2. nov. 2015

Sig stadig JA, på dine egne og din aktieporteføljes vegne.

Jeg er JA-siger. Jeg kan sige JA. JA til softice, solskin og  sirup i kaffen. Men også til JA tak til folkeafstemningen den 3 december. Her stemmer vi om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgs-ordning og tilslutter os fra den dato 22 retsakter. Så er det nogen retsakter vi  ikke tilslutter os og så der nogen vi vil tilslutte os i fremtiden ( Europol-retsakterne). Det er ret indviklet. Og forvirres jo yderlig af, at et meget stort folketingsflertal har lavet en politisk aftale, hvor de forsikre os om, at det ikke vil bruge tilvalgordningen til at tilslutte os den fælles flygtninge, integrations-politik. Det vil kræve en ny folkeafstemning. Og bare så vi ved, hvor vi har hinanden så havde jeg sagt ja, også uden denne stærke politiske aftale, Og jeg kunne næste fristet til at mene,  at Danmark skulle tilslutte sig den den fælles asylpolitik nu. Det er folketingsflertallet så ikke til. fair nok.

Men vi tager små bider af gangen, Jeg har faktisk fundet noget som kunne bruges som argument for et nej. Det handler om retsikkerhed.

 Blandt de 22 retsakter vi tilslutter, når vi går over til tilvalgs-ordningen er

Kontosikringsforordningen



og den har til hensigt

--------------------
at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område ved indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Den indfører en selvstændig europæisk procedure, som vil sætte en kreditor i stand til at opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender, hvis der er reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav mod debitor uden en sådan foranstaltning vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere.
( Ps redaktørens note. Den kendelse kan udstedes at en ret, i hvilke som helst af de 27 EU-lande)
--------------------------


Fabrikant Knudsen skal ikke kunne rende og flytte sine penge til til Rumanien når jeg vundet en sag over ham i retten eller skylder mig penge for en ydelse. Det vil jo bl.a kunne have stor betydning for nogen af de svageste mennesker på arbejdsmarkedet. Lyssky virksomheder som ansætter folk til ikke overenskomst- dækket løn og ringe arbejdsvilkår i øvrigt og så topper den adfærd med, at gå konkurs og flytte deres midler ud af landet. Og så står Lazlo der, uden tag over hovedet og uden en krone i lommen og kapitalist fabrikant Knudsen kan grine hele vejen til sin bankkonto i Portugal og kan starte et nyt fupfirma . Det er jo sådan set smukt nok. Forordningen spiller sammen med en 3-4 andre retsakter.

2 bemærkninger til dette.

Punkt 1. Det vil jo så igen betyde at folk med slags men den slags praksis, i stadig større omfang. flytter deres penge ud af EU ( Gode gamle Suisse, Liechtenstein, Russia etc)


Punkt 2.  For at få så noget til at fungere ender det jo tit op med at man ligesom med terrorlovgivning, er nødt, at bryde den almindelige retssikkerhed. Og det har man også gjort her. Du kan nemlig få din konto fastlåst, uden at kreditor kravet, er gjort gældende overfor dig. Skal den slags være effektiv så skal det være hurtig. Og det vil sige, i princippet kan en dom i Sofia, tvinge Hvidbjerg bank til, at fastfryse fabrikant Knudsen konto i banken, så fabrikant Knudsen ikke kan købe den landbrugsjord som han er i gang med eller købe den pels til Fruen ( Og hun taber agtelse i den lokale rotary og skal måske have ydelser, psykisk krisehjælp fra det offentlige i mange år, i kender remsen ha) han vil og det uden han kender kreditor eller hans krav er gjort gældende. Se justitsminister Søren Pind svar på det spørgsmål her. Han bekræfter det beskrevne. Men hæfter sig ved 2 ting, kreditorer som forlanger en sådan kontosikringkedelsen skal stille en ret stor garanti og de vil hvis de udviser såkaldt culpøs adfærd, altså uberettiget gør krav, komme til at hæfte for skaden.

