22. apr. 2008

Hvor graver de dog de politiske komunikations eksperter op henne ?

Jeg kom i tanke om en optræden af Per Højholt i radioen ( P1) fra starten af 80-erne, hvor han talte om sit forhold til venstrefløjen. Her sagde han bl.a.

"Vi får det det jo alligevel, hvad enten vi vil det eller ej, socialisme ikk oss, vi får det jo"
( Nej, skriftsporget yder ikke talesproget retfærdighed her. Har man en moster i Brabrand så er det den sprogtone, som skal findes frem)

Den sætning kan man lige have have i baghovedet.

Nedeunder er det lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet og RUC Mads Christian Esbensen der deler ud af sin store kundskab i Nyhedsavisen. Emnet er hvordan Helle Thorning skal få socialdemokratiet på banen i en måske kommende kamp med venstre under Lars Lykke Rasmussen ledelsen.

Mads Christian Esbensen understreger da også, at strategiens succes afhænger af Thorning-Schmidts evne til at genopfinde det kriseramte parti.

»Hun skal vinde næste valg, ellers er hun færdig. Derfor skal hun slå til nu og præsentere en helt ny vision med klar socialdemokratisk identitet, som tvinger vælgerne til at tage stilling. Eksempelvis ved at erklære socialismen død eller kræve Danmark ud af Afghanistan«.

Jamen for satan, hvor er det skrapt. I et land, som uanset regeringens farve, konstant har et skattetryk over på 48 % og hvor sidste valgkamp kun handlet om ( Fordi det var det vælgerne efterspurgte) hvor meget ekstra af samfundskagen, som skulle flyttes over i det fælles, staten: kaldet velfærden og hvor hver eneste dag i folketinget byder på forslag, beslutningsforslag fra samtlige 8 partier om nye emner, hvor staten skal ind og regulere, jamen da er det da rigtig, at Helle T. har fuldstændigt misset pointen. Overset hvor skoen rigtig trykker og hvad der optager sindene ude ved kakkelbordene....

Skal vi lytte med os hos den gennemsnitslige vælger:

"uha den socialisme ikke også, jeg er ikke glad ved den, hvad den ikke kan finde på, hvis man ikke holder øje med den. Gad viden, hvad sådan en krabat spiser, jeg har hørt den er altædende. Kan man lade den stå ude i regnen, bliver den så ikke ekstra sur og tvær. Nå den er død. Puh ha, det lettende. Jeg var altså ikke rigtig tryg ved den"

Men okay. Sådan set i orden at den slags pludren nu er på mode på ekspertparnasset. Synes selv det er min spidskompentence, så måske kan man få foden indenfor...

Henrik Hansen

Ingen kommentarer: