Eller skal vi også til at bruge vægtenheden "Lispund" igen.
I kampen for, at få danskerne til at blive knapt så tykke og belaste sundhedsystemet knapt så meget, er sundhedpolitikerne altid fremme i skoene og klar i campinghabitten selv i den sløveste agurketid.
Således også den radikale ordfører Lone Dybkjær. I anledning af en nys indført lov i staten New York om at kæderestauranter skal skilte med Kilojoule indholdet ( artikel bruger ordet kalorier) i de enkelte retter har DR spurgt nogen folketingspolitikere om deres holdning til den lov.
Den radikale Lone Dybkjær er på sit partis vegne klar til at stemme for al skiltning, "der kan skabe synlighed om kalorieindhold".
- Det er vi altid tilhænger af. Men hvis det skal indføres på restauranter, er det vigtigt for os, at kalorieindholdet ikke skal angives per 100 gram, som det er tilfældet med varer i supermarkeder. På restauranter bør det angives per portion, så kunden nemmest kan forholde sig til det, siger hun.
Det kan skabe synlighed om kalorieindhold
Jamen det kan det da. Nu er vi jo nogen som mener, at de Radikale ikke er sat i verden for fremme bureaukrati, unødigt papirarbejde mv. Man kæmper i hvert fald hårdt imod det i den offentlige sektor.
Jeg skal ikke lægge skjul at jeg mener, at man bør rejse mindst 3
spørgsmål inden man giver politisk tilslutning til den slags.
1. Er det en viden som efterspørges af brugerne af kæderestauranter
2. Er det en viden som vil blive brugt ( altså får det nogen til at vælge salaten frem for burgermenu-en".
3. Hvad er sammenhæng mellem udgifterne og de evt. sundhednyttige effekter.
Jeg kan ikke besvare de spørgsmål. Men mit bud er 1. Nej 2. Nej 3. En meget ringe effekt. Men jeg lader mig gerne overbevise af dokumenteret viden. Jeg kunne faktisk før nogen gør mig klogere, hælde til den antagelse, at dette er nytteløst symbol-politik af den slags de Radikale plejer sky som pesten i den offentlige sektor.
Det er noget usikkert om Lone Dybkjær giver tilslutning til skiltning i alle restauranter eller kun i kæderestauranter.
Hvis det er det sidste så hvorfor ?. Hvis det er et effektiv instrument til at hjælpe folk til at træffe sundheds-rigtige valg, hvorfor skal vi så svigte de stakkels mennesker som sidder på Kong Hans med en omgang Creme Brulé med sæsonens skovbær, uden at vide hvor
mange kilojoule det indeholder. Bygger det på antagelse om at der spises sundere på restauranter som ikke er del af en kæde eller deres kunder bare total upåvirkelig overfor information.
Rigtig meget godt kommer fra USA. Rigtig mange gode ting. Ligegyldig detailregulering af erhvervslivet af sundheds-hensyn, er ikke af dem. Den kage ( undskyld billedet) skal man lade stå tilbage på tallerken
Henrik Hansen
/ Co Mester Hargi
PS: Indlægget har i en lidt ændret form været offentliggjort på radikal.net. Hvor personer som ikke er medlem af de radikale også kan poste indlæg.
21. jul. 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar