Dagens skuffelse

Den 19. Juli bragte vi artikel "Sæt pris på de fede". Her forsøgte vi efter fattig evnen at kvalficere sommerens hotte debat-emne blandt de politiske partier. Nemlig forslaget om at sænke madmomsen.
Redaktionen skal ikke ligge skjul på, at vi mente, at vi i den post var rigtig visionære og nyskabende. Vi mente faktisk at vi tilbyd en hel ny problemløsning på fedmeproblemet. Vi troet, at vores forslag om at beskatte folk efter deres BMI-tal, var et nyt forslag. Aber nicht so.

Akademiet for Tekniske Videnskaber ( ATV ) udsendte i may 2007 en rapport, som hedder "Økonomiske virkemidler i ernæringspolitiken- et brugbar værktøj i indsasten mod fedme og dårlig ernæring" . Her kan der læses på side 72.


"I den økonomiske reguleringsteori er det et hovedformål, at
indgreb skal rettes så direkte som muligt mod den ønskede effekt.
Vil man eksempelvis reducere drivhuseffekten, bør man beskatte
CO²-udledning, ikke bilkørsel. Hvis fedme er problemet, taler det
for skat på fedme, dvs. eksempelvis en skat baseret på kropsmasseindekset,
BMI. Dette er dog af mange grunde aldrig foreslået
seriøst (se Bonke, 1999), bl.a. vil en skat på BMI være for tæt
på at udgøre en etisk uforsvarlig skat på sygdom."


Ja større var redaktionens opfindsomhed og evne til nytænkning så ikke. Men sådan er det jo, alle tanker er tænkt, alle skridt taget i sandkassen og alle de store saxofon-soloer er spillet. Forslaget er aldrig blevet taget seriøs !. Det har da heller ikke væltet ind med positiv respons på trommen.

Henrik Hansen
co/ Mester Hargi