Ulf og Pia

Ja jeg blander men vilje noget svensk og DF , Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgard bliver formand for folketinget i dag og det er sådan set rimelig og logisk nok, Og jeg synes f,eks det tæller til hendes fordel at hun ikke bare kommer rendende når chance er der, men har taget sin tørn i 3 år i præcidiet som næstformand og ved hvad den post indeholder til bunds og meget kan man sige om DF men  de er først og fremmest et folketings-parti. De stiller paragraf 20 sp. og indekalder til samråd i et væk og deres position i kampen offentlighedloven var  på åbenhedens side. Af og til , bliver det jo en kamp mellem tinget og regeringen og her har DF klart flest aktier i folketinget.

Mine problemer med DF-er de gamle. De er totalt økonomiske uansvarlige og populistiske og de er småborgerlige. Men de er største parti på det sejrende hold de har en egnet kandidat men tilpas erfaring og tyngde. Første kvinde og første formand som ikke tilgører de 4 gamle partier A,B,C og v. Tillykke. spænende hvad hun og det nye præcidiet vil gøre med spørge-timen til statsministeren f.eks.

Kjærsgaard er blevet rundere ellers havde hun heller ikke fået buddet.

Jeg elsker alt svensk. men jeg altid ladet Ulf Lundell stå. Jeg kan ikke lide Bruce Springsteen og det bliver ikke bedre på svensk. Så faldt jeg over hans sidste indspillet nummer fra 2013. Han er 64 år og man tænker at nu falder det helt fra hinanden. Og så er der sku noget forsonende over det. Den Lundellske klang er helt i takt. Imponerende. Fraseringer sidder der , de Lundellske R-er. Teksten er uforstålig,  også efter 2-3 gennemlæsninger, men hul i det, Melodien og arrangementet er som altid hentet i Bruce bagkatalog et sted. Men for fanden et helt nyt nummer og han lyder i folkepensionistalder stadig som sig selv. Skal jeg ikke til at blive lidt rummelig. Men holder stemmen op forsvinder magien og det ved ved han.