6. nov. 2007

Endorsement 1.

Ja denne blogs 12-14 læser er nok alle karaktiseret ved, at være vidende og kompentente mennesker, som let kan finde rundt i Kadidat- Jungle. Og der nok heller grund til for de kandidater, som jeg vil anbefale, at springe alt for højt op i luften af glæde. Det giver nok ikke den helt store opbakning. Men jeg vil have lov at more mig.

Valg i Danmark er mest et partivalg, hvor vi vælger mellem partiernes politiske platforme. Og det er et udemærket system. Men valget jo til dels også en personvalg. Nok gange skal man måske se igennem partitilhørsforholdet og måske bare stemme på den person man har mest tiltro til. Vi stemmer denne gang i 10 storkredse og jeg vil lave en til 2 anbefalinger i hver storkreds. I dag vil det blive de sjællandske kredse plus Bornholm. I morgen følger republikken Fyn og hovedlandet ( Jylland).

1. København

I København synes jeg sørme, at man skal stemme på Ida Auken. fra SF. Jeg har fulgt med på hendes blog og hjemmeside igennem længere tid og kan godt lide, hvad jeg læser. Interesserne synes især at være byplanlægning, trafik, Miljø, religions placering i samfundet. Den profil minder jo lidt om hendes mors profil. Hun virker eftertænksom, klog og ikke for fastlåst i hendes politiske positioner. SF trænger i den grad til unge kvinder i folketingsgruppen. Det tæller selvfølgelig også på plussiden, at Ida ved en enkel lejlighed har kommenteret her på bloggen.

For den meget kræsne vælger. Den vælger, som vitterlig ( Tak Morten Olsen) er ved at opgive det hele. Som er landet ved den blanke stemme og som er ligeglad ved om stemmen bliver erklæret ugyldig.
Er du helt ude på kanten, ja så kan man jo skrive på valgsedlen "Ja tak, til mindre indflydelse til Martin Henriksen (DF) synspunkter i Dansk politik". Det vil ikke tælle nogen steder men så har man kombineret den positive tilgang tilgang med at tage afstand fra de mest rendyrket nationalkonservative synspunkter i dansk politik. Så får du det ud af systemet. Så kan du muligvis sove roligt om natten

2. København Omegns storkreds
I Københavns Omegn vil jeg godt anbefale Abbas Razvi fra Det radikale venstre. Jeg synes at han har fået fat i hvad essensen er i radikal politik. Et besøg på hans hjemmeside kan i høj grad anbefales.

3. Nordsjællands storkreds
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde troet, at jeg skulle skrive et hyldest-epos til Margrethe Vestager. Det bliver ikke tilfældet. Jeg er for skuffet.
Hun har svinget for meget i den valgkamp og har helt uradikalt være mere optaget af det taktiske og ikke det saglige. Og så bliver det svært. De gode kandidater står ikke i kø i Nordsjælland.

Her vil jeg nævne en kandidat, som jeg ikke vil anbefale, men som har gjort et godt indtryk. Af alle Ny Alliance kendiser er Malou Aamund faktisk den ,som giver det mest solide indtryk.

På ny Alliance hjeme kunne man 5/11 under hendes præstation på NA hjememside læse( Desvære er formuleringen i dag ændret sprogligt ).

Derfor må vi gribe de udfordringer som globaliseringen stiller os, og svare igen med et uddannelsessytem der matcher vores vision om et idésamfund med fortsat vækst. Fundamentet skal skabes i folkeskolen, så vi må have opfindergejsten tilbage på skoleskemaet, for jeg tror ikke på flere stive nationale tests. Høj faglighed og kreativitet kan sagtens gå hånd i hånd. Kreative, selvstændige og glade børn skal være en dansk specialitet – og det betyder også, at vi har en folkeskole hvor alle er vindere. Ikke mindst børn med indvandrerbaggrund, hvor hver anden forlader systemet med utilstrækkelige læsefærdigheder. Vi skal kunne se os selv i øjnene og sige, at ingen bliver tabt på gulvet.

Ordet opfindergejsten er rigtig godt. Men det ord har hun fjernet i dag. Men glade børn, kreativitet og ikke stive test. Ja det kunne, jeg selv have skrevet. Men Ny Aliance er et for tvivlsomt projekt at støtte. De er i for meget proces og hvad deres konkrete politik bliver på de fleste politikpunkter er for usikkert.

Anbefalingen går i stedet for til Christian Friis Bach fra det radikale venstre. Et imponerende CV. En kolosal viden om internationale forhold herunder special U-lande. Her er det ikke så meget partitilknytningen som tæller men mest hans CV.

4. Sjælland Storkreds

Min egen storkreds. I alle test på nettet hvor man kan svare på 20-25 spørgsmål og se hvilken kandidat der svarer til ens synspunkt kommer Simon Emil Ammitzbøll fra det radikale venstre næsten altid op som en af de 3 mulligheder, som svarer bedst til mine synspunkter. Nu er man jo blevet lidt i tvivl om, hvad de radikale går rundt og mener her i valgkampen men det ville være forkret af mig ikke at anbefale ham.

Men han deler anbefalingen med Flemming Bonne Hansen SF, tidligere Nakskov borgmester som efter min vurdering indeholder de absolute bedste SF dyder.

5. Bornholm
Et noget tyndt felt og det ender jo med at Jeppe Kofoed Socialdemokratiet og formentlig Thor Gunnar Kofoed Venstre bliver valgt. NAs kandidat Annelise Molin kommer formentligt til at trække mange stemmer. Den tidligere socialdemokrat dannet ved sidste valg til regionskommune på Bornholm sin egen liste. Regionslisten fik 16.8 % og 5 mandater ind i kommunalbestyrelsen og hun fik 3850 personlige stemmer. Hun må være valgets joker på Bornholm.

Men som sagt et meget tyndt udvalg og det kniber meget med, at finde en kandidat, at anbefale. Men Niels Chresten Andersen Kristendemokraterne har jeg stødt på i nogen netdebater. Det plejer ikke at være helt tåbeligt, det han skriver. Men han er valgt i mangel af bedre kandidater.

Henrik Hansen

1 kommentar:

Mester Hargi sagde ...

Jeg vakler mellem den blanke stemme og "Ja tak, til mindre indflydelse til Martin Henriksens (DF) synspunkter i Dansk politik"

Man skal jo ud og stemme på enten ENH eller DF for at få en smule andet end det psykodrama og realityshow, resten af partierne kører, og så desperat er jeg dog ikke.