Fattigrygerne. The media-move. Eller imens vi venter på et fedtplaster.

Af og til kigger, der medie-personner forbi, selv så beskedne blogge, som min. Ikke tit. Men skulle det ske, så skal de have vink om, hvad den nyeste dagsorden er. Og i socialdemokratisk præget samfund, er det  spørgsmål, som en blogger med finger på pulsen, altid skal kunne svare på,  dette :.
Hvem er det synd for !.

Engang var det svært at være enlig mor, homosexuel, så enlig far. Det er tit synd for boligejerne, børnefamilierne, de tykke. de gamle osv. Men hvad er det nye.

Den nye gruppe med skal have ondt af og som man  skal skrubbe foran sin politiske agenda er: fattigrygerne.

Bloggens gode kammarat Mr. hargi har en fin artirkel på sin blog ( forkortet af red):.


Vi har de fattige, de er nogle stakler, de sidder på små værtshuse, og hvad laver de? - de ryger gør de, og hvorfor - fordi de er udsat for ulighed sundhedsmæssigt.

Det vigtigste når man har identificeret en gruppe, som det er synd for, er at få lavet en definition. Så den vil jeg lave med det samme.

En fattigryger er en person med:

1. En årlig socialindkomst på maximum 179.244 ( 90 % af de maximale dagpenge).
2. Et dagligt forbrug af minimum 18 miligram nikotin ( Svarende til 20 røde Cecil).

Dem er det synd for.

Hvordan skulle man så som journalist løfte den gruppe frem ?. Jeg tror jeg er bedst til at tænke i radiokoncepter. Så her kommer 2 programkoncepter. Dem kan man bare tage og man behøver ikke at opgive kilden. Programmerne er tænkt til seriøse radiokanaler ala P1 og den lille ny Radio 24 syv.

Koncept 1
Reservat Fattigryning.
8 gange 2 timer

Tidens store succes i dokusoap-genre på Tv er: "Campisterne". Dramatiken er f.eks bygget om omkring en kvinde i 40 erne i campinghabit, som bruger en eftermiddag på at finde en hundekrog i nærheden af den cafe, hvor hun gerne vi spise. Det lykkedes ikke og hun må gå hjem igen, uden at få spist. Den slags dramatiske oplevelser, vil det velbegavet segment, som lytter til tale-radio også gerne have. Det skal bare skæres til på den rigtig måde.

Metode:
Man finder et lille værtshus på under 40 kvadratmeter, hvor der ryges igennem. Man stiller noget optager-udstyr op ved et bord. Man gør gæster opmærksom på dette og man indretter det sådan at gæster selv kan slå det til og fra. Så sætter man en journalist til at lytte det igennem og finde de bedste bidder og vigtigst at speake det. Journalisten skal selvfølgelig tjekke, at de indtalte udsagn kommer fra fattigrygere. Men jeg forestiller mig at det kunne give dramatiske scner som denne:

Speakerstemmen: "Ulla har et dilemma og er usikker på, hvordan hun skal løse sin situation".

Ulla: " Åh jeg ved ikke om jeg skal gå hjem eller drikke en øl til"-

Speakerstemmen :"Ulla spørger ud i lokalet"

Ulla: "måske skulle jeg gå hjem".

En stemme fra værtshuset :"Nej Ulla du skal da lige ryge færdig først".

Speakerstemmen; "Ulla beslutter at blive i værtshuset og drikke en øl til"

Den slags dramatik, kan selvfølgelig ikke stå alene i et begavet medie og skal kombineres med ekspertsudsagn fra sprogfolk ( hvad siger de), psykologer ( hvordan har de det, når de siger det), Kultursociologer er der forskel på fattigrygere i Prag og i København, etc.

Koncept 2
Eksperimentariumet. Fattigrygerne
 4 gange 2 timer. Der medvirker bl.a en focusgruppe på 10 fattigrygere: Det er vigtig at vores fokusgruppe, er informeret om alle programmernes indhold, også de ubehagelige elementer i program 3 og konklusionen i program 4. Det skal spilles med åbne kort-.

Dette program tager en aktivitsisk tilgang. Man vil  simpelthen forsøge at hjælpe nogen fattigrygere ud af deres rygeproblem. Vi taler jo om fattig mennesker og de kan jo have svært ved at finde økonomiske resourcer til gøre noget ved problemet. De 4 programmer er delt tematisk op:

Program 1.
Den motiveret tilgang.

Med tilbyder  de medvirkende  forskellige sunde nydelsenmidler og aktiviteter når rygetrangen melder sig. Det kan være gulerødder. compouterspil, en gang rundbold mv. Forsøget er selvfølgeligt overvågent af sundhedsvidenskabelig ekspertice

Program 2:
Den oplysende tilgang.

Man udsætter fokusgruppen for et meget videntungt foredrag om ryningens skadetvirkningne. Man lader psykologer interviewet gruppen bagefter. Vil informationen  få adfærdsmæssigt effekt ?.

Program 3.:
Den kollevtive tilgang. Gruppepresset.

Man finder nogen personner med f.eks erfaring fra Tvind, Kommunistiske celler eller som korporal. De skal fungerer som påvirkere. Man sætter disse folk sammen med gruppen i et tilpas lille lokale. Vores påvirkere skal så råbe nedladende ting til vores fokusgruppe.

F.eks:

"Nu holder du kræft edme op med at ryge, dit ulækker, fede taber dyr. Jeg synes du er et svin, din mor synes du er et svin , dine kollegaer synes du er et svin ( evt Margrethe Vestager synes du et svin ( Men okay det er måske grænsen for nedværdigelse, selv i den gode sags tjeneste)"

Det er vigtig at vores påvirkere arbejder koordineret og holder trykket på gruppen konstant i en time. Programmet sluttes med psykolog-opfølgning.

Program 4:
Det konkluderende program:

Man samler alle eksperterne, der er brugt i program-rækken og konkluderet at indsatsen har været forgæves. Et aktivitisk samfundskritisk program skal altid afsluttes med, at nogen bliver gjort ansvarlig. Her Politikerne. Folketing og speciel sundhedsministeren. Der foreslås forskellige rygeforbud og tilskuds-ordninger.

-------------

Kære Journalister koncepterne ligger klar. Jeg vil gerne høre programmer og jeg tror faktisk også fattigrygerne trænger til at høre dem. Det er det, som er public service, at vi få det at vide, som vi ikke vi klar over, at vi havde et behov for at vide. Så for samfundets skyld go ahead.

Henrik Hansen
Konsulent bistand ved Mr hargi ( forkortet af red)