Er Gud imod olieboringer ?.

Nogen gange er Norge sørme et esotisk land. Den samlet Norske Kirke aktionerer i disse dage for et 5 års stop i olieboringerne.

Se NRKs artikel her

Tenkjer langsiktig
Direktør i Kyrkjerådet Jens Petter Johnsen tek mikrofonen for å lansere Den norske kyrkja si langsiktige miljøsatsing som skal vare i ti år.

- Vi har sett oss eit stort mål: ei endring i kyrkje og samfunn i løpet av ti år. Ikkje berre nasjonalt, men internasjonalt, seier Johnsen.

- Som kyrkjer skal vi ikkje ta partipolitisk stilling, men vi vil halde fram vårt felles ansvar som kyrkje og samfunn for å hindre at Noreg ikkje skaper klimaendringar som ikkje minst verdas fattige lider under. Så ynskjer vi å gi politikarane ryggdekning for dei modige vala som må takast, legg han til.

Kirken som politisk aktør, langt udenfor det område, hvor de jo normalt har mast sig ind- Det såkaldte etiske område.

Særligt denne sætning er sjov:

"Så ynskjer vi å gi politikarane ryggdekning for dei modige vala som må takast"

Altså kirken som supporter for politikerne. Imod hvem kunne man spørge ?. Den norske kirkeordning ligner den danske en del, bortset fra at den endnu mere knyttet til staten. Den del af regeringen som er medlem af folkekirken udgør det kirkeligt statsråd

Kirkelig statsråd er øverste styringsorgan i Den norske kirke og består av de medlemmer av regjeringen som tilhører kirken. Kirkelig statsråd er Kongens kirkestyre. Så lenge man har den ordningen, må minst halvparten av regjeringens medlemmer tilhøre Den norske kirke. I Grunnloven heter det Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. Så lenge den paragrafen gjelder, må biskoper i Den norske kirke utnevnes av Kongen i Kirkelig statsråd. Før ble også sokneprester og proster utnevnt i kirkelig statsråd. Etter hvert som kirken har fått mer selvstyre, har disse oppgavene blitt delegert til bispedømmerådene. Men utnevning av biskoper kan ikke delegeres ( Wikipedia )

Altså den Norske grundlov stiller krav ikke bare til Kongens religiøsitet ( Som i DK) men også til regeringens medlemmernes og regeringen udpeger Biskoperne ( I DK er det præsterne og meninghedsråds medlemmer i stiftet).

En del begrundelse for den mærkelige kirkeordning som vi har i DK har altid været, at så slipper vi for at kirken bliver en politisk kraft. Udover dettte er en besynderlig argument, det må kirken selv rode med. Så ser vi så i Norge, at det kan sådan en statskirken så også. Præsterne har vidt jeg ikke ikke se deres præstekjolen (Embedsmands Uniformen) på under det politiske arbejde, men de ligger altså vægt på at de optræder som kirken. Argumenterer med, at de er den samlet kirke.

Religiøse kan mene, hvad de vil. De skal bare ikke have staten i ryggen til at legitimere deres synspunkter. Spænende om vi vil se den udvikling i DK også. Den Danske folkekirke imod gratis refil af sodavand på fast-food restauranter mv....

Henrik Hansen