Det klasseløse samfund på vej ?

Jeg skal ikke ligge skjul på, at det altid har irritere mig når folk på den forholdvise moderate venstrefløj ikke bare kan afvise Cuba, som det forstenet diktatur det er.

Her er det Ole Sohn fra vores allesammens kramme-SF i Metroxpress :

Castros største fortjenester er, at han befriede Cuba fra Batistas frygtelige diktatur og at han byggede et land med blandt andet et af verdens bedste sundhedsvæsener. Men i de senere år er det klart, at der har manglet demokratisering,« siger han.

Nu skal jeg ikke gå Kim Møller i bedene. Men altså .... I de senere år blev det klart... !. Der har aldrig indgået demokrati i noget som helst omfang i det Cubanske styre efter revolutionen. Man havde et diktatur, man fik et nyt. Og der udover har man en levestandard på under en 1/4 hvad man ar i f.eks Trinidad/ Tobago ( World Fact book BNP-tal og nej der er ikke analfabetisme i højere grad på Trinidad end på Cuba). De laver gode cigarer that´s all.

Den socialistiske venstrefløj trænger i den grad til et andet glansbilled, som de kan vises frem, som et alternativ til den slemme imperialistiske kapitalisme. Og hvem ved, måske så vi det vokse frem i Weekenden. På Cypern vandt kommunisten Dimitris Christofias præsidentvalget med 53,4 % af stemmerne. Hans AKEL-parti er i EU sammenhæng et rimeligt hard-core kommunistparti. Han taler russisk og har været på partiskole i flere år i Moskva i 70erne.

Er det nu vi ser, hvad socialisme kan ?. Han er forøvrigt indstillet på fred og forhandlinger med Tyrken, så undtagelsestilstanden efter den ulovlige Tyrkiske besættelse i 1974 endelig kan løse.

Så kære socialistiske venstrefløjser tag nu Cypern til jer, rejs dertil og sug den socialistisk ånd ind og kom hjem og fortæl om de mægtige fremskridt som sker i et samfund der ledes af de socialistiske tanker. Skrift Salsaen ud med bouzoukis sprøde klange.

Hvordan vil det komme til at gå på Cypern ?. Jeg ved det ikke. Med Præsidenten har da i hvert fald folkelig opbakning og det vil kan aldrig kunne så gå galt som på Cuba.

Henrik Hansen