6. okt. 2008
Fleetwood Mac - Rhiannon (live)
De fleste af mine favoriter i populærmusiken er kvinder. Blandt mændene i 70 erne er det kun Marc Bolan, Bryan Ferry og ikke mindst Lindsey Bukingham fra Fleetwood Mac, som jeg stadig dyrker intens. Lindsey, briliant sangskriver, sanger, guitarist, producer og ikke mindst arrangør af de kreaktive piger i gruppen Stevie Nicks og Christine Mcvies numre.
Fleetwod Mac var på mange måder mit Abba. De var bare bedre. Også var de jo en soap. Der var næsten altid en der havde fået noget dårligt tysk kokain, en som ikke lå i den seng som vedkommende burde, næsten altid en som havde lyst til at slå en af de andre ihjel. Men i studiet og på scenen skinnede deres poprock altid ( De spiller stadig. Deres sidste tur dog uden Christine Mcvie).
Her spiller de et Stevie Nicks nummer med hendes velkendte fraseringer. På Youtube kan man stort set finde hele deres produktion, plus en hel del sladder om dennne magiske engelske/amerikanske supergruppe. Det meste holder.
Bloggen er jo mest politisk og jeg vil da lige nævne, at Fleetwood Macs monsterhit
Don't stop (thinking about tomorrow) faktisk var en slags kampagnesang for Clintons
kampagne i 1992. Og de blev faktisk gendannet igen ( Lindsey Buckingham kom tilbage) for at spille ved hans indsættelsesshow. Som en skrev på et forum. "Bill Clinton løj lidt og fik ikke lavet forberedninger i sygesikring og gik i krig udenom FN men hej
han spillet sax og han fik gendannet Fleetwod Mac, that's is good enough fore me"
Henrik Hansen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Buckinhams nyeste plade har fået fine anmeldelser, blandt andet i Politiken...
Tak Capac det havde jeg ikke set
Send en kommentar