Ja, man får de særeste interesser når man følger DF-ernes arbejde i tinget. Da jeg så dette spørgsmål fra dyrenes egen Mother Teresa, Christian H. Hansen kom jeg i tanke om de gamle Hov-Hov programmer på DR fra min barndom. I ved de programmer med Buster Larsen fantastiske "lorteland" monologer. I en dem, siger han efter huskommelssen "Meget kan man sige om amerikanerne, Magda- men de er gode mod dyr... Lorteland"*. I dag kunne man lave det om til. "Meget kan man sige om DF-erne, men de er gode mod dyr.....
S 493 (28-01-2008) - Om fugle i bur som ikke bør gå på sandpapir
28-01-2008 12:12:02
Christian H. Hansen (DF) til justitsministeren (Lene Espersen)
Spørgsmål: Har ministeren en holdning til at forbyde sandpapir og sandrørspinde i fuglebure, da de nævnte effekter fremkalder risiko for bylder og sår under fuglens fødder, når de tvinges til at gå eller sidde på materialer, hvis sandkorn er skarpe som glas?
Begrundelse: I Sverige er sandpapir og sandrørspinde forbudt at anvende i fuglebure, da disse effekter angiveligt giver fugle bylder og sår under fødderne. Producenter og dyrehandlere hævder fejlagtigt, at effekterne sliber neglene på fuglene, men det afvises af Nordisk Undulatforum.
Nordisk Undulat forums arbejde kan følges her. De er 239 medlemmer, alle glade Undulat-ejerne med hjerte på det rigtige sted. Og de har altså nu fået en mand på tinge. De har også startet en underskriftindsamling, hvor man kan støtte op om dette folkelige krav.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes vi er lige på kanten af, hvad der kan tåle en forbud. Folk holder jo ikke undulater, af kommercielle grunde og de vil vel generelt følge en anbefaling fra en dyrelæge. Og de reagerer vel også, hvis deres fugle får skader på fødderne. Og hvordan vil man forøvrigt kontrollere det. OK Christian H. hansen har jo været ude med et forslag om et dyreværnspoliti og de kunne måske have en gruppe som leder efter sandpapir i fuglebure.
Men jeg anerkender, at hvis man skal holde DFs akkord med mindst et forslag, om forbud eller øget statsregulering om ugen, ja så skal der søges dybt. Og det er da langt fra det mest fjollet man har set fra DF.
Et hurtig opslag på nettet viser så, at dyrelægerne åbenbart ikke er helt enig om emnet endnu. Dyrelægevagten anbefaler faktisk sandpapir. Netdyredoktoren støtter Christian H. Hansen synspunkter om, at er ikke godt for fuglene.
Og så er det altså herligt, at DF af alle partier, nu er begyndt at begrunde sine forslag med hvordan loven er i Sverige. DF som talerøret for svenske tilstande !. Ja man skal høre meget inden ørene falder af.
Henrik Hansen
* Mener, at kunne huske, at monologen bl.a handlet om Bjørn Nørgaards patering af en hest i forbindelse med skabelse af et kunstværk.
29. jan. 2008
For grovkornet for lille piphans
Etiketter:
Christian H. Hansen,
detajlregulering,
Forbud mod Sandpapir,
Undulater
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar