Gigant hav-vindmøller ved Østerild . Ja det er noget værre noget. De kan ses på lang afstand.
Der er egentligt ikke noget, som lægger mig mere på sinde end, at sikre, at Thylejrens beboer, får mest mulige kvalitet, ud af deres velfortjente chil-out tid. Og er det så rimeligt at man måske både kan se og hvis vinden er forkert måske også hører en vindmølle en 10-12 kilometer borte. Naturligvis ikke.
Det havde været mere rimeligt både: moralsk, økonomisk, økologisk, landskabmæssig, hvis man havde gravet et atomkraftværk ned i sandet, med et elegant tag med pepitaternet- mønster, som kunne være faldet smukt ind i det maleriske landskab deroppe i Thy. Men så god er verden jo ikke.
Et testcenter af den dimision ville alle steder skabe forandringer i landskabet. Vil Danmark være med på første række i den teknologiske udvikling i en af de få idustrier, hvor Danmark spiller en rolle, må der findes et sted. Nogen få kvardratkilometer klitrækker og nåletræer i sandet jord synes at være en beskeden pris.
Både Katrine Lilleør og Rune Engelbreth Larsen taler forfærdet om at man ville fælde bevarigs-værdig fredsskov. Dette mærkelige begreb fra 1805. 85 % af al dansk skov eller 10 % af det samlet danske areal er såkaldt fredsskov. Skov og naturstyrelse har så vurderet at lige præcis disse nåletræer, ikke er afgørende for biodiversitet i Danmark. Det er da trods alt en slags eksperter noget HR. Engelbreth -Larsen da normalt har respekt for.
Henrik Hansen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar