Det mest sprogbevidte parti på tinge: Df, har slået til igen. Ghettoerne skal væk. De skal simplethen rives ned og beboerne trylles væk. "Åh pis" kan man høre Per Clausen messe for sig selv, nu bliver jeg igen overhandlet indenom i kampen om årets Populist-John pris.
Normalt, anerkender DF jo ikke ikke sprogbrug, som er påvirket af den moderne verden og jo slet ikke ord som påvirket af den angelsaxiske sprogimperialisme jævnfør partiets B52 forslag til sproglov. Og hvis vi siger, at rigtig dansk, er de ord og de ord-betydninger, som optræder i "Ordbog over det danske sprog" ( ordbogen slutter i 1950), ja så kan DF tage det roligt.
Ghetto
-- afsondret kvarter i en by, som anvistes jøderne til beboelse; ogs. i videre anv., om kvarterer i fortidens ell. nutidens byer, der præge(de)s stærkt af jødiske beboere; jødekvarter----
Vi har ikke sådan kvartere, hvor vi anviser jøderne til at bo i. De er afskaffet. Derfor undre jo også at DF har arbejdet for at denne falske brug af ordet, skal bruges endnu mere. Ghettobegrebet som den bruges på socialministeriet ghettoliste, omhandler 2 forhold: 1. antallet af beboerne (mellem 1200 og 5000 indbygger) og 2: antallet af folk udenfor arbejdsmarkedet ( minimum 40 % af beboerne). Der er ikke noget med etnisk oprindelse i den difination. Det vil DF have ændret til 25 % så man kan få endnu flere af disse falske ghettoer, og de vil have introceret begrebet "begyndende ghetto". Og dem vil de så derefter have revet dem ned og smidt folk ud.
Og DF er jo ellers oppe på høje hest, sprogligt set, for tiden. Om begrebet menneskesyn siger Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkepartis Pressetjeneste i Politiken
»Begrebet menneskesyn er opfundet til lejligheden for at kritisere Dansk Folkeparti for vores holdning til udlændinge- og indvandrerområdet. Begrebet er lanceret af venstrefløjen og er fuldstændig tomt for mening, så man kan ikke svare på dit spørgsmål«, skriver Kenneth Kristensen Berth
Udover man i hele artikel kan glæde sig over et fantastisk 100 meter løb i offensiv defensiv offermentalitet, så må man jo sige at Kenneth Kristensen har ret. ODS har ikke et opslag på menneskesyn ( Der findes derimod et på menneskesamfund , lidt ærgerligt at det ord ikke bruges så meget mere). Menneskesyn er et moderne pjat-begreb, som man selvfølgelig i DF optik skal løbe hurtig væk fra.
Derfor undre det jo noget, at når man går DF hjemmeside igennem, at DF ikke luget dette begreb ud. Man kan fide adskellige udtalelser, hvor partilederen Pia Kjærsgaard bruger dette tomme begreb opfundet af venstrefløjen speciel til lejligheden for at kunne kritiksere DF. I Pia Kjærsgaard grundlovstale fra 5 juni 2010.
De indvandrere som er uden kontakt til arbejdsmarkedet, er i mange tilfælde også de indvandrere, som nægter at anerkende grundlæggende vestlige værdier som demokrati og frihed - og som er kvindeundertrykkende og middelalderlige i deres menneskesyn. Til dem skal vi stille krav, krav og atter krav! Budskabet skal være: Kom og vær med i vores fællesskab. Bliv danske! Yd jeres bidrag - så skal vi nok yde vores til, at vi får det godt sammen.
I Pia Kjærsgaard nyhedbrev af 23 August 2010 hedder det:
Der er heller ingen tvivl om, at hans asylsag derfor skal afbrydes hurtigst muligt, og han skal udvises af Danmark. Danmark skal ikke bruge ressourcer på at beskytte mennesker med et så middelalderligt, kvindenedgørende menneskesyn, som de så oven i købet forsøger at indføre i det danske samfund. Vi må vise omverdenen, at det på ingen måde er acceptabel opførsel i Danmark; derfor skal han sendes hjem. Der skal slås hårdt ned på sådanne sager.
I DFs partiprogram om udlænding, asyl og integrationspolitik hedder det:
Mange af disse ’gamle’ indvandrere savner helt elementære kundskaber og er – selv i deres eget land – hæmmet af et forældet menneskesyn og mangel på tolerance over for anderledes tænkende. Væksten blandt denne befolkningsgruppe fortsætter og stiller samfundet over for store udfordringer i de kommende årtier. Sammenhængskraften i samfundet er truet.
Vi bemærker at alle 3 tekster er skrevet af DF og Pia Kjærsgaard selv. Man er ikke blevet lokket til at anvende dette tomme begreb, opfundet af venstrefløjen til lejligheden for dæmonisere DF. Man er selv faldet lige ned i den sproglige tomhed.
Og kan man ikke man høre når Imanen derude i de "begyndende ghettoer" står på mælkekassen i koranskolen og sige. "Menneskesyn dette tomme begreb, speciel opfundet af DF til lejligheden, for at kunne dæmonisere et religiøs og etnisk minoritet". Og sådan kunne vi blive ved med den offensive defensive spind.
Henrik Hansen
Tak til Torsten Sylvest for research.
9. okt. 2010
Åh nej Mor, giv mig en Ghetto Mor...
Etiketter:
Den lykkelige borgerlighed,
DF-rapporten,
I the ghetto,
sproghjørnet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Udover det almindeling fjollede i, at nægte eksistensen af et begreb, som man selv glad og gerne gør brug af, så bliver det helt igennem ynkeligt, at man klynker over at begrebet bruges til at "kritisere" DF - og det DF selv uafledeligt bruger begrebet til, er at kritisere (det er vist mildt sagt) en hel befolkningsgruppe.
Den sævanlige tykke brune sovs af ynk, dobbeltmoral og forkvaklet MENNESKESYN man altid høre fra den fløj.
Send en kommentar