Men, men det er er altså en del af kernen i et retssamfund at en person ved retslig sanktion, kender oversagen til sanktionen og hvem som har krævet sanktionen. Det bør være standarden.

Retsakten taler om ubestridelige krav og der er selvfølgelig rigtig mange ting som skal opfyldes, før sådan en europæisk kontosikringskendelse  kan udstedes af en ret, men bl.a finansrådet anfører faktisk denne kritik forsigtig.
Grunden til at man lavet denne procedure er selvfølgelig at når fabrikant Knudsen har brændt nallerne i Rumænien, skal han ikke kunne føre sine penge ud af EU.
Vi lader  moderne subtil kunst spille med i vores valgdækning op til folkeafstemningen den 3 december, Her et værk af Kirstine Roopstorff, som kan nydes på Esbjerg Kunst Museum ( Eget foto).


Men et eller andet sted betyder den forordring, jo at vi skal have tiltro, til de europæiske rets-systemer og domhuse og det er der jo sådan set ingen grund til. For f.eks Bulgarien og Rumænien er gennem-korrupte. Og man kan i teorien godt forestile at lyssky personer, kan købe sig kontosikringskendelser og derved hindre danske firmaer i at konkurrere i f.eks Bulgarien, Det er jo meget vanskelig at agere på marked, hvis du i en periode ikke kan betale dine ansatte osv.

Men men 3 bemærkninger til dette.

1. De fortvivlende forhold i disse lande gør jo at der er meget få vestlige investeringer i de lande.

2. Jeg tror det er langt mere primitive og hurtigere måder at bestikke sig frem til fordele på det Bulgarske og Rumænske markedet. Jeg tror culpøs brug af kontosikrings forordningen, bliver meget begrænset.

3.  Folk, firmaer som gør  uberettiget krav og på forkert grundlag får udstedt en kontosikringskendelse hæfter som Søren Pind siger for alle skaderne. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har set den fulde dokumentation for hvordan det skal foregår, men ind til andet er læst, må vi regne med ministerens ord. 

Firmaer som får kontis fastlåst uberettiget bare i få dage, kan lide meget stor skade. Men af de ovennævnte grunde vil jeg konkludere.

Jeg har set betænkningerne omkring kontosikrings forordningen. Læst høringssvar mv. Det tæller lidt ned. Men ikke nok og på den anden side vil denne forordning, hvis den kan fungere efter hensigten faktisk være med at sikre et mere gennemskuelig og fair fungerende marked. Det er ikke rimeligt, at man kan flytte sine aktiver væk fra sine kreditorer i et fælles indre marked.

Så stadig JA fra redaktøren.
Henrik Hansen




5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg ved at Hansen i juni 1992 stemte Nej til Maastricht traktaten og jeg mener til lige at kunne huske, at samme Hansen i maj 1993 stemte et tilsvarende Nej til den modificerede traktat tekst - med de danske forbehold - under navnet Edinburgh aftalen, fordi han ikke var enig i Holger K Nielsens fortolkning af de 50,7 % Nej stemmer fra 1992.

Mit spørgsmål til Hansen er, hvad der mon er sket i de forgangne 23 år, der nu får ham til at stemme Ja til netop den fortolkning.

Jeg er med på at der er sket meget i Hansens liv, han har fået fast job, indtil flere uddannelser, en ejerbolig og en aktieportefølje.

Hvad er der så sket med retssikkerheden i EU systemet.? Ikke ret meget og slet ikke noget der peger i retning af større retssikkerhed - tværtimod.

Det eneste afgørende jeg lige kan komme i tanke om, er at Europol - den europæiske udgave af FBI - går fra at være en mellemstatslig institution - i princippet kontrolleret og overvåget af godt 30 europæiske regeringer, til at være en overstatslig institution kontrolleret og overvåget af .... tjaah - ikke nogen !

Altså et europæisk forbundspoliti uden styring, der udvikler sin egen kultur og sit eget syn på retssikkerhed og almindeligt politi arbejde...!

Det bliver et høfligt Nej Tak fra mig !

Henrik Hansen sagde ...

Jeg stemte blankt i 1993 og det vil jeg godt offentlig beklage og undskylde, det var fordi jeg var fej og var beton-agtig i min EU-modstand til, at jeg ikke kunne stemme ja, jeg var fanget i mit eget "Jeg føler ligsom... "argumentations-spind. Med tiden kan man blive ikke bare federe, men klogere på nogen få områder.

Grunden til rets-forbeholdet var fornuftig i 1993 var jo at jeg frygtet at det skule udvikle til at al retspraksis og stafferet og staffelængder skulle harmoniseres. Det mener jeg ikke der er udsigt til nu. De 22 retsakter vil tilslutter os nu er ikke helt uden problemer men jeg gøre regnskabet op til, at det samlet er fornuftig. Jeg frygter ikke asylsamarbejdet ( som hvis kunne få det at virke ideelt, hvad jeg tvivler på, vil være fornuftig). Vi kender ikke retsakterne om Europol jeg tror det bliver fornuftig ellers tror jeg på at et folketingsflertal vil sige nej.




PS- Jeg er fuldtonet modstander af ECU.en ( euroen) med samme begrundelser som i 1992. Det kan ikke lave møntuniom uden en fælles finanspolitik og det vil aldrig kunne blive enige om simplethen fordi vores økonomier er for forskellige.
PPS; Europol er vel i sidste ende også underlagt eu domstolen, ministerråd.

Henrik Hansen sagde ...

Og generelt hvis man gerne vil bevise at redaktøren ikke altid har ment det samme om alting siden han gik og skid i bukserne på de vestsjællandske pløjemarker i sluttresserne, så får man let spil. Tit har jeg ikke ment noget i flere dage.

Unknown sagde ...

Jeg beklager at jeg huskede forkert, med hensyn til Hansens stemme i maj 1993. Jeg husker dog, at vi dengang var enige om, at det var en besynderlig demokratisk øvelse, at Holger K Nielsen og det brede establishment af traktat tilhængere, der fik til opgave at fortolke befolkningsflertallets modtand mod samme traktat.
Det vil jo svare til, at DF, LA, Enhedslisten og Folkebevægelsen får frihed til at fortolke Jeres begejstring for retssikkerheden i det planøkonomiske Babylonstårns egennyttige Stasi enhed.

Henrik Hansen sagde ...

Skulle foreningen EU have holdt sig til sine daværende egne regler , ja så burde et dansk Nej ved folkeafstemningen, have betydet traktraten faldt i hele EU. Sådan var verden ikke og set bagud må sige forbeholdene løste mange problemer både for Danmark og hele EU. Og den indsats overstråler set med historiske briller nok, lige Holger Ks indsats som udenrigsminister.

Holger K. siger i dag, at han faktisk ca. en måned før afstemningen i juni 1992, begyndte af føre samtaler med folkebevægelsen ( jens peter Bonde), Jann Sjursen Kristeligheden og lidt vrangviligt Pia K. Fremskidtspartiet- Det begyndte man at kunne se at nej siden kunne vinde.
Emnet var hele nede og sugevand og man talte bl.a om, hvad definere en nation !.
Det var de ting han bragte ind i forhandlinger med Soc. og De radikale, Det resultat tilsluttet regering VK sig og senere CD og Kristelig folkeparti, Så der var faktisk 2 nej partier bag "Det nationale kompromis" hvis nu historie skal fortælles korrekt.
Set bagud kan man vel sige at situationer hvor et så stort folketingsflertal besejres så skal der improvisere lidt og det kan historie som kan bedømme og når de har stået i 23 år ( trods et forsøg i 2000 på at lave det om) må man vel sige at Holger K. så rigtig.

Jeg ser pt. ingen risico for en overdrevent harmonisering af retspraksiserne i dag.