For et par år siden var jeg ansat som folkebibliotekar på Solvangscentret bibliotek på Amager, det ligger lige op til Urbanplanen. Blandt det store publikum, var der en hel del unge, med en anden etnisk baggrund. Særligt tyrkere og somaliere. Af og til havde vi lidt småproblemmer, men som regel gik det fint. Og speciel for pigerne er folkebibliotekerne jo et virkeligt et fristed. Engang. drønet der en folk drenge, med tyrkisk baggrund igennem udlånslokalet. De stopper op og en af drengene råber til en af de andre.
"Skide fucking Wanabee perker".
Man skal sgu tage sit perkeri alvorligt på Amager. Af fulde folk og børn skal man som bekendt høre meget sludder. Men åbenbart, også af dannet folk. Jeg må indrømme at den historie, var det var det første jeg tænkte på, da jeg læste denne Carsten Agger historie om Khader på hans blog modspil , "Er Khader en Khokosnød?" .
jeg har, som titlen antyder, egentlig altid opfattet Naser Khader som en onkel Tom-type, hvad de i England kalder en "Bounty Bar" - dejligt lysebrun udenpå, og helt hvid indeni.
Artirkel handler så iøvrigt om, at Agger har skriftet holdning. Det er så lige meget i denne sammehæng. Emnet er udelukkende at Agger mener, at det giver mening at arbejde med den sprogbrug og tankegang.
Jeg har altid været uenig med Khader i en masse spørgsmål. Men jeg da altid regnet med at Khader har sine holdninger, fordi han ligesom jeg, efter bedste evne, har foretaget en intellektuel analyse af tingene. Og jeg har da været irriteret over, at han ikke stod fast på de radikales standpunkt i f.eks muhammed-krisen, da jeg opfatter de Radikales holdninger, i mangel af bedre på tinge, som de mest rigtige i den sag. Men at Khader skulle have andre motiver end sin overbevisning, er jo ikke noget, jeg kan gisne om. Jeg kender ikke manden. Også er det forøvrigt ligegyldigt. I den politiske kamp kæmper vi på argumenter.
Agger skriver i et svar om begrebet kokosnød:
betegnelsen stammer fra Storbritannien med afstikkere til Sydafrika og er dér primært brugt om "sorte" (dvs. medlemmer af en bestemt, i sammenhængen undertrykt, socio-politisk gruppe), der gik de "hvides" (dvs. den herskende klasse som symboliseret ved den dominerende sociopolitiske gruppe) ærinde og dermed optrådte som "forrædere"...........
Personligt har jeg ikke lavet andet i mit liv, end fjernet mig fra de synspunkter, som var almindelig i den socio-politisk gruppe jeg kommer fra ( Lav arbejderklasse fra landet). Men da jeg jo er en hvid overvægtig fætter, er der selvfølgelig ikke nogen derhjemme, som kalder mig for forræder. Der er mange, der er uenig i mine synspunkter, men jeg tillægges aldrig tillægsmotiver.
Agger og jeg har været medlem af det samme parti. Minoritetspartiet. Dette bare nævnt, som en service oplysning. For det har nok ikke sat sig de store spor i hverken Aggers eller mit virke. Og vi har aldrig mødt hinanen. Jeg meldte mig ind fordi, jeg var enig i en 70-80 % af programmet. Og det jeg sådan set stadig. Frihed til forskellighed. Stor respekt for individet og dens holdninger og handliger. Et meget veludbygget system for minoritetsrettigheder også intern i partiet, var noget af det der tiltrak mig.
Men trods det fælles udgangspunkt kan jeg næsten fyldt ud tilslutte mig hvad Lars Raapil siger i postens på Modspil diskustionstråd :
Jeg er enig: det er en grum omgang racisme, Carsten Agger her leverer. Alene udtrykket 'brun udenpå, hvid indeni' siger det hele: Hvis man er 'brun udenpå' forventes man at have særlige politiske præferencer, lissom 'hvide' i Aggers verden altså åbenbart også har. Man må ikke være 'indvandrerkritisk indvandrer', for så er man i Aggers univers en slags forræder, idet vi ved, at ALLE indvandrere har de samme interesser (og heldigt nok har vi et parti der mægtig gerne vil varetage disse interesser for de stakkels indvandrere, nemlig Minoritetspartiet)
Jeg er så forsigtig med at bruge ordet racitiskisk, men jo, det nærmer sig. Dette forsøg på, at komme udenom at diskusteres på argumenter er usmageligt. At diskvalificeret folks synspunkter pga. af nogen syret motiv-analyser er i den grad for meget. Det er forøvrigt også yderst skadelig for sagen ( En anden indvandre og integrations politik end regeringens). Det er ikke bare, at springe over hvor gærdet er lavest, det er at rende med pande direkte ind i det.
