Kridtstregen

Dansk Idræts-forbund er blevet voldsomme sure. De har tabt en sag ved landsretten. En sag som handler om kridtning af idrætbaner.

Landsretten har givet Jammerbugt Kommune medhold i sag om opkridtning af baner. DGI og DIF er utilfreds med dommen, der kan medføre store udgifter for idrætsforeninger i hele Danmark.


Jetsmark IF tabte tirsdag morgen slaget om opkridtning af fodboldbaner i Landsretten, da modparten – Jammerbugt Kommune - fik medhold i, at de godt må opkræve penge af idrætsforeningen for at kridte fodboldbaner op.


Den nordjyske idrætsforening havde med bistand fra landets to store idrætsorganisationer, DGI og DIF, lagt sag an mod Jammerbugt Kommune ved Landsretten efter en tidligere kendelse i Statsforvaltningen i Nordjylland. Jetsmark IF kan med dommen se frem til årligt at skulle
betale Jammerbugt Kommune 35.000 kroner for at få kridtet sine fodboldbaner op.


”Det er en principiel sag, der kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for mange idrætsforeninger over hele landet, og vi er naturligvis uenige i og skuffede over dommen. Vi kan ikke forstå, at baneopkridtning ikke hører under det der i loven betegnes som ”nødvendigt udstyr”” siger formand for DGI, Søren Møller.


Sagens kerne er Folkeoplysningslovens paragraf 22, der omhandler lokaler og udendørsanlæg, som kommuner skal stille til rådighed med nødvendigt udstyr for bl.a. idrætsforeninger. Det er
idrætsorganisationernes klare overbevisning, at det også indebærer, at kommunerne skal kridte fodboldbaner op.

”Vi frygter, at dommen kan åbne en ladeport for nedskæringer i kommunerne i forhold til den hjælp, som kommunerne i dag yder til idrætsforeningerne. Vi vil appellere til kommunerne om ikke at benytte dommen til at skære støtten væk, og vi vil samtidig arbejde for at få præciseret bestemmelserne i regeringens Folkeoplysningsudvalg” siger formand for DIF, Niels Nygaard.

Når nogen skuffet over, at de ikke får så meget mammon, som forventet, ud af de offentlige myndigheder, så er socialdemokratiet klar.

Af Flemming Møller Mortensen (S)

Til undervisningsministeren
Bertel Haarder (V)
03-02-2010

Spørgsmålets ordlyd:
Agter ministeren at sikre en præcisering af Folkeoplysningslovens § 22, således at kommunerne fremover får pligt til at sikre opkridtning af idrætsbaner?


Bertel Harder har svaret at han afventer en rapport, som endelig skal fastlægge rækkevidden af folkeoplysningen § 22.  Paragraf  22 lyder:.

§ 22. De i § 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug.

Jeg har levet en stor del af mit liv i de frivillige idrætsforeninger. De senere år er jeg gået over til dyrke min sport på private motionscentre, hvor man jo betaler markedsprisen for baneleje af  squash-baner. Men jeg er en stor tilhængere af staten bygger haller, laver idrætsanlæg. En rampe til skateboard-kørsel er f.eks en rigtig billig måde at få en masse unge mennesker aktiveret på. Men jeg også en stor tilhænger af det frivillige idræts-arbejde, virkelig bygger på  frivilligt arbejde.

Altså det var godt, at Høng kommune hjemme i Løve, har tromlet og lave en boldbane ud af et stykke grønjord, men det var også rimmeligt at foreningens medlemmer selv måtte kridte banen inden kampstart om søndagen. Kan ikke huske om kridt og kridtmaskinen var foreningens eller kommunens eje, men det er ikke det væsentlige. Det væsentlige var, at det arbejde som skulle laves ( af og til skulle der jo spilles håndbold eller forbold på kun den halve bane) blev udført af klubbens medlemmer. Det var en aktivitet som krævet noget organisation og en del hænder.

Jeg kan da godt se banekridtning kan blive en rigtig god aktivitet for alle kommunens ansætte på løntilskud. Men jeg mener ikke, det er rimeligt. Jeg mener at idræts-organisationer ville vinde meget
ved, selv at markere nogen grænser overfor staten. Der er ting vi selv klarer. Ting vi selv løser og markere at vi ikke er kommunen.  Vi ønsker ikke at gro helt sammen med staten.

Fornødent udstyr til et foreningslokale er det også en kaffemaskine f.eks. Paider, hjemesko når når "ben og horn"-holdet er igang om søndagen i det lokale, hvor det trækker lidt. Slibning af ishockey-spillernes skøjter, skal vi også have en kommunal ansat til det ?.

Men mon ikke det ender med at de 5 socialdemokratier finder ud af at banekridtning skal betales og udføres af kommunen og laver en præcisering af § 22. Mon ikke det er de faktiske forhold i Jernindustrien. Ingen tør at markere, at der kan være grænser for den offentlige service.

Henrik Hansen
tak til Metser Hargi