Vi kan købe hele verden

Af og til skal man lige huske et par år bagud i den politiske debat. Det kan være en tung proces, men der er dog få ting, man husker med glæde.


Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er dét problem løst. Men måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller - at de har nok en begrænsning alligevel. Om ikke andet, så er det dog positivt, at vi har den frihedsgrad, som grafen her viser.

Fhv. Finansminister Thor Pedersen ved fremlæggelse af Finansloven 2006:

I en lidt længere form . Der vil tage nogen år men alligevel.

»Jo, i de seneste 60 år har vi skyldt mere til omverdenen, end den har skyldt os. Men nu er det så pludselig vendt således, at vi som danskere har flere tilgodehavender i udlandet, end vi skylder væk. Og det var egentlig historien. Og med udgangen af næste år, så vil der være tilgodehavender på 100 mia. kroner, og så sagde jeg, at hvis man stoppede det ind i de tusindårsmodeller for fremskrivning, vi bruger, så ville Danmark komme til at eje hele verden over tid. Altså, når man måler i tusind år, og det bliver ved med at gå godt.«

Det var tale om en fremskrivning sagde fiffig- Pedersen (finansministeren) ikke en prognose, for en prognose kræver tankevirksomhed. Hvorfor kommer man nu i tanke om det. Lidt finanskrise og en faldende oliepris, så er den hel gal du:

56 milliarder i overskud bliver måske til et underskud på statensfinanser på 9 milliarder kr. Mon der kommer et udregning på, hvor længe det med den udvikling vil gå, før Danmark ender under administration som Island. Næppe.

Men ok, tænk sig at Thor Pedersen faktisk sagde noget som Finansminister, man kan huske efter hans embedsperiode. Det ville jeg egentlig godt have lavet en fremskrivning på i 2001 ikke ville blive tilfældet.

Henrik Hansen