Henrik Hansen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Henrik,
jeg tror jeg vil give dig samme svar på din kritik, som jeg gav Raapil:
"Udtryk som "hvid udenpå, brun indeni" eller "Coconut" er ikke opfundet af undertegnede, men af "black people" (fællesbetegnelse for afrikanere og asiater) i Storbritannien.
Jeg er personligt ikke begejstret for det element af "identity politics", som det implicerer, og jeg er heller ikke enig i den implikation, som man ser visse steder, nemlig at folk fra bestemte etniske grupperinger nødvendigvis må have nogle foruddefinerede politiske meninger.
Men: Der er og har til alle dage været en position som kunne udnyttes af folk, som var opportunistiske nok til det, nemlig at optræde som en bestemt minoritetsgruppes kanøfler på samme minoritetsgruppes vegne, hvilket kan have stor propagandaeffekt ("se, de siger jo selv"-effekten, som sagt).
Nej, jeg beskylder ikke Khader for at være en Johannes Pfefferkorn, men en rem af huden har han haft, hvilket jeg udtrykker ved at gentage Bashy Quraishys karakteristik fra 1997 af Khader som en person med "en klar strategi for sin karriere og en række personlige mål, som han gerne vil nå - om nødvendigt på indvandrernes bekostning".
Men dette er skam ikke udpræget min opfattelse, men en opfattelse af Khader, der som nævnt er ret udbredt i indvandrerkredse. Hvordan den hermed kan være "racistisk", går ærligt talt en smule over min forstand ..."
Et tillæg: Mht. motivanalyse er det heller ikke mig, der har fundet på, at der er eller skal være politikere, som mere end de har egentlige holdninger er opportunister og siger det, som de regner med giver pote, rent vælgermæssigt.
Dem har vi haft en del af i dansk politik - Helle Thorning-Schmidt er et godt eksempel, men både Poul Nyrup, Anders Fogh og Mogens Lykketoft har gjort i det, dvs. sagt ting, som de ganske givet ikke mente så meget andet med, end at de forventede, det ville give pote.
Og så er det, jeg må tilstå, at jeg egentlig altid har set Naser Khader som en sådan opportunist.
Og det er, igen som sagt, altså heller ikke kun mig, der har set det sådan; jeg kan ikke se, der er noget "racistisk" eller "wannabe" over det. :-)
Det er da muligt, jeg tager fejl, og Khader i virkeligheden er dybt oprigtig og uden spor af tanke for sin karriere - men jeg tvivler ærligt talt. :-9
Hej Agger
Først undskyld for at jeg ikke haft tid til at svare før nu.
Nej Hverken Agger eller jeg har opfundet den dybe tallerken. Nej den tankegang eller den karakteristik af Khader er ikke opfundet af Agger. Det påstår jeg vel så iøvrigt heller ikke. Og jeg har da ligesom Agger hørt flere med flygtning/indvandre baggrund luftet lignede synspunkter. Det gør bare ikke den argumentation mere lødig.
Agger starter sit indlæg med. Jeg..
Og jeg mener dermed, at det er meget svært ikke at tage Agger til indtægt for den tankegang. Og det med ikke at være personlig begjestret for en tankegang, men så alligevel synes at man er nødt til at hælde benzin på bålet, jamen Agger dog, er det ikke udtryk for den samme opportunisme som Agger beskylder andre for.
Er Khader opportunist, det ved jeg ikke. Men det er vel trods alt en anden retorik end onkel tom hajløjet. Den retorik ligger efter min bedste overbevisning op til, at indvandre skal forstå, at der er andre spilleregler for dem. Noget der er mig inderlig imod og noget som jeg der også har opfattet var imod Minoritetspartiet politik. Frihed til forskellighed også til at være imod Minoritetspartiets holdninger som politiker med indvandre baggrund.
Ja Socialdemokraterne tilslutning til f.eks skattestopet er dybt mærkeligt i forhold til den hidtige førte politik og hele deres øvrige tankegang. Men er vel så forøvrigt mere et udtryk for et kolletivt sammenbrud hos socialdemokraterne end det udtryk for Helle Thornings personlige længsel efter succes. Hvis det var tilfældet, var det så forøvrigt knapt så galt. Socialdemokraterne er jo reelt i kolletivt koma i øjeblikket.
Men den debat kræver jo nok en anden tråd. Men så er det vel iøvrgt ikke svært at hive socialdemokraternes politik fra hinanen.
Send en kommentar