Læsebrillen. Forfald.

For nogen måneder siden skulle jeg aflæse min elmåler. Jeg kunne ikke aflæse tallene. Jeg måtte havde hjælp af, den  rare unge mand, som er min nabo. Så var der en bagside på noget medicin, jeg kunne ikke læse det. En manual til noget it udstyr. Små tegn hele tiden. Men jeg kan da stadig læse min avis. Men hvor meget jeg læser jeg egentlig i min weekendavis. Den bliver lagt på trappen af buddet og signalere, at her i min ejerlejlighed opgang, bor der i hvert et dannet menneske. men får jeg læst den igennem ? og er det fordi at ?.

Så står jeg nede i kvickly i dag. Der er læsebrillerne fra plus 1 til plus 3. Og de står så smart, at der står noget håndkøbs-medicin ved siden af, man kan bruge til afprøve brillerne. Jeg tager en plus 1 for værre er det jo heller ikke. Ja det er bedre, men jeg er faktisk ikke helt i mål jeg kan læse de mindste typer men jeg må anstrenge mig. Plus 1,5 hylden er tom. Jeg prøver en plus 2 er . Alt står lysende klart og jeg skal ikke anstrenge mig det mindste. Men angsten slår ned i mig. Det kan jo ikke være rigtig, at jeg i alder af kun 49, er blevet en plus 2 fyr i læsebrille, jeg er  millimetre fra, at skule til, at læse Ældre-Sagens propaganda . Det kan jeg jo ikke leve med.

Der er så en kumme med flere hundred ekstra,ekstra tilbuds-briller. Jeg roder så hele, den store bunke briller igennem, til jeg finder de absolut grimmeste briller ( Brun og orange),  men med påskriften plus 1,5. Jeg er lykkelig, da jeg kan konstantere, at jeg faktisk læser fint med brillen. Py ha jeg er ikke en plus 2 fyr. Så galt er det ikke fat endnu,

Jeg er klar over at jeg er latterlig og alle i andre er nogen langt større, værdige hverdags helte som kan tage det daglige forfald med ophøjet ro.