Rasmus Lyberth

Jeg har altid gerne ville lave en post, hvor jeg præsenteret den gamle mester. Har rigsfællesskabet ikke været godt for andet ( Og det mener jeg bestemt det har), så har det i hvert fald givet god tilgængelighed til denne fraseringens mester. Den gylden baryton. Og uden guitaren er kroppen fuld af liv og uro, stemmen er intens som altid.

Verdenssanger skriver Gaffa om hans sidste plade "Hey, Hey". Det kan ikke være mere rigtig. Man skal stå tidligt op for at kunne tilføje Rasmus intenshed noget ekstra og det skal jeg da love for, at speciel Sidsel Marie Søholm har gjort på dette nummer, som er mesteren i sin reneste form. Jeg kan også godt lide når han rocker men jeg vender altid tilbage til de numre, hvor han trækker den hjem, på stemmen alene.
Jeg havde i mange år en kassettebånds-udgave af "Emingaa" fra 1974 og når jeg en gang skal lave mit livs top 20 liste er den plade med.

Rasmus Lyberth Band var det kulturelle indslag ved Climate Change Congress i Bella Centeret 10-12/ 3 2009 . Et helt rigtig valg. Fantastisk at Danmark ved sådan en lejlighed kan præsetere noget så enestående unikt, og selvom det er lån fra vores venner i Nord, så bør vi være stolte og glade over, at denne kunstner trækker næsten fulde huse i Danmark stort set hver sommer.

Henrik Hansen