Han kom dog tilbage i 1936 og lavet faktisk stadig enkelte hovedværker, som hans opera "Krig og fred" i 1952. Han fik dog også styrets kærlighed at føle. De vedtog nemlig at det skulle være forbudt for sovjetiske statsborgere, at være gift med udlændinge (Kommunistisk nationalisme hvis man ikke kendte det koncept). Også måtte Sergei forlade sin spanske kone i 1941. Hun blev senere sendt i fangelejr i Sibirien anklaget for spionage. Hun blev dog løsladt ved Stalins død i 1953. Og det var også Prokofievs dødsår. De store russiske kunstnere han aldrig skulle anstrenge sig for at få smerten ind i deres værk. Slet ikke hvis de mod alle odds har valgt at opholde sig i Rusland/Sovjet.
Ville gerne sige noget klogt om krisen i Ukraine og Krim. Og at det nok skal gå. At man bare tisser terrænet lidt af og tager hjem igen og få en stille og rolig aftale med Ukraine om deres flådebasen på halvøen. Men det jo kun et håb.
1 kommentar:
Et fremragende værk - kan man se krimtatarer blive losset op på kreaturvogne for sit indre øje, når den dramatiske første del bliver blæst af?
Det tror jeg nok man kan.
Jeg vil ikke sige at jeg forudser at
Krim bliver russisk, men jeg bliver overrasket hvis det ikke bliver tilfælde.
Men håbet er lysegrønt.
Man kan jo håbe det bedste
Send en kommentar