23. sep. 2007

Septembers måneds bedste paragraf 20 spørgsmål

Spm. Nr. S 6043
Til skatteministeren (Kristian Jensen (V)) . ( 11/9 07 ) af: John Dyrby Paulsen (S)
Spm i fuld tekst: Er det ny procedure i SKAT, at man udsender pjecer, som ikke er fyldestgørende, og som udelukkende er ment som appetitvækkere?
Skr begrundelse: Ifølge indslaget i TV2 Finans den 6. september 2007 havde SKAT udtalt, at pjecen om reglerne for anvendelse af biler på gule plader kun var en appetitvækker.


Man skal være forsigtig men at rose en socialdemokrat. Jeg mener, kan de nu tåle det. Men her har John Dyrby måske fanget en nyhed i den administrative praksis. Og jo, det kan være meget svært, at se nytte af sådanne nogen "næsten pjecer" eller måske forpjecer, som giver en sådan circa, rundt regnet besked om reglerne for et givet emne.

Og "gulplade"-biler er jo et emne, som der er en voldsom interesse for. På Åbenlys Urimelig lavet jeg engang en post om regler for "gulplade"- biler og det var min næstmest besøgte post nogensinde.

Dengang skrev jeg faktisk, at man godt kunne forestille sig, at de planer skatteminister Kristian Jensen fremlage, godt kunne udvikle sig til noget slemt bureaukrati. Måske havde jeg ret. Åbenbart har det vist sig svært at beskrive regler i en samlet pjece i det første forsøg. Men Ministerens kan selvfølgelig nå at komme med et godt afklarende svar. Slige svar forekommer da stadig.

Henrik Hansen

Ingen kommentarer: