo tit økonomisk afhængig af manden og kunne ikke se nogen udvej for at skabe sig sig et andet liv, hvis hun fraflyttet sin psykopatmand.
Derfor var det naturlig, at loven tog udgangspunkt i kvinderne. Det økonomiske er da heldigvis ændret til en noget mere lige stilling, selvom om der selvfølgelig mangler en del. Det er stadig mændene der tjener langt mest i dette samfund, men kvinderne er i dag kva deres deltagelsepå arbejdsmarked jo meget bedre stillet.

Og samtidigt er det jo for de fleste mænd blevet meget mere vigtig med børnene og at kunne deltage i deres opdragelse og deres liv. Det er en stor del af den modernes mands indentitet. Og derfor kan det sagtens tænkes, at der faktisk er kommet tilfælde, hvor mænd i et samliv lader sig fysisk terrorisere langt udover grænsen for det rimelige for f.eks. at kunne holde kontrakten til deres børn.

Loven skal altid beskytte den svage uanset køn. De småpenge det vil koste at drive et krisecente er intet regne mod, hvad der kan spares i tabt selvværd, fornedring mv for den enkelte.


Henrik Hansen