Den nye fedtskat (mættet fedt) har givet anledning til en del debat. Sagskundskaben tvivler på, at den vil give de ønsket adfærdsændringer hos den, fede del af befolkning. Magret kød og fedt kød vil blive beskattet ens. F.eks vil fedtfattige nyrer og den fedtet- medister, blive beskatte ens. Og beskatningen er nok ikke hård nok til at befolkning vil går helt over, til en kost bestået af udlukkende majroer.
Er den noget vi beundre på trommen, så er det politikernes hårde arbejde med at opdrage befolkningen. For befolkningens eget bedste. Og som vi skrevet før, så er det befolkningen vil have. Staten skal være ansvarlige forældre. Men tror jeg altså fedtet ikke kun kryber ned af hagen hos de savge fede , men også ned i mavesækken, selv med fedtafgiften. Men flere sygedage og hospitalindlæggelser på offentlige sygehuse til følge. Der må konsekvens-pædagogik til.
Vi har tidligere, her på trommen, forslået skat på BMI. Man møder til kontrol en gang om året. Men får målt sin BMI og skatteprocenten bliver udregnet efter denne. Høj BMI er så lig med en høj-trækprocent.
Men måske er det slet ikke skatten man skal angribe problemet med. Det dyrebareste vi har, er måske ikke penge, men tid. Og nu har selv "Venstrefløjen" fundet ud af, at den måde vi komme ud af den økonomiske krise, er ved at arbejde mere. 38 timer om ugen . Men hvorfor dog ikke lave en kombi. Altså, at får flere arbejdstimer ud af befolkningen og få lavet en sundhedmæsig national indsast. Gi´arbejde til de fede. Samme princip. Du får målt din BMI engang om året. Har du en høj BMI skal du f.eks arbejde 40 timer for den samme løn som en tynd på 36 timer. Hvad laver de fede når de fri, de æder. Hold dem på arbejdspladsen.
Ok så kan de fede måske blive for attraktive på arbejdsmarkedet og det kan blive for svært, for de tynde, at finde jobs. Så må lave tvungne obligatoriske "tyndkvoter" for arbejdsgivere. Alt for borgernes bedste.
Henrik Hansen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar