Drømmer vi ikke alle om at kunne hænge en glad-smiley op på vores blog fra Statens Blogstilsyn efter de har været inde og godkende og se efter at blogen ikke indeholder urigtige eller unødige provokerende oplysninger eller hvad sådan et regelsæt kunne tænkes at indeholde.
Det er faktisk Morten Messerschmidt som via et paragraf 20 spørgsmål har gjort mig opmærksom på, at nogen har den slags våde drømme. Messerschimdt er faktisk generelt på It-området på grænsen til det fornuftige
S 1997 (27-06-2008) - Om blogspots
27-06-2008 10:12:44
Morten Messerschmidt (DF) til videnskabsministeren (Helge Sander)
Spørgsmål: Hvad agter ministeren fortage sig for at forhindre, at EU fortsætter med at arbejde på lovgivning om, at alle blogspots skal godkendes, således som det forlyder på forskellige internetfora?
Begrundelse: Der henvises eksempelvis til bloggen thinendofthewedge
Nu har Messerschmidt så givet sagen lidt rigeligt gas. Den er tale om en rapport som er godkendt af det kulturelle udvalg i parlamentet. Parlamentet kan ikke vedtage eller foreslår nye love, så i den anledning sige at er tale om at der arbejdes på en lovgivning er at stramme den. Men nu ved kommisionen og ministerrådet så, at der i parlamentet er tilslutning til den slags.
På thinendofthewedge hvor der findes henvisning til EU-dokumenterne kan man bl.a læse
Concerned that blogs could prove a useful tool for the “less principled”, Estonian Socialist MEP Marianne Mikko (author of the draft report) said: “They are in position to considerably pollute cyberspace. We already have too much spam, misinformation and malicious intent in cyberspace”. She added, “I think the public is still very trusting towards blogs, it is still seen as sincere. And it should remain sincere. For that we need a quality mark, a disclosure of who is really writing and why. “
Nogen kan læse noget som er forkret af nogen som de ikke ved hvem er og tro det er rigtige. Ja. Pyh-ha.
Grunden til at man synes den slags er et EU-anliggende må jo så være fordi mantror, at danskere f.eks simpelthen bare læser en masse blogs på bulgarsk, flamsk, ungarsk, finsk, græsk-katolsk mv.
At nogen bloggere går sammen og indfører et regelsæt om f.eks krav om referencer for påstande og skilter med det på deres blogge, nå ja fred med det. Det er en del af friheden på nettet.
Hvad formålet skulle være med at hindre, at hvilken som helst fjols i Herning, Crewe eller Degerfors kan lave en blog og mene hvad som helst syret uden at skulle til godkendelse hos staten eller EU, kan jeg ikke se.
Det er mange år siden. det moderne menneske lærte, at ikke alt som står i avisen eller bliver sagt i Fjernsynet er rigtig. Og Blogs har oven-i-købet den fordel at der tit kan ske en umiddelbar diskussion med det skrevne. Så NEJ TAK til begrænsning ( Altså udover den injurie-lovgivning mv sætter) i folks ytringfrihed og det er et krav om man skal kende ophav reelt.
Det eneste formål med den slags kan kun være at man godt vil have kåret nogen kilder som de autorative kilder. Den slags går altid galt. At der via terror lovgivningen allerede er indført urimelige begrænsninger er rigeligt.
Henrik Hansen
PS: Personlig gider jeg ikke i længde at læse noget, hvor jeg ikke har en klar fornemmelse af, hvem afsender er. Det er mit valg. At nogen skal rende og lege at deres budskab er superfarligt og at de nok bliver forfulgte hvis de ikke skjuler deres identitet eller har behov for at skjule sig for en arbejdsgiver, bekymre mig meget lidt.
Update 3/7 -2008: Modspil havde fanget den historie før mig og jeg kan fuldt tilslutte mig hvad han skriver